Sundhedsminister: Regioner og læger må løse vagtlægekrise

Ellen Trane Nørby (V) afviser, at vagtlægegebyr fjernes, selvom mange læger siger op.

I sidste ende er det regionerne, der har det samlede ansvar, og det betyder, at hvis man mangler læger, må man supplere op med andre læger i området, så man får dækket ordningen ind, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). (Foto: DR Nyheder © dr)

Selvom en række vagtlæger har sagt deres stilling op i protest over et nyt gebyr, så skal patienterne ikke være bange for at mangle vagtlæger.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der påpeger, at regionerne har ansvaret for, at vagtlægeordningen kører som sædvanligt, og at regionerne må løse problemet i samspil med organisationen for de praktiserende læger, PLO.

Vagtlæger siger op i protest

Vagtlæger i flere regioner siger op, efter de 1. januar blev pålagt et nyt gebyr på 4.000 kroner årligt for at blive registreret. Gebyret skal finansiere bedre kontrol med sundhedsvæsenet. Gebyret rammer især læger under uddannelse og pensionister, fordi begge arbejder som vagtlæger ved siden af.

Se Tema

- I sidste ende er det regionerne, der har det samlede ansvar for vagtlægerne, og det betyder, at hvis man mangler læger, må man supplere op med andre læger i området, så man får dækket ordningen ind, siger hun.

Gebyret på knap 4.000 kroner årligt er indført fra årsskiftet for at finansiere en øget kontrol med behandlingssteder.

Det rammer blandt andre pensionerede læger og læger under uddannelse, der arbejder ved siden af som vagtlæger.

Vi kan ikke være tjent med så mange opsigelser på vagtlægeordningen

sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

Næsten 100 har sagt op

Mindst 22 læger i Region Sjælland har sagt deres job op. I Region Syddanmark er det 58 læger, der også har fungeret som lægevagt.

I Region Midtjylland drejer det sig om tre læger, og det samme antal er i Region Nordjylland fristet til at følge trop, men har endnu ikke sagt op, skriver Ritzau.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har i dag sagt, at hun mener, at gebyret bringer vagtlægeordningen i fare, fordi der i forvejen er mangel på vagtlæger.

Men Ellen Trane Nørby afviser, at gebyret bliver fjernet igen, fordi det er en del af hele omlægningen af tilsynet i sundhedsvæsenet.

Et tilsyn der ifølge hende 'betyder, at alle dele af det danske sundhedsvæsen vil opleve et bedre og mere kvalitetssikret tilsyn fremover'.

Tanken bag gebyret har aldrig været, at man skulle se de her opsigelser fra vagtlægerne, understreger hun.

- Der er enkelte læger, der er kommet i klemme, fordi de ikke ved siden af deres vagtlægekørsel enten har egen praksis eller på anden måde har et ansættelsesforhold, der dækker det her gebyr. Vi ser nogle opsigelser, som der oprindelig ikke er blevet taget højde for. Derfor skal der findes en løsning, så vagtlægeordningen kan være stærk og fortsætte, siger ministeren.

Ligesom regionerne har ansvaret for at finde afløsere til vagtlæger, som nu er gået i protest, så er det også regionernes ansvar at finde en løsning på gebyrsagen, mener hun.

Ministeren kommer ikke med et konkret bud på en løsning, men fortæller, at hun har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at indkalde regionerne og PLO til et møde i næste uge.

- Vi kan ikke være tjent med så mange opsigelser på vagtlægeordningen. Men jeg tror også, man må sige, at det også handler om organisering.

- Man kan organisere det sådan, at det er regionen, der har det samlede ansvar for vagtlægeordningen. Og der håber jeg, at regionerne vil være med til at finde løsninger, lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Sagen kort

  • Fra 1. januar skal alle landets selvstændige "behandlingssteder" betale et årligt gebyr på knap 4.000 kroner for at blive registreret.
  • Det er et flertal i Folketinget, der har besluttet at indføre gebyret. Gebyret gælder selvstændige behandlingssteder, men det mener vagtlægerne ikke, de er.

  • Det omfatter alle blandt andet læger, der kører lægevagt på vagtydernummer og andre behandlere som idrætslæger, fysioterapeuter og fodterapeuter.
  • Gebyret er indført for at finansiere det risikobaserede tilsyn, som blev etableret i 2017 for at sikre patientsikkerheden på regionernes sygehuse og dermed vagtlægeordningerne.
  • Et øget fokus på vagtlægeordningen betyder, at der bliver skruet op for tilsynet med behandlingssteder, som udgør en reel fare for patientsikkerheden og ned for faste, tilbagevendende tilsynsbesøg på eksempelvis private sygehuse og plejehjem.