SU-gælden vokser: 135.000 betaler ikke af på deres gæld

Statskassen står til at tabe 6,5 milliarder kroner på SU-gæld.

Illustration: Søren Winther Nørbæk.

Det føles måske rart at få lidt ekstra SU-kroner ind på netbanken i form af et lån hver måned, når huslejen skal betales.

Men når studielivet er ovre, kan summen af alle de små lån være vokset så stor, at det er umuligt at betale gælden tilbage.

En kortlægning af SU-gælden, som Orientering på P1 har lavet, viser, at de studerende har historisk svært ved at afdrage på deres gæld.

På ti år, fra 2010 til 2020, er den samlede misligholdte studiegæld vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 milliarder kroner.

Og antallet af skyldnere med en misligholdt studiegæld er i samme periode vokset med 140 procent fra 58.000 personer til 135.000 personer.

- Det er da chokerende mange, der ikke kan tilbagebetale deres SU-gæld, siger Mike Gudbergsen, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd.

Husleje og mad på bordet

Han mener, at et ekstra lån til at supplere den faste månedlige SU-ydelse for mange er en nødvendighed.

- Det er for rigtigt mange den eneste mulighed for at få den indtægt, de skal bruge, for at kunne betale deres husleje og få noget mad på bordet sidst på måneden, siger han.

- Det er ikke alle, der har mulighed for at tage et studiejob, og det er ikke alle, der har mulighed for at få far og mor til at spytte lidt i kassen, siger Mike Gudbergsen.

Når han skal pege på årsagerne, til at flere bukker under for SU-gælden, peger han på især to forhold: Det er blevet dyrere at bo i de store studiebyer, og SU-taksterne er ikke blevet opjusteret siden 2013.

- Det er blevet rigtigt dyrt at bo i de store byer i Danmark. Generelt kan man sige, at studerende bliver fattigere år for år, fordi vores indtægter er ikke blevet reguleret op, samtidigt med at udgifterne stiger, siger han.

Tab på flere milliarder

Skatteministeriet forventer, at det kun bliver muligt at inddrive 3,8 milliarder kroner af den misligholdte SU-gæld. Dermed står statskassen til at tabe 6,5 milliarder kroner.

Men politikerne er blevet advaret. Allerede i 2007 gik den daværende formand for SU-rådet, Per Christian Andersen, i medierne og kaldte på en indgriben, da han var "stærkt bekymret" over den voksende misligholdte gæld. I stedet er det med årene blevet lettere at optage SU-lån.

I dag mener Per Christian Andersen, at de studerende undervurderer konsekvenserne af at tage et SU-lån, der på papiret er billigt.

- Jeg tror, at optimismen for, om man kan betale tilbage, og at man får et meget velbetalt job, når man er færdig, den er nok større, end det er realistisk at forvente, siger han.

Han har dog også forståelse for, at flere finder det nødvendigt at låne.

- Det skal siges til de studerends forsvar, at det er blevet væsentligt dyrere at være studerende i Danmark, fordi omkostningerne til bolig og transport er steget relativt mere end udviklingen i reallønnen for studerende, siger han.

Vil stramme reglerne

SU-rådet blev nedlagt i 2015. I dag foreslår den tidligere formand igen, at man begrænser muligheden for at låne.

- Det har aldrig nogensinde været tanken, at man skulle kunne starte med at modtage SU-lån som 18-årig gymnasieelev, og så bare blive ved. SU-lån er et supplement, siger han.

Han foreslår, at man indfører skrappe vurderinger af folks mulighed for at betale tilbage, at man sætter et samlet loft for, hvor meget man kan låne i sin studietid, og at det ikke længere skal være muligt at låne, allerede når man går på en ungdomsuddannelse.

- Det har tidligere været på tale, at man første skulle kunne låne, når man kom på kandidat-uddannelsen. Sådan nogle ting burde man nok overveje igen, siger han.

'Unge tager det alvorligt'

I De Danske Studerendes Fællesråd er forperson Mike Gudbergsen dog skeptisk over for den slags stramninger.

- Jeg ville være ked af at fjerne muligheden fuldstændigt, for der er enormt stor forskel på den situation, man er i, siger han.

Han afviser, at studerende tager for let på gælden.

- Jeg tror da bestemt, at unge tager det meget alvorligt. Jeg tror ikke, at der er nogle, der optager et SU-lån, uden at de hellere ville være det foruden, siger han.

Hvorfor betaler man så ikke tilbage på gælden, når man er færdig med studierne?

- Der er nok flere forhold, der spiller ind. Den gæld, man kommer ud med, bliver større og større i gennemsnit, fordi det i højere grad er i starten af ens studier, at man er nødt til at optage lån. Samtidigt er det ikke ligefrem blevet lettere for unge mennesker komme ud på arbejdsmarkedet i visse brancher, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk