Studerende: Adgangsprøver til universitetet må ikke have social slagside

Optagesystemet handler ikke om social retfærdighed, siger chef fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd understreger, at der skal sikres et optag af studerende med forskellige baggrunde. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Flere af landets universiteter har indført adgangsprøver på kvote 2, og andre overvejer at gøre det.

Adgangsprøverne kan være en rigtig god idé, hvis de udføres med omtanke og det rigtige formål, lyder det fra flere sider.

En af dem, der vender tommelfingeren op til udbredelsen af adgangsprøver, er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Jens Philip Yazdani.

- Vi tror, det kan være med til at skabe forudsætningerne for, at de rigtige bliver optaget. Men måske vigtigst, at der ikke bliver så meget karakterræs i gymnasiet, siger han.

Jens Philip Yazdani håber, at adgangsprøverne kan være med til at skabe et mere nuanceret optag og åbne uddannelsesveje for ansøgere, der ikke har et højt karaktergennemsnit med sig fra deres ungdomsuddannelse.

- Men man skal have fokus på, om optaget bliver mere socialt skævt af adgangsprøverne, eller om det faktisk bliver muligt at optage andre end dem, der har klaret sig godt i gymnasiet, siger gymnasieelevformanden.

- Vi skal sikre social diversitet

Forkvinde for landsorganisationen Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost er også umiddelbart tilhænger af adgangsprøver.

- Det er en positiv udvikling, når der bliver kigget mere på det hele menneske end bare på et karaktergennemsnit, siger hun.

Dog tilføjer hun det forbehold, at der ikke er nok viden om, hvorvidt adgangsprøverne har sociale slagsider, så unge fra hjem med korte uddannelser forfordeles.

Det opfordrer hun derfor universiteterne til at holde nøje øje med.

- Vi skal sikre social diversitet på uddannelsesinstitutionerne, for det er enormt vigtigt for vores universiteter, at undervisning og forskning bliver bedrevet af folk med mange forskellige baggrunde, siger hun.

Frist for kvote 2

  • I dag er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2.

  • Det er den vej, ansøgerne må gå, hvis de ikke kan lande en plads på drømmestudiet med deres karaktergennemsnit via kvote 1, eller hvis de ikke har en gymnasial uddannelse.

  • I kvote 2 bliver ansøgerne optaget på baggrund af kriterier, som fastsættes af det enkelte uddannelsessted.

  • Antallet af kvote 2-pladser fastlægges også af det enkelte uddannelsessted.

  • Ansøgerne får først svar på, om de er blevet optaget, sammen med kvote 1-ansøgerne den 28. juli.

  • Sidste år søgte 56.042 ind på en videregående uddannelse via kvote 2.

- Ikke en øvelse i social retfærdighed

Hos Danmarks Evalueringsinstitut, der evaluerer det danske uddannelsessystem, ser områdechef for videregående uddannelser Jakob Rathslev gode takter i udbredelsen af adgangsprøver.

Hvis prøverne vel at mærke bliver udført på en måde, der giver mening i forhold til at finde de bedst egnede til en given uddannelse.

Jakob Rathslev medgiver, at der kan opstå en social slagside, fordi ansøgere fra akademikerhjem ifølge forskning typisk vil have lettere ved at præstere på dagen og hive en studieplads i land.

- Når det er sagt, skal man holde sig for øje, at optagesystemet ikke er en større øvelse i social retfærdighed. Det handler om at finde de bedst egnede studerende, og det står universiteterne frit for at indrette sig på en måde, hvor de bedst kan nå det mål, siger han.

Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har alle optagelsesprøver til bacheloruddannelser. CBS afvejer i øjeblikket fordele og ulemper ved at sortere kvote 2-ansøgere gennem prøver.

Facebook
Twitter