Stress dræber 1400 danskere om året

Hvert år dør 1400 stressede danskere i forsøget på at nå mere, end deres tid tillader. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. På den måde mister 1000 børn en forælder.

Stress tager hvert år livet af 1400 danskere. Op mod 1000 børn mister på den måde en forælder på grund af en travl hverdag. (© DR)

Hvert år mister 1400 danskere livet som følge af stress. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der samtidig har gjort op, at de stressrelaterede dødsfald betyder, at 1000 børn mister en forælder. Det oplyser JydskeVestkysten.

- Jeg synes det er et overraskende højt tal, især med det fokus der har været på stress de senere år, siger vicedirektør Bolette Christensen, Dansk Industri.

Selv hvis forældrene overlever den pressede hverdag, så bliver børnene også påvirket af stressen.

- Små børn bliver forvirrede og utrygge af en stresset forælder, de ældre risikerer depressive tendenser eller angst, siger Jeanett Bonnichsen, direktør i Center for Stress.