Strid om skolebonus: Håbløs, ´løkkelotteri´ eller stor succes

Minister kaldes i samråd om skolebonus efter, at skoler med dalende karakterer får millioner.

Arkivfoto fra undervisning på Højdevangens Skole. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Sidste uge var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) begejstrede over, at det var lykkedes 61 skoler at hæve karaktererne for de svage elever, der får under fire i dansk og matematik.

Derfor fik skolerne samlet set 81 millioner kroner i bonus, men siden har der været strid om præmiepengene, og nu kalder SF ministeren i samråd om skolepuljen.

Debat om skolepuljen

Når politikerne strides om skolepuljen, skyldes det flere ting.

DR har i dag afdækket, at seks skoler har fået otte millioner kroner i bonus, selvom deres gennemsnitskarakterer faldt. Det kan lade sig gøre, fordi bonussen udelukkende drejer sig om at løfte de bogligt svageste elever, men hvis resten af eleverne klarer sig dårligere, betyder det intet for belønningen.

FAKTA OM SKOLEPULJEN

Sidste år afsatte regeringen 500 millioner kroner til at løfte fagligt svage elever. Omkring 120 folkeskoler blev tilbudt at være en del af skolepuljen, fordi de har en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik. Ud af de 120 skoler valgte 104 skoler at takke ja til at være med i projektet. Af dem har 61 skoler opnået en bonus for at reducere antallet af elever, der har fået under 4 i dansk og matematik.

DR har undersøgt, hvordan det er gået med gennemsnittet fra 2017 til 2018 for de skoler, der er med i skolepuljen. Årene er valgt for at se, hvordan karakterne har udviklet sig, siden skolepuljen blev oprettet i 2017. Karakterer kan svinge fra år til år, så det er usikkert at kigge på et enkelt år. Skolepuljen belønner dog på samme måde ud fra præstationerne et enkelt år, men her kigges kun på de få elever, der får under 4 i dansk og matematik.

Forleden kunne DR også fortælle, at bonussen på mange skoler afhænger af præstationer fra nogle ganske få elever.

Mange skoler har kun en enkelt afgangsklasse. Flytter for eksempel én boglig svag elev til skolen, kan det i nogle tilfælde koste skolen en millionbonus. Til gengæld kan skolen få den store gevinst, hvis flere bogligt svage elever flytter væk og går på for eksempel efterskole, fortalte professor i specialpædagogik Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet.

Minister kaldes i samråd

SF mener, at skolebonussen er endt i det ”rene løkkelotteri.”

- Skolebonus flytter skolernes fokus fra faglighed og trivsel til test og kortsigtede resultater. Det giver jo ingen mening at løfte nogle elever, hvis andre så bliver ladt i stikken, siger SF´s uddannelsesordfører Jacob Mark, som har kaldt ministeren i samråd om sagen.

Den virkelig triste ting og fiasko i mange år har været, at der er elever, som ikke kan læse, skrive og regne. Den her bonus er ikke beregnet på middelklassen, men at skubbe elever væk af funktionel analfabetisme

Henrik Dahl undervisningsordfører Liberal Alliance

Socialdemokraterne er også skeptiske over skolebonussen.

- Det er en håbløs måde at drive skole på. Man fokuserer på få elever i stedet for at lave langsigtede løsninger for de mange, mener undervisningsordfører Anette Lind (S), som hellere ville bruge penge på, at kommunerne har råd til en ordentlig folkeskole i stedet for at drysse millioner ud som bonus.

De svage elever skal hjælpes

Liberal Alliance erkender, at ordningen ikke fungerer 100 procent optimal, men:

- Man kan ikke lave nogle systemer, hvor der vil være nogle ærgerlige tilfælde, og folk kommer et minut efter, det er kørt, siger Henrik Dahl (LA) og tilføjer, at alle har ret til at blive klogere – også politikere.

Han mener, at ordningen på et tidspunkt skal forbedres, og at version 2.0 bliver bedre end version 1.0.

Det vigtigste er at holde målet med skolepuljen for øje:

- Den virkelig triste ting og fiasko i mange år har været, at der er elever, som ikke kan læse, skrive og regne. Den her bonus er ikke beregnet på middelklassen, men at skubbe elever væk af funktionel analfabetisme, siger undervisningsordfører Henrik Dahl (LA).

Dansk Folkeparti stemte i sin tid ja til skolebonus, selvom undervisningsordfører Alex Ahrendtsen ikke var begejstret og advarede mod belønningen, men det var en del af et større puslespil.

- Vi valgte at få det afprøvet. Det var et hovsaprojekt, og vi aner først, om det virker om tre til fem år, siger Alex Ahrendtsen, som mener, at bonusordningen bør køre i flere år og så evalueres.