Styrelse: Gebyrregler skal ikke skabe problemer for frivillige

Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger, hvordan reglerne for et nyt gebyr kan blive mere gennemskuelige.

De nye regler om registrering og gebyr for sundhedspersoner skal være lettere at gennemskue. (Foto: Daily Free Press/Kenshin Okubo © Oleksandr Prykhodko)

De nye regler om registrering og gebyr for sundhedspersoner, der arbejder på frivillig basis, skal være lettere at gennemskue.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Fra 1. januar er der blevet pålagt et årligt gebyr på 4000 kroner for sundhedsfolk - der har mere end et job - for at styrke tilsyn.

Som reglerne er nu, er det muligt for frivillige sundhedspersoner at blive gebyrfritaget. Men det kræver, at sundhedspersonen sender en ansøgning.

Vagtlæger siger op i protest

Vagtlæger i flere regioner siger op, efter de 1. januar blev pålagt et nyt gebyr på 4.000 kroner årligt for at blive registreret. Gebyret skal finansiere bedre kontrol med sundhedsvæsenet. Gebyret rammer især læger under uddannelse og pensionister, fordi begge arbejder som vagtlæger ved siden af.

Se Tema

Styrelsen er nu gået i gang med at undersøge, hvordan reglerne kan justeres.

Målet er at sætte en bagatelgrænse for frivilliges indtjening, så man på forhånd kan se, om man skal betale gebyr eller ej.

Skal ikke skabe problemer

Samtidig vil styrelsen se på, om der kan laves en smartere, teknisk løsning ifølge en pressemeddelelse.

- Som sundhedsministeren har udtalt, har det aldrig været meningen, at reglerne skal skabe problemer for frivilligheden, hverken i sportsklubber, på festivaler eller andre steder.

- Derfor ser vi frem til at diskutere, hvordan vi kan tilpasse reglerne, så både det frivillige Danmark og patientsikkerheden bliver tilgodeset, siger Anne-Marie Vangsted, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, der organiserer sundhedsuddannede, som arbejder i sportsklubber, fortalte torsdag til Ritzau, at det nye gebyr ville få en stor del af deres medlemmer til at droppe arbejdet i klubberne.

Folketinget besluttede i 2016 at indføre gebyret, som skal være med til at finansiere et risikobaseret tilsyn. Det betyder, at der skæres ned for faste tilsyn og op for tilsynet med de mere tvivlsomme behandlingssteder.

Det har siden 1. januar, hvor det trådte i kraft, fået mange vagtlæger til at sige deres job op, da det rent økonomisk ikke længere kunne svare sig at arbejde som vagtlæge ved siden af deres primære job.

/ritzau/