Styren-rapport afgør ikke kræftrisiko

Rapporten, bestilt af Arbejdsskadestyrelsen om de hundrede anmeldte styren-sager fra LM Wind Power, giver overblik, men ikke bevis.

Virksomheden LM Wind Power har i årevis udsat ansatte for gift.

Arbejdsskadestyrelsen har netop

offentliggjort
rapporten om skadevirkninger efter påvirkning af stoffet styren. Styrelsen bestilte rapporten i marts i år, da sagen om styrenpåvirkninger på vindmøllefabrikken LM Wind Power kom frem.

Konklusionen i arbejdsmedicinerens rapport om styren er klar: Styren er giftigt ved indånding, men det er fortsat uklart om, arbejde med styren kan give kræft.

Det får Henrik Kolstad, overlæge og PhD på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus og manden bag rapporten til igen at ville have be- eller afkræftet mistanken mellem styren-arbejde og cancer.

- Vi har en begrundet mistanke om, at arbejde med styren kan give kræft, siger han til

DR
Nyheder.

Let at lave komme i gang

Cancer-mistanken vil Henrik Kolstad nu have undersøgt til bunds. Den undersøgelse kan man - ifølge overlægen - komme i gang med ret hurtigt.

- Man kan sammenkøre tilgængelig data, som allerede ligger i

eksisterende
registre
. Nemlig i Cancerregistret og Dødsårssagsregistret og kombinere de oplysninger med måleresultater fra virksomheder, der arbejder/har arbejdet med styren, forklarer han.

Hovedmistanken om mulige cancersygdomme, der skyldes arbejde med styren går på særlige former for

leukæmi
, lymfeknudekræft og cancer i spiserør og bugspytkirtel.

Gentager opfordringen

Styren er et sundhedsskadeligt opløsningsmiddel, der indgår i en del glasfiberproduktion. Stoffet findes også i polyestermaterialer og visse plasticprodukter.

Opfordringen
om at komme et spadestik dybere med kræftmistanken fremsatte Henrik Kolstad også sidst i marts.

Akkurat som den gang, opfordrer han også nu beskæftigelsesminister Inger Støjberg til at sætte gang i undersøgelsen.

Dengang for halvanden måned siden, afviste hun det en mail til

DR
Nyheder: "Arbejdsskadestyrelsen har sat en undersøgelse i gang. Når den er færdig, og jeg har læst rapporten, vil jeg tage stilling til, om det er nødvendigt at lave yderligere undersøgelser".

Sager er behandlet korrekt

Det var Arbejdsskadestyrelsen, som bestilte Henrik Kolstads rapport i marts. Hos styrelsen lyder

reaktionen
på konklusionen i rapporten:

- Den giver ikke ny viden på området, men et overblik, siger direktør i styrelsen Anne Lind Madsen til

DR
Nyheder.

- Det betyder, at de allerede behandlede sager er behandlet korrekt.

Arbejdsskadestyrelsen fortsætter sagsbehandlingen af de 233 anmeldte styren-skader, der er kommet ind siden marts i år. Heraf er de 232 fra ansatte eller tidligere ansatte på LM Wind Power og en fra en anden glasfibervirksomhed.

Rapporten sætter også fokus på den hidtidige viden om arbejdet med styren.

- Det betyder, at nogle flere af de anmeldte skader bliver forelagt for erhvervssygdomsudvalget for at se, om nogle af sagerne kan anerkendes som arbejdsskader, tilføjer Anne Lind Madsen.

Facebook
Twitter