Studerende advarer: Oppustede karakterkrav stresser os

De studerende på de videregående uddannelser og gymnasierne deler ikke uddannelses- og forskningsministerens glæde over høje adgangskrav.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd mener, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser skal ændres. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Det kræver et snit på over 11 at komme ind på de ti videregåendeuddannelser, med de højeste karakterkrav i år. På to af disse skal man helt op at have et karaktergennemsnit på mere end 12.

Og de høje adgangskrav ansporer ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen ansøgerne til at lægge sig i selen.

Hos interesseorganisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning advarer forkvinde Veronika Schultz dog om, at oppustede karakterkrav kan tage modet fra potentielle ansøgere.

- Vi oplever ude på gymnasierne, at rigtig mange elever bliver stressede omkring karakterer, og at de ikke tør udfordre sig selv, fordi de er bange for at lave fejl og dermed få dårligere karakterer, siger hun.

Væk med bonusregel

Når nogle uddannelser kan kræve et snit, der sprænger karakterskalaen, så skyldes det en omdiskuteret bonusregel.

Den betyder, at uddannelsessøgende kan gange deres karaktersnit med 1,08, hvis de søger ind på en uddannelse direkte efter gymnasiet. Og den regel er stærkt uhensigtsmæssig, mener Veronika Schultz.

- Den er bare med til at puste adgangskvotienterne højere op, end de behøver at være, siger hun.

Samtidig vurderer hun, at reglen kan få unge til at søge ind på en uddannelse, før de reelt er klar til det og dermed risikerer at springe fra igen.

Vil have forskellige optagelseskrav

Gymnasieelevernes forkvinde beskriver desuden et miljø i gymnasierne, hvor eleverne har fokus på at få høje karakter frem for på faktisk at lære noget.

Hun mener, at man af den grund bør ændre optagelsessystemet.

I hendes optik kan især optagelsesprøver være med til at sikre, at uddannelsesstederne får optaget de studerende, der har mest blod på tanden.

- Men det kan heller ikke stå alene, da der er forskel på, hvor god man er til at præsentere sig mundtligt. Uanset hvilken metode man bruger, så vil der være nogen, der bliver tilgodeset. Og vi skal lave noget, som giver plads til alle, siger hun.

Opbakning fra universitetsstuderende

Den udmelding er der opbakning til fra Danske Studerendes Fællesråd, der er en paraplyorganisation for studenterpolitiske organisationer ved de videregående uddannelser.

Formand Yasmin Davali er nemlig også helt uenig med uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i, at høje karakterkrav er en god ting.

- Jeg finder det foruroligende, at han ikke har syn for, hvad det betyder for den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, når karaktererne når det niveau, som de er nået i år, siger hun.

Træk på gode erfaringer

Ligesom gymnasieelevernes forkvinde foreslår Yasmin Davali en mere alsidig sammensætning af optagelsessystemet med eksempelvis optagelsesprøver, samtaler og hensyn til erhververfaring.

- Blandt andet skal vi have indrettet et kvote 2-system, der ikke er social skævt. For det er i dag lige så socialt skævt som karakteroptaget på kvote 1, siger hun og fortsætter:

- Nogle steder har man gode erfaringer med at optage på baggrund af samtaler, andre steder er det noget andet, der fungerer. Derfor skal der afsættes nogle midler til at finde ud hvad, der fungerer bedst.

Væk med dimensionering

Yasmin Davali mener også, at der skal ses på den dimensioneringsplan, som daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) indførte.

Den betyder, at flere uddannelser har fået et loft over, hvor mange studerende der må optages. Optaget skal desuden reduceres.

- Når man skærer på antallet af studiepladser, så kommer der færre studerende, og så er det altså de svageste studerende uden akademikerforældre, der ryger i svinget, siger Yasmin Davali.

Facebook
Twitter