Studerende mister undervisere: ´Det skabte stor panik og frustration´

Emmamaia, Tulle og Mikkel mærker tydeligt, at hver underviser har ansvar for flere elever.

Fotografer: Philip Davali, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Martina Zemanova CBS, samt privatfoto.

På gymnasier, universiteter og professionshøjskoler er der siden 2010 kommet færre undervisere i forhold til antallet af studerende. Tre studerende fortæller, hvordan det påvirker dem, når hver undervisere har ansvar for stadig flere studerende.

Tulle: Der er ikke tid til at aflevere store opgaver

Tulle Elizabeth Hebo Wissing går på læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon på Sydsjælland. (Foto: (privatfoto))

Tulle Elizabeth Hebo Wissing går på læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon på Sydsjælland. Professionshøjskolerne, der blandet andet uddanner lærere, sygeplejersker og pædagoger, har siden 2010 fået 25 procent flere studerende, men antallet af underviserne er langt fra fulgt med.

Mange professionshøjskoler har de seneste år fyret undervisere. I januar har professionshøjskolen Absalon sagt farvel til omkring 35 medarbejdere, og det giver uro, oplever Tulle.

Allerede i sommer mistede et hold lærerstuderende for eksempel først én underviser og siden en anden en måned før eksamen. I stedet skulle en tredje lærer udefra føre dem op til eksamen. Den nye lærer kendte hverken de studerende eller deres eksamensprojekter grundigt.

- Det skabte stor panik og frustration, fortæller Tulle, der er formand for de lærerstuderende på Absalon.

Hun mærker tydeligt, at hver underviser har fået ansvar for flere studerende og har mindre tid til rådgivning og vejledning. Tulle går på en international linje, hvor der begyndte 34 på holdet.

- Der er ikke tid til at aflevere store skriftlige opgaver, fortæller Tulle.

I stedet fremlægger de studerende ofte projekter mundtligt for holdet.

Problemet er bare, at det ikke giver samme øvelse i at arbejde skriftligt. Når de studerende afleverer opgaver, giver underviseren som regel kun grundig feedback på hver tredje opgave, fortæller Tulle. På resten af opgaverne giver de studerende hinanden feedback, men det er ikke så grundigt.

- Man kan aflevere tre opgaver uden at få rigtig feedback og vide, hvad der skal være bedre, siger Tulle.

Besparelser betyder også, at nogle fag bliver nedlagt eller foregår som e-learning, hvor alt undervisning sker på nettet og med møder på for eksempel Skype. Tulle skal enten tage samfundsfag på engelsk i udlandet eller som digital undervisning, men mange fag drejer sig om dannelse, etik og praksis. Meget læring sker bedst ved, at studerende og undervisere taler direkte sammen. Det kan ikke erstattes med e-learning, mener Tulle.

- Uddannelserne bliver ringere. Du kan ikke bare samle det op på Skype.

Emmamaia : Jeg får så lidt feedback

Emmamaia Jacobsen går i 3G på Helsingør Gymnasium. Fotograf: Philip Davali, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Emmamaia Jacobsen går i 3G på Helsingør Gymnasium. Fra 2010 til 2017 er der kommet omkring 5.000 flere elever på gymnasier og HF, mens der er forsvundet over 700 lærere på fuldtid. Siden er fyringerne fortsat, så der i dag er omkring tusind færre gymnasielærere, viser tal fra Moderniseringsstyrelsens Lønoverblik og Danmarks Statistik.

Emmamaia mærker tydeligt, at underviserne har ansvar for flere elever og ikke så meget forberedelsestid.

Når hun og klassekammeraterne afleverer opgaver, retter underviseren omkring hver anden gang, og kun hver fjerde gang sker det grundigt.

- I perioder er jeg i vildrede om, hvor jeg står, for jeg får så lidt feedback, siger hun.

I stedet skal de studerende give hinanden feedback på opgaver, men Emmamaia mærker, at det kan være vanskeligt, når klassekammerater i stort omfang skal rette hinandens opgaver.

- Jeg kan have svært ved at stole på feedbacken, for der er ingen, der ved, om de har lavet en god opgave eller ej.

På gymnasiet er studieretningsprojektet en af de tre store opgaver, hvor de studerende på fjorten dage skal skrive op til 20 sider. Men når underviserne har mange elever, er det svært hurtigt at få svar, hvis man har spørgsmål, oplever Emmamaia.

Selv måtte hun vente to dage på et svar i et fag, og som forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i Nordsjælland har hun hørt om mange andre studerende, der også måtte vente i flere dage.

- Man prøver at arbejde videre, men det er svært, hvis man sidder fast og ikke kan finde svar i en bog eller på nettet, siger hun.

Helsingør Gymnasium har i år meldt ud, at de skulle sige farvel til omkring 10 ud af 80 lærere. Årsagen er både mindre ungdomsårgange, og også at gymnasiet vil have færre spor, som eleverne kan vælge fremover, skriver Sjællandske Medier.

Selvom underviserne er sagt op til sommerferien, er Emmamaia bekymret for, hvis nogle undervisere alligevel stopper midt i et skoleår.

- Det kommer til at påvirke fag, som elever skal til eksamen i.

Mikkel: Først til eksamen finder man ud af, om man er på rette spor

Mikkel Nielsen læser international business and politics på CBS i København. Foto: Martina Zemanova CBS

Mikkel Nielsen læser international business and politics på CBS i København. Fra 2007 til 2017 er der kommet omkring 43.000 flere studerende på fuldtid på universiteterne, men de seneste fem år er antallet af undervisere langt fra fulgt med, viser tal fra Danske Universiteter. CBS er det universitet, hvor hver underviser har ansvar for flest elever. I 2007 var der omkring 20 studerende per underviser i gennemsnit. Forrige år var det steget til 29.

For Mikkel Nielsen går de fleste uger på CBS med forelæsninger. Det er en nødvendig undervisningsform, når der er så mange studerende per underviser. Men det gør det vanskeligt at få respons fra sin underviser.

- Feedback er ofte begrænset til at stille få spørgsmål i den store forsamling eller opsøge en underviser uden for forelæsning, siger han.

Der er også øvelsestimer på CBS, men Mikkel Nielsen har oplevet øvelsestimer med omkring 100 studerende, og det er så mange, ”at det taber lidt af værdien,” mener han.

Problemet med 100 studerende på et hold er, at alle ikke er på samme niveau eller har de samme udfordringer. Derfor er det vigtigt, at studerende kan få hjælp og have direkte kontakt til en underviser.

- Det er enormt ærgerligt, at der er kommet flere studerende per underviser. Man kan mærke det, siger Mikkel Nielsen, der er formand for de studerende på CBS.

En anden konsekvens af de skrumpende undervisningskræfter er få afleveringer. Nogle gange er den eneste opgave eksamen, hvor de studerende får et tal – uden at vide, hvad de har gjort rigtigt eller forkert.

- Det er ofte kun der, man finder ud af, om man er på rette spor, siger Mikkel Nielsen.

CBS har sat penge af til mere feedback, men de økonomiske rammer er ringe i forhold til andre universiteter. Med 29 elever per underviser, er CBS klart det sted med færrest undervisningskræfter. Roskilde Universitet tager andenpladsen med 20 studerende for hver underviser.

Gymnasier: Sådan har udviklingen været i studerende og undervisere

Professionshøjskoler: Sådan har udviklingen været i studerende og undervisere

Universiteter: Sådan har udviklingen været i studerende og undervisere

Facebook
Twitter