Sund mad på skemaet og i skolekøkkenet ændrer børns livsstil

Korte, enkeltstående kampagner gør ingen forskel for børns sundhed - der skal tænkes langsigtet, viser forskningsprojekt.

Nymarkskolen i Svendborg har tænkt sund mad og livsstil ind i dagligdagen, og så gør det en forskel for elevernes sundhed. (Foto: Dennis Olsgaard © dr)

Der er ingen lunkne madpakker i klasselokalerne på Nymarkskolen i Svendborg. Ved frokosttid summer kantinen af snak og alle elever sidder ved bordene og spiser et nylavet måltid sammen med deres lærere.

I dag står menuen på laks, grøntsager og kartoffelbåde og hjemmelavet mayonnaise.

Hver dag får eleverne på Nymarkskolen varm mad, som eleverne selv planlægger og laver på skift. (Foto: Dennis Olsgaard © dr)

Nymarkskolen er en udskolingsskole for større elever, men den er også en såkaldt LOMA-skole.

Her er sund mad en integreret del af undervisningen, og eleverne er på skift på madhold, hvor de i stedet for undervisning, er i skolens køkken.

Og den indsats gør en forskel, forklarer Rikke Thrane, der er LOMA-koordinator på skolen.

- Det giver eleverne nogle kompetencer og færdigheder til at kunne træffe sunde valg. De er mere bevidste om, hvad der er godt for dem og deres egen krop, men også mere bevidste om råvarer og bæredygtighed.

LOMA-skoler

LOMA står for Lokal Mad, og er en skole, hvor planlægning, tilberedning og servering af mad indgår i undervisningen i flere fag.

Projektet, der kører fra 2015 - 2017, er støttet af Nordea-Fonden og foregår lige nu på fem skoler i fire kommuner i Danmark.

Nymarkskolen i Svendborg var det første LOMA-projekt fra 2011 - 2013.

Ikke nok med et æble

Skolen i Svendborg er et godt eksempel på, hvad der skal til, hvis man vil give børn og unge en sundere livsstil. Det er er en langstrakt indsats, som både skole og lokalsamfund står bag.

Og det er den slags der virker, viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

Den har gennemgået de videnskabelige undersøgelser, der findes om tiltag, som fremmer sunde madvaner hos børn, og den konkluderer, at det er det lange seje træk, der skal til, hvis man skal gøre en forskel.

Små, enkeltstående korte kampagner har ingen effekt.

Fedme blandt børn

I følge rapporten er overvægt blandt danske børn og unge stagneret gennem de sidste 10 - 15 år.

Mellem 10 og 25 procent af børnene er overvægtige eller svært overvægtige.

70 procent af de overvægtige børn bliver også overvægtige som voksne.

Kilde: Vidensråd for Forebyggelse

- Det er ikke nok at give børn i syvende klasse et æble igennem nogle måneder, man bliver nødt til også at spille ind med mange andre aktiviteter og få aktiveret omgivelserne, siger Morten Grønbæk, der er formand for rådet.

Det kaldes også for en kompleks indsats, og det er det, man skal tænke i, hvis vi skal ændre børns madvaner, forklarer han.

For maden er kun et aspekt af overvægt. Motion og genetik spiller også ind. Og netop fordi fedme er så komplekst, så skal indsatsen også være på mange niveauer.

- Det handler både om at man ikke spiser for meget sukker og fedt, at man bevæger sig mere, spiser sammen med andre og får kendskab til, hvad der er sund mad, forklarer Morten Grønbæk.

Præger eleverne efterfølgende

På Nymarkskolen lærer eleverne om mad, når de har deres køkken-uger, men også i andre projektuger og ved at inddrage det i de almindelige undervisningstimer.

Eleverne holder både af det sociale i madlavnings-ugerne, men bruger også den viden, de får, når de forlader skolen. (Foto: Dennis Olsgaard © dr)

Og det præger dem på mange områder forklarer LOMA-koordinator Rikke Thrane.

- Nogle af de gamle elever, der i dag går i gymnasiet, fortæller hvor meget det har betydet for dem. Så vi har flyttet noget hos nogen.

Thea Rask og Nicolai Nørregaard er elever på skolen, og de har begge lært noget, som de har taget med sig.

Thea og Nicolai er glade for at gå på en LOMA-skole, der har fokus på madkundskab i et meget bredt perspektiv. (Foto: Dennis Olsgaard © dr)

- Hvis der er noget, der smager rigtigt godt, så vil vi jo også have det derhjemme, siger Nicolai, og Thea har et konkret eksempel.

- Vi får rigtigt mange forskellige ting i skolen – for eksempel små salater. Vi har fået med granatæblekerner, og det kunne jeg godt lide – så det er vi begyndt at få derhjemme.

Læs også

  1. Så meget sukker må dit barn få