Det danske sundhedsvæsen skal fremover måles på, hvordan det bekæmper ulighed i sundhed.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det vil sige, at alle initiativer, al forebyggelse, alle behandlingsmetoder, alle reformer af sundhedsvæsenet bliver læst ind i, hvilke resultater det vil give i forhold til at bekæmpe ulighed. Vi er nødt til at gå så grundigt til værks, siger han.

- Jeg mener ikke, at vi har et sundhedsvæsen, der er komplet og som lever op til det, vi som samfund kræver, før vi får løst det her problem.

'Det kan ikke være rimeligt'

Sundhedsministeren mødes netop i dag med formanden for Danske Regioner, patientforeningen Danske Patienter og en række andre interessenter til en konference om ulighed i sundhed, kaldet 'Sundhed for alle'.

Formand for Danske Patienter Morten Freil peger blandt andet på, at 53 procent af danskerne i en undersøgelse giver udtryk for, at man som patient selv er nødt til at insistere for at få den rette behandling.

Et forhold, der forfordeler de mindre ressourcestærke patienter.

- Det er jo et kæmpe problem, at det ikke er alle danskere, der har lige adgang til sundhedsvæsenet. Det kan ikke være rimeligt. Alle bør have lige adgang til sundhedsvæsenet - også selv om man ikke har ressourcer til at kræve sin ret, forklarer han.

Derfor vil han også gerne snart se handling fra politisk side. Og det skal være en grundlæggende løsning på problemet og ikke bare "spredte løsninger og nedslag".

- Vi skal have mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, så det ikke kun er dem, der råber højst, der rent faktisk bliver inddraget og får den bedste behandling. Det er det, politikerne skal være med til at fremme.

Veldokumenteret problem

Magnus Heunicke gør det klart, at hans tålmodighed med at få løst problemerne ikke er stor.

Det skyldes blandt andet, at konsekvenserne af uligheden er veldokumenterede, forklarer han og nævner chancerne for at komme igennem en kræftbehandling.

- Der er så stor forskel alt afhængigt af, hvilket liv man har levet, hvad man har af uddannelse, af indtægt og så videre. Dermed har vi reelt ikke fri og lige adgang til sundhed. Så problemerne er veldokumenterede. Det, vi skal have, er en gennemgribende ny måde at se vores sundhedsvæsen på.

Hvis det er så veldokumenteret, hvorfor er der så ikke sket noget?

- Samfundet er blevet mere polariseret, og der er kommet en langt større forskel geografisk, socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt. Det har en direkte konsekvens i forhold til sygdomsforløb, levetid, hvor mange gange vi bliver indlagt, og hvad vi har af kroniske og forskellige diagnoser. Det har sundhedsvæsenet slet ikke været gearet til at agere i, siger han.

- Det paradoksale er jo, at der er mange gode viljer. Både fra regionerne, kommunerne og lægerne, hospitalerne og Sundhedsstyrelsen. Men det kræver altså også, at vi helt fra toppen af siger, at bekæmpelse af ulighed i sundhed er et parameter, som vores sundhedsvæsen skal måle sig på, siger Heunicke.

Det danske sundhedsvæsen bliver hvert år målt på otte parametre, og ministeriet har sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening besluttet, at "mere lighed" indgår som et mål fra 2020.