Både 9. klasser og 10. klasser samt landets gymnasieelever skal til markant færre eksamener til sommer.
Og samtidig bliver der skåret i pensum for de mundtlige eksamener.
Det står klart i en ny aftale mellem alle Folketingets partier udover Alternativet.
- Vi har valgt at skære ned på en lang række eksamener til sommer. Dels for at frigive mere tid til undervisning fremfor læseferie. Dels for at give elever en fair chance for, at man kan gøre det godt i de fag, man skal op i, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Det betyder, at landets elever skal op i følgende eksamener.
- •
9. klasserne skal til eksamen i mundtlig og skriftlig dansk, mundtligt engelsk og skriftlig matematik.
- •
10. klasserne skal til eksamen i mundtlig og skriftlig dansk og mundtligt og skriftlig matematik.
- •
Alle øvrige prøver i 8., 9., og 10. klasse bliver aflyst.
- •
På de gymnasiale uddannelser skal eleverne i 1.g og 2.g til en prøve, der udtrækkes. Der er dog mulighed for at korrigere udtrækket, hvis faget har været særlig hårdt ramt i forhold til online-undervisning. For eksempel musik.
- •
1. hf skal til to mundtlige prøver i naturvidenskabelige fag.
- •
Landets 3.g-elever skal forsvare deres SRP-/SOP-opgave mundtligt, skal op i skriftlig dansk og skal derudover til to mundtlige prøver i studieretningsfag eller andet A-niveaufag.
- •
2.hf-eleverne skal til skriftlig dansk og tre mundtlige prøver.
- •
På erhvervsuddannelser vil man holde fast i de afsluttende prøver, herunder svendeprøver og grundforløbsprøver. De afholdes efter de almindeligt gældende nødprøveregler.
- •
Merkantile eux-elever, der ikke afslutter det studieforberedende år og tekniske eux-elever, der ikke afslutter deres uddannelse, skal op i en mundtlig prøve.
- •
Merkantile eux-elever, der afslutter det studieforberedende år og tekniske eux-elever, der afslutter deres uddannelse, skal levere et mundtligt forsvar af EOP, op i skriftlig dansk og to mundtlige prøver.
- •
Elever på gymnasiale suppleringskurser, hf-enkeltfag og supplerende overbygningsforløb skal op i fire eksamener.
Fokus på 'store fag'
I aftaleteksten lægges blandt andet til grund, at 'foreløbige undersøgelser viser således, at perioden med covid-19-foranstaltninger og fjernundervisning har ført til et vist læringstab'.
Det er blandt andet det, der gør, at man fokuserer på 'store' fag, der altså også vil veje tungest på eksamensbeviset, når eleverne skal op.
- Vi har valgt at aflyse eksamener for de mindre fag og fokusere på de store fag, som man har haft gennem flere år. På gymnasieområdet betyder det for eksempel, at man skal op i dansk og sine A-niveaufag, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Skal vi være bekymrede for, at der to år i streg er årgange, der får aflyst afgangsprøver og eksamener?
- Jeg vil ikke sige bekymret, men vi skal tage det alvorligt, så vi kan få lukket de faglige huller, der er blevet skabt hos en gruppe af elever af onlineundervisningen.
3.g'ere 2. hf'ere får 'huebegivenhed'
Ved de aflyste prøver får eleverne ophøjet sidste standpunktskarakter til prøvekarakter, som man også så det sidste år.
Der er dog ingen grund til at frygte, at det er en standpunktskarakter, der ender i studenterhuen.
Aftalepartierne er enige nemlig blevet enige om, at elever på de gymnasiale uddannelser skal sikres en prøve, som afslutter deres forløb med en begivenhed, hvor de får en studenterhue.
Der skal altså være minimum være en mundtlig udtræksprøve for 3.g’ere og for elever på 2.hf, som kan fungere som en såkaldt 'huebegivenhed'.
Og ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er der heller ikke grund til at frygte, at den karakter, der ender i huen, bliver mærkbart dårligere.
- Der er selvfølgelig forskel på en eksamen og en standpunktskarakter, men vi ved heldigvis, at karaktererne bevæger sig marginalt.
Glæde hos gymnasieelever
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er forkvinde Ingrid Kjærgaard i det store hele glad ved udsigten til de langt færre eksamener.
- Vi er rigtig glade. Det er der jo virkelig, virkelig mange gymnasieelever, der er lige nu. Nu er der jo kommet en afklaring, så man ved, hvad man går ind til til sommer, siger Ingrid Kjærgaard.
Hun mener også, at vægtningen af de fag, der trods alt afholdes eksamener i, er fornuftig.
- Jeg synes, at det er helt fornuftigt, at det er skriftlig dansk, der er bevaret, og det gode ved, at resten bliver mundtlige eksamener, er, at man lokalt har mulighed for at tilpasse pensum alt efter, hvad man har været igennem.
Kommer de elever, der normalt præsterer rigtig godt til eksamen, ikke i klemme ved den her beslutning?
- Nej, generelt får man højere karakterer som årskarakterer end til eksamen. Og så er det vigtigt at huske på, at når man skal bruge mere af året på undervisning end på læseferie, så har man jo bedre mulighed for at vise, hvad man kan, siger Ingrid Kjærgaard.
Artiklen er opdateret med eksamenerne for eux samt gymnasiale suppleringskurser, hf-enkeltfag og supplerende overbygningsforløb.