Studerende maner ministers frygt til jorden: 'Mange studerende brænder for deres valg'

Minister frygter, at pres fra omgivelserne får de dygtige gymnasieelever til at flokkes om kun fire uddannelser.

69.000 unge søgte sidste år ind på en videregående med et karaktergennnemsnit fra en gymnasial uddannelse. Cirka 17.000 af dem havde et karaktergennemsnit på 9,1 eller højere. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Der er over 900 videregående uddannelser at vælge imellem.

Alligevel flokkes mange af de dygtigste gymnasieelever om kun fire af dem. De fire er medicin, jura, psykologi og statskundskab.

- Der er jo ikke nødvendigvis noget galt med, at mange unge søger ind på de her uddannelser, mener Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Sidste år var der 17.000 unge mennesker med et karaktergennemsnit på 9,1 eller over, som søgte ind på en videregående uddannelse.

Af dem var det cirka 30 procent, der søgte et af de fire eftertragtede og prestigefyldte studier.

Forbløffelse fra omverden

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, det er et problem, at så mange unge flokkes om så få uddannelser.

- Det er uheldigt, hvis vi er kommet et sted hen, hvor unge med et højt snit føler en forventning om at gå i en særlig retning. Så det i virkeligheden ikke føles som et reelt frit valg for dem, siger ministeren.

Ane Halsboe-Jørgensen frygter altså, at de bliver presset i en bestemt retning.

- Altså hvis du har et højt snit og ikke bruger det til at søge ind på en af de uddannelser, hvor der kræves et højt snit for at komme ind, så er folk lidt forbløffede over det. Du skal forsvare dit valg, hvis du for eksempel vil læse til lærer, for du bliver mødt med sådan en forundring, fortæller hun.

Johan Hedegaard Jørgensen fra Danske Studerendes Fællesråd er uenig. Han siger, at de unge er herrer over deres eget studievalg.

- Langt de fleste søger ind på en uddannelse på grund af faglig interesse, siger han og fortsætter:

- Vi oplever, at unge mennesker, der for eksempel gerne vil læse medicin, brænder enormt meget for det, og derfor giver de den en ekstra skalle i gymnasiet.

Dygtige studerende skal bredes ud

Også professor i didaktik ved Københavns Universitet Lars Ulriksen mener, at de unge som regel er meget bevidste om, hvad de gerne vil med deres høje gennemsnit.

- Unge sløser ikke med deres uddannelsesvalg. Ingen lukker øjnene og sætter et kryds, siger han.

Når studerende vælger uddannelse, så ligger der en vifte af grunde og overvejelser bag.

- Status er én ting, men ikke nødvendigvis den vigtigste. De ser også på, om det er noget, de interesserer sig for. Hvordan deres fremtidige arbejdsliv vil se ud. Og om de kan udvikle sig, fortæller Lars Ulriksen.

Han mener ikke, det er et problem, at mange dygtige studerende kredser om fire uddannelser. Men han synes, det er ærgerligt.

For ifølge professoren viser høje karakterer noget om studentens faglige kompetencer, vedholdenhed og selvdisciplin.

- De fleste uddannelser vil have glæde af også at have studerende med høje karakterer - og i det hele taget at have en spredning i de studerendes baggrund, mener han.

Ifølge Lars Ulriksen er der stadig en social skævhed i uddannelserne, som betyder, at studenter med høje gennemsnit oftere kommer fra ressourcestærke hjem.

Karakterer er blevet styrende

Hvis en uddannelse har en høj adgangskvotient, så er der mange, der tror, det er en vigtig og svær uddannelse, fortæller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

- Men i virkeligheden er det et udtryk for udbud og efterspørgsel. Så hvis en uddannelse har et højt snit, så er det udelukkende et spørgsmål om, at flere har lyst til at læse det, end vi har brug for i samfundet, siger hun.

Derfor mener ministeren, at politikerne skal drøfte, hvordan optagesystemet skal indrettes. Hun mener også, politikerne skal se på, hvor styrende karakterer er blevet.

Johan Hedegaard Jørgensen fra Danske Studerendes Fællesråd oplever også, at karakterer fylder alt for meget for de studerende.

- Man har skåret meget feedback væk. Man har skåret meget på vores vejledningsindsatser. Så det eneste, der står tilbage, er de her rå, nøgne karakterer, siger han.

Hvis de studerende får mere vejledning og feedback, så kan det måske give en mere balanceret søgning mod de videregående uddannelser, mener Johan Hedegaard Jørgensen.

- Vi synes ikke, regeringen og ministeren skal gå ind og styre unges uddannelsesvalg. Det handler om at give mulighed for at tage valget på et oplyst grundlag baseret på faglig interesse, mener han.