Styrelsesdirektør: Vi kan ikke tåle flere Britta-sager

Arbejdsgruppe vil kassere en række statslige tilskudssystemer og skabe bedre kontrol med udbetalingerne.

Arbejdsgruppe undersøger, om det er muligt at nøjes med ét tilskudssystem, siger direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist. (© DR Nyheder)

En arbejdsgruppe nedsat af regeringen er i fuld gang med at se på, hvordan staten skal udbetale tilskud fremover.

Og hvordan man sikrer, at kontrollen med udbetalingerne er god nok.

Arbejdet er forankret i Moderniseringsstyrelsen og var allerede i gang, før det kom frem, at den kontorfuldmægtige Britta Nielsen formentlig har franarret staten 111 millioner kroner i tilskudsmidler gennem en periode på 16 år.

Den formodede svindelsag viser med al tydelighed, at det er på tide at ændre statens tilskudssystemer, mener direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist.

- En sag, der er så omfattende og grov som den fra Børne- og Socialministeriet, kan undergrave tilliden til den offentlige forvaltning og til offentligt ansatte. Sådan nogle sager kan vi simpelthen ikke tåle, siger han.

Om arbejdsgruppen

  • I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra ministerier, der udbetaler tilskud.

  • Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse med regeringens reform om afbureaukratisering.

  • I starten af det nye år skal arbejdsgruppen sende en stribe anbefalinger til regeringen.

  • Hvis der skal laves et nyt tilskudssystem, skal den opgave sendes i udbud.

  • Derudover er arbejdsgruppen ved at gennemskrive regler på tilskudsområdet og lave en vejledning om intern kontrol.

10 til 12 systemer

Rundt omkring på de forskellige ministeriers områder er der i dag en række forskellige systemer, der bliver udbetalt tilskud fra.

Det kan være tilskud til forskellige slags erhverv, udlodningsmidler til idrætsorganisationer eller satspuljemidler til de svageste i samfundet, hvor sidstnævnte er omdrejningspunktet i svindelsagen fra Børne- og Socialministeriet.

Kommuner og organisationer, der søger penge fra statslige puljer og tilskudsordninger, har gentagne gange i årenes løb klaget over, at systemet er for uigennemskueligt.

- Det kan godt være, at det over tid har udviklet sig på den måde, at det simpelthen er blevet for komplekst, og at der er behov for et eftersyn af både systemer og regler. Det tror jeg egentlig er fair nok at sige, siger styrelsesdirektør Poul Taankvist.

Han kender ikke det præcise antal offentlige tilskudssystemer, men mener, at der er mellem 10 og 12 forskellige.

- Det er oplagt at overveje, om vi kan nøjes med færre systemer, eller måske kun ét system, siger han.

Reglerne skal ensrettes

Arbejdsgruppen forsøger også at forenkle reglerne på området.

- Fordi der er så mange forskellige tilskudsordninger, har der også udviklet sig forskellige regelsæt. Det er oplagt at se på, om vi kan sanere reglerne og gøre administrationen af tilskud mere gennemsigtig for også på den måde at modvirke svindel, siger Poul Taankvist.

Yderligere undersøger arbejdsgruppen mulighederne for at udvikle avancerede analysemetoder for at få en mere systematisk tilgang til bekæmpelse af snyd. Der skal så at sige kastes et finmasket net ud over de mange data, der er i tilskudssystemerne.

- Det er metoder, som blandt andet bruges i den finansielle sektor, og vi vil se på, om vi kan lære af det i staten, siger styrelsesdirektøren.

Kontrol med superbrugerne

Det har været fremme, at den hovedmistænkte i svindelsagen havde udvidet adgang til sin arbejdsplads' it-systemer. Hun var en såkaldt superbruger.

I de ministerier og styrelser, der administrerer tilskudsmidler, bliver der i lyset af svindelsagen set på, om kontrollen med superbrugerne er god nok.

Poul Taankvist vurderer ikke, at der er problemer på Finansministeriets område. Dog er der også her superbrugere, som har udvidede beføjelser til at navigere rundt i systemerne.

- Det er der i og for sig ikke noget usædvanligt ved. Det er så bare afgørende, at vi kontrollerer, at de ikke foretager sig noget i systemerne, som de ikke må, siger styrelsesdirektøren.

Han ville gerne kunne stille en garanti for, at den formodede svindelsag ikke kan gentage sig.

- Men jeg tror aldrig, man kan designe et system, som er 100 procent sikret mod snyd og svindel. Derfor skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at gøre det så svært som overhovedet muligt, siger Poul Taankvist.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk