Styrtdyk i ansøgere får eksperter til at frygte negativ spiral for sygeplejefaget

Siden 2019 er antallet af ansøge med sygeplejerske som første prioritet faldet med 32 procent.

28 procent færre ansøgere har søgt sygeplejerskeuddannelsen som første prioritet. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk)

Det er allerede svært at fylde de hvide sygeplejerskeuniformer på landets hospitaler, i hjemmeplejen og flere andre steder.

Og mange af dem ser også ud til at skulle samle støv i fremtiden, hvis man kigger på antallet af kvote 1-ansøgere med professionsbacheloren som sygeplejerske som førsteprioritet.

Selvom der generelt er færre personer, der har søgt ind på en videregående uddannelse i år end de sidste fire år, så er faldet i ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen alligevel markant.

28 procent færre har søgt ind end i 2021, om ser du på faldet i perioden 2019 til 2022, så er det oppe på 32 procent. Med til den fortælling hører dog også, at rekordmange søgte ind i coronaårene.

Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der oplever et markant fald i ansøgere. Alle de store velfærdsuddannelser har fået færre ansøgere end i 2021.

Og det er dårligt nyt for sygeplejerskerne, der allerede nu ofte kigger forgæves efter nye kolleger.

- Det er en tendens, der er blevet forværret meget drastisk hen over det sidste års tid, og det bliver en kæmpe udfordring at besætte stillinger.

-Dels er der stigende pres på sundhedsvæsenet både på hospitaler og i den kommunale ældrepleje, men så ser vi samtidig, at der er flere, der forlader faget, forklarer Mickael Bech, der er forsknings- og analysechef hos VIVE, hvor han har forsket i sundhedsvæsenets kvalitetsstyring.

'Helt uholdbart'

Så lyder det som en ualmindelig dårlig cocktail, at vi nu kan se et stort fald i antallet af folk, der søger ind i faget?

- Det er helt uholdbart.

- Jeg vil ikke tale et katastrofeagtigt scenarie frem, for vi har stadig et godt og robust sundhedsvæsen, men vi kommer til at se betydelige udfordringer på nogle afdelinger, områder og i nogle dele af landet, hvor det kan få ret dramatiske konsekvenser, siger Mickael Bech.

Han ser ansøgertallene som udtryk for en proces, der for alvor og med tid kan lægge det danske sundhedsvæsen i benlås.

- Vi ender mere og mere i en negativ spiral, hvor de arbejdsforhold og arbejdsvilkår, der er for sygeplejerskerne, bliver værre og værre, fordi de mangler kolleger. Og når det bliver værre, så er der flere og flere, der risikerer at blive skubbet ud af faget, og så vil man jo mangle endnu flere kolleger.

'Alle advarselslamper blinker'

Vibeke Røn Noer er forskningsleder ved Via University College, og har blandt andet forsket i nyuddannede sygeplejerskers overgang fra uddannelse til arbejde. Hun mener, at sygeplejerskefaget allerede står i midten af den førnævnte negative spiral.

- Det er alarmerende ansøgertal, og alle advarselslamper blinker, men det er som om, at man fra politisk side ikke handler på det.

Vibeke Røn Noer fortæller, at hun gentagene gange har talt med sygeplejersker, der fortæller, at arbejdspresset står i vejen for 'Grunden til, at de valgte uddannelsen. At drage omsorg for andre mennesker' (Foto: Søren Kjeldgaard © Soren Kjeldgaard)

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) skriver i en pressemeddelelse, at man nu skal have en "alvorlig drøftelse om udfordringerne" med uddannelserne og de faglige organisationer.

De konkrete initiativer skal man dog kigge langt efter i pressemeddelelsen.

- Der er en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den. Det har vi en opgave i at gøre op med, lyder det fra ministeren.

Arbejdspresset er altoverskyggende årsag

Ifølge Vibeke Røn Noer handler flugten fra en fremtid som sygeplejerske dog om alt mulig andet end fine, akademiske fornemmelser.

- I de studier, vi har gennemført, der er arbejdspresset den altoverskyggende årsag til, at sygeplejersker og sygeplejestuderende, tvivler på en fremtid i faget.

- De studerende, jeg møder i min forskning, beretter om et arbejdspres, der er så massivt, at de vakler og begynder at tvivle på, om de kan holde til det på sigt, siger Vibeke Røn Noer.

Sygeplejerskerne har været meget verbale om det arbejdspres her. Er man kommet til at skræmme nye ansøgere væk, ved at være så udtalt omkring problemerne?

- Ja, retorikken smitter jo, og der er også mange, der har været ude at sige, at nu skal vi fortælle de gode historier, men man kan ikke kun tegne et glansbillede, for man er nødt til at åbne øjnene for den virkelighed, det også er.

Dansk Sygeplejeråd: Ansvaret ligger hos politikerne

Det mener Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, dog ikke, at man kan skyde sygeplejerskerne i de hvide træsko.

Er man kommet til at tale faget ned og har skræmt nye sygeplejersker væk?

- Nej. Jeg vil gerne understrege, at ansvaret ligger hos de ansvarlige politikere. Man taler ikke faget ned, bare fordi man fortæller om de forhold, man arbejder under, siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd peger man også på lønnen som en afgørende faktor i at tiltrække nye studerende.

-Lønnen er jo en helt klar forklaring. Man kan se, at man altså ikke kommer til at tjene nok. Og så er der arbejdsvilkårene. Skæve vagter, aldrig fri, overarbejde, at man bliver ringet ind på alle tidspunkter af døgnet, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

- Løsningerne ligger lige for. Som politiker kunne man starte med at investere i den offentlige sektor, man kunne sikre, at de typisk kvindedominerende fag får en højere løn, og så kunne man sørge for bedre normeringer og dermed også bedre vilkår.

Ifølge Mickael Bech fra VIVE skal løsningen også findes et sted, der er lidt sværere at italesætte.

- Man er nødt til at begynde at overveje, hvilke prioriteringer man har, og hvilke patientrettigheder man giver, for man kan ikke nå alt det, man lover befolkningen lige nu, siger han.

Da de kommende studerende tidligere på året skulle søge om optag via kvote 2, var sygeplejerskeuddannelsen også faldet 36 procent i antallet af ansøgere.