Studerende: Hvorfor er vi prioriteret lavere end fadøl og fitness?

Genåbningsplanen for de videregående uddannelser er ifølge flere studerende ikke god nok.

Studerende på videregående uddannelser må fra den 21. maj møde ind med 50 procents fysisk fremmøde, Illustration: Søren Winther Nørbæk.

De studerende kan mødes til en fadøl på barerne, men fortsat ikke se frem til at møde alle deres medstuderende fysisk på studiet. Og det ærgrer flere af dem.

I nat blev det med en ny genåbningsaftale besluttet, at studerende på videregående uddannelser fra den 21. maj må møde ind med 50 procents fysisk fremmøde, men det er ikke godt nok.

Det mener forpersonen for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Mike Gudbergsen.

- De studerende er gået på læseferie, så det er begrænset, hvor meget af de 50 procent, der vil blive brugt til den tid, siger han.

Enkelte vil stadig have undervisning den 21. maj, og for dem vil den nye plan være en forbedring, ligesom det vil give flere mulighed for at møde ind på deres uddannelse og læse til eksamen.

Men det ændrer ikke på, at Mike Gudbergsen mener, at planen er "too little too late". Det skal vise sig at være en vending, der går igen hos flere af de studerende.

- Nogle enkelte har stadig undervisning til den tid, og dem må vi ikke glemme, men mange er blevet brudt ned over det seneste år. Nedlukningen af uddannelserne har store konsekvenser for både fagligheden, motivationen for at lære og for trivslen, siger DSF-forpersonen.

Han undrer sig over prioriteringen mellem åbningen af eksempelvis barer og fitnesscentre sammenholdt med åbningen af uddannelserne.

- Jeg kunne godt ønske mig, at det første sociale møde, de studerende skulle have efter genåbningen, var på campus og ikke på barerne eller i fitnesscentrene, siger han.

"Too little too late" siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd Mike Gudbergsen om den nye genåbningsplan. Foto: Philip Davali (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Samme melding kommer fra landets lærer-, sygeplejerske- og pædagogstuderende.

- Vi uddanner os til nogle af de vigtigste job, vi har i vores samfund. Og vi vil rigtig gerne have en forklaring på, hvorfor vi bliver prioriteret lavere end barer og fitness, siger Sofie Villadsen, der er forkvinde for Studenterforum UC og repræsenterer de 80.000 studerende på landets professionshøjskoler.

Hun giver ikke meget for, at de videregående uddannelser kan vende tilbage med 50 procent fra den 21. maj.

- Det kommer ikke til at give os ret meget. Også fordi vi i forvejen har meget få timer på studiet og snart går på læseferie, siger den 27-årige forkvinde.

- Det kommer ikke til at give os ret meget, siger Sofie Villadsen, der er formand for Studenterforum UC.

Studerende: Har ingen effekt

Jonathan Rossen læser uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet og har de seneste uger været tilbage tre timer hver uge.

Og det er lige før, at det næsten har været værre end ingenting, mener den 23-årige kandidatstuderende.

- Det er for lidt, og det kommer for sent til at have nogen gavnlig effekt. Det er måske lidt hårdt sagt, siger han og tyer til den samme vending som DSF-formanden.

- Men det er ‘too little too late’.

Han beskriver det som besværligt og rodet at vende tilbage med negativ test, afstand og usikkerhed om retningslinjer.

- Jeg tror, der er en træthed, når vi kommer her sidst på semesteret, hvor vi har haft 90 procent af vores undervisning. Det er paradoksalt. Var vi kommet tilbage før, havde det gjort noget for den der følelse af, at det ikke længere var håbløst. Så kunne vi have fået det vigtige med, siger Jonathan Rossen.

Når universiteterne den 21. maj kan åbne med 50 procents fremmøde, er han og hans medstuderende gået på læseferie.

23-årige Jonathan Rossen er lige nu tilbage på universitetet tre timer om ugen.

Minister: De erhvervsdrivende skal også prioriteres

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forstår godt, at de studerende er frustrerede, men kalder 50 procent for "rigtig meget fremmøde". Hun påpeger, at der bag eksempelvis barer og restauranter er erhvervsdrivende, der også skal tages hensyn til.

- Der er både unges trivsel og vores uddannelseskvalitet at have for øje, men der er også noget økonomi og nogle menneskers levebrød og livsværk, som vi skal tage højde for, siger hun.

De studerende har svært ved at forstå, at de kan møde deres medstuderende hurtigere på barer, end de kan møde dem tilbage på studiet. Hvorfor synes du, det er rimeligt?

- Men det er også en misforståelse. For vi har åbnet vores uddannelser langt før, end vi åbnede barerne, siger ministeren med henvisning til de gradvise åbninger af uddannelsesinstitutionerne, der senest har givet lov til 30 procents fremmøde.

- Men når vi alligevel har for eksempel barer og restauranter med, så er det fordi, der er noget økonomi i det, og der er nogle mennesker i det, som har haft et vanskeligt år, og som nu balancerer på grænsen af konkurs og fyringer, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk