En 41-årige pilot blev dræbt, mens hans 36-årige passager - en filmfotograf - kom alvorligt til skade, da en civilt indregistreret helikopter styrtede ned på en boldbane i Kirke Såby vest for Roskilde.
MediaLinks:
Fotografen var ved at optage en film af en hjemmeværnsøvelse.
Helikopteren styrtede ned umiddelbart før fotografen skulle filme en anholdelse, oplyser vagtchefen for Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.
Uden for livsfare
Det vides ikke, hvorfor helikopteren styrtede ned.
Havarikommissionen har overtaget sagen og helikopteren er nu anbragt i en hangar i Roskilde Lufthavn, oplyser vagtchefen.
Helikopterpiloten blev erklæret død knap en time efter at styrtet, mens filmfotografen er uden for livsfare.