Strid om indhold i demokratikanon

Det var langt fra et enigt kanonudvalg, der i dag kunne aflevere demokratikanonen til regeringen. Et af udvalgets medlemmer, sognepræst Kathrine Lilleør, havde kæmpet indædt for at få Muhammed-tegningerne med. Men uden held.

Knud J. V. Jespersen, professor fra Syddansk Universitet og formand for udvalg om demokratikanon (th) overrækker den færdige og indbundne demokratikanon til udenrigsminister Per Stig Møller, kulturminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Bertel Haarder ved præsentationen. (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

Et udvalg bestående af syv offentlige personer har siden maj sidste år arbejdet på regeringens demokratikanon og sammen med udenrigsminister Per Stig Møller, kulturminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Bertel Haarder kunne de i dag kl. 13.00 præsentere bogen på et stort anlagt pressemødeChristiansborg.

Brede ministersmil

Regeringens demokratikanon er den største kanon, som regeringen har lanceret i sin tid. Den er på hele 35 punkter fordelt over lige knap 100 sider.

Under brede smil og højt humør lagde de tre ministre fra land under dagens pressemøde i Folketingets Samtaleværelse. Hver og en gav gav de deres besyv med omkring deres holdning til begrebet demokrati, og hvorfor den nye demokratikanon var så god, som den var.

Herefter overlod de tre folkevalgte ordet til kanon-udvalgets medlemmer.

Stærke uenigheder i udvalget

Men hvis det samlede pressekorps var mødt op i demokratiets højborg for blot at møde et enigt kanon-udvalg, så kunne de hurtigt tro om.

I de mange måneders arbejde havde der været stærke uenigheder mellem de syv udvalgsmedlemmer, som blandt andet tæller offentligt kendte meningsdannere som sognepræst Kathrine Lilleør, Ole Thyssen, professor ved Københavns Handelshøjskole og David Gress, professor og skribent på Jyllands Posten.

Kamp fra punkt til punkt

Kathrine Lilleør sagde ved præsentationen, at hun havde kæmpet hårdt for, at konflikten om Muhammed-tegningerne blevet optaget i kanonen. I stedet blev det vedtaget, at tidsperioden skulle gå fra år 500 før Kristus og slutte i 2000.

- Det var ikke let at skrive bogen. Det var en kamp fra punkt til punkt mellem medlemmerne. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg meget gerne havde set, at Muhammedtegningerne var blevet taget med. Og det kæmpede jeg ellers indædt for, siger hun.

Katrine Lilleør bemærkede også, at pressefriheden kun var nævnt i et afsnit, hvilket hun mente var for lidt målt i væsentlighed.

Forlod udvalg før tid

Kanon-udvalget oplevede også miste et medlem undervejs grundet uenighederne.

Professor Henning Koch fra Københavns Universitet forlod kanon-udvalget kort før udgivelsen i dag. Dette skete angiveligt på baggrund af uoverenstemmelser mellem ham og andre i udvalget om indholdet, forlød det efter pressemødet.

Uoverensstemmelserne gjorde, at Henning Koch ikke ville have sit navn med i kanonen. Derfor er hans aftryk ikke sat på den færdige udgivelse.

Underskrevet af én ud af syv

Fire udfordringer til det moderne demokrati kan man læse om slutningen af demokratikanonen. Her kan det bemærkes, at udfordringerne blot er underskrevet af professor Ole Thyssen.

Baggrunden for dét var atter politiske uenigheder i udvalget, hvor ikke alle ville stå inde for indholdet i de fire udfordringer. Derfor blev det vedtaget, at Ole Thyssen kunne skrive dem - på den betingelse at han med en underskrift markerede, at udfordringerne var fra hans hånd alene.

Facebook
Twitter