Studenterformand: Integrationsydelse sender ekstremt problematisk signal til studerende

Danske Studerendes Fællesråd frygter, at regeringens integrationsydelse vil afskrække studerende fra at tage praktikophold og studier i udlandet.

Studerende som studerer eller tager praktik i udlandet, risikerer at blive at komme på regeringens integrationsydelse. Dette er problematisk, mener formand for DSF Yasmin Davali. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

En dansk studerende, der vender hjem efter to år i udlandet, kan se frem til at komme på regeringens integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, hvis den studerende ikke får et job.

Dette frygter Danske Studerendes Fællesråd vil få store konsekvenser for studerendes lyst til at læse og tage praktik i udlandet.

- Når man ved, at man risikerer at blive ramt økonomisk, så er vi bange for, at nogle vil fravælge muligheden for at tage til udlandet, siger formand for Danske Studerendes Fællesråds, Yasmin Davali.

De studerende har dog alternativer til integrationsydelsen. Mange studerende vil have ret til dagpenge, når de kommer hjem fra studier i udlandet.

Derfor er det svært at forudsige, hvor mange studerende der reelt kommer i farezonen, når de vender hjem fra udlandet, erkender Yasmin Davali.

- Det er svært at sige, præcist hvad omfanget bliver lige nu, men regeringen sender et klart signal om, at hvis du tager til udlandet, så skal du overveje, om din økonomi kan holde til det, når du kommer hjem, siger Yasmin Davali og fortsætter:

- Det synes jeg, er ekstremt problematisk. Jeg synes, der er noget dumt og kortsigtet i at sende de signaler til danske unge, som bare gerne vil dygtiggøre sig i udlandet.

Studerende som læser på en SU-berettiget uddannelse i udlandet, skal have haft bopæl og ophold i Danmark forud for starten på uddannelsen for at modtage dagpenge.

Desuden skal den studerende senest 14 dage efter dimission have bopæl og ophold i Danmark igen og tilmelde sig en a-kasse.

  • SAGEN KORT

  • Integrationsydelsen er en ny social ydelse, der er trådt i kraft for personer, der kommer til Danmark efter 1. september i år.

  • Reglerne betyder, at arbejdsløse personer skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år for at få kontanthjælp. Dem, der ikke opfylder opholdskravet, kan kun modtage integrationsydelse.

  • I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse i Danmark.

  • Ydelsen er på 5.945 kroner for enlige uden børn, mens kontanthjælpssatsen for det samme er 10.849 kroner, hvis man er over 30 år. Som yngre og udeboende er kontanthjælpssatsen 6.992 kroner.

  • Hvis man har bestået danskprøve 2, kan man få et tillæg på 1.500 kroner.

Facebook
Twitter