Skal danskerne automatisk være organdonorer, når de fylder 18 år?
Etisk Råd siger i en ny udtalelse klart nej og fastholder, at danskerne fremover også aktivt skal tilvælge at være organdonor.
Men sundhedsminister Sophie Løhde (V) indkalder nu til politiske forhandlinger og afviser ikke at ændre reglerne.
- Vi er fra regeringens side åbne for at drøfte hele området. Dermed er vi åbne for at fortsætte med informeret samtykke som i dag, og åbne for at drøfte en blød variant af aktivt fravalg.
En blød variant af aktivt fravalg betyder ifølge sundhedsministeren, at alle danskere automatisk er organdonor, når de fylder 18 år, men at pårørende har det sidste ord, hvis man ikke aktivt har givet sin stilling til kende.
Etisk Råd kommer i dag med en ny udtalelse om emnet, fordi Folketingets sundhedsudvalg bad rådet om det i sommer. Det skete, efter et borgerforslag om at ændre reglerne fik mere end 50.000 støtter og blev behandlet i Folketinget, hvor det dog ikke fik flertal.
Sophie Løhde understreger, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på konkrete ændringer, men personligt er hun stærk fortaler for at ændre reglerne.
- Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt har været fortaler for at gå nye veje og indføre en blød udgave af aktivt fravalg. Det er min personlige holdning, men det afgørende er, at jeg på vegne af regeringen nu indkalder til politiske forhandlinger.
Da Sophie Løhde var sundhedsminister i 2016 sagde hun, at "tiden er moden til at overveje, om det også i Danmark vil være rigtigt at indføre formodet samtykke til organdonation".
Og da borgerforslaget om at ændre reglerne blev debatteret, takkede hun manden bag forslaget og skrev på Twitter, at hun ville stemme for at indføre aktivt fravalg.
Og så sent som i forbindelse med folketingsvalget den 1. november sidste år sagde hun til Altinget.dk:
- Jeg mener, tiden er moden til at indføre aktivt fravalg til organdonation fra det fyldte 18 år.
Danmark i mindretal
Mere end 20 europæiske lande har allerede indført aktivt fravalg til organdonation, og dermed er Danmark et af de få europæiske lande, der ikke har indført det.
Senest har Holland i 2020 indført metoden, og flere patientforeninger - blandt andet Diabetesforeningen og Nyreforeningen – har tidligere opfordret danske politikere til at gå samme vej.
Selv om sundhedsminister Sophie Løhde er tilhænger af at ændre reglerne, fik borgerslaget sidste år ikke politisk opbakning.
Flere af partierne ville hellere gå en anden vej ved eksempelvis at få flere til at forholde sig til organdonation ved at gøre det obligatorisk for alle over 18 år at tage stilling til spørgsmålet, når de får udstedt eller fornyet et kørekort, sygesikringsbevis eller pas.
Ret til at bestemme selv
Og det er lige præcis den samme vej, som Etisk Råd opfordrer til, siger Leif Vestergaard, formand for Etisk Råd.
For danskerne skal i højere grad mindes om at tage valget om organdonation, når de er i kontakt med det offentlige, og dermed skal politikerne holde fingrene fra at ændre helt grundlæggende på reglerne, så alle automatisk er organdonorer.
- Retten til at bestemme over sig selv og sin egen krop er et vigtigt princip for sundhedsvæsenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag, siger Leif Vestergaard.
Anbefalingen om at beholde den nuværende model går ellers i modsat retning i resten af Europa.
Inden for de seneste fire år har lande som Holland, Storbritannien og Island indført et aktivt fravalg, hvor borgerne er automatisk tilmeldt som organdonor, når de er myndige.
Det betyder, at mere end 20 europæiske lande i dag har en lovgivning baseret på formodet samtykke.
Leif Vestergaard mener dog, at udviklingen ikke er et solidt argument for at ændre loven i Danmark.
- Man kunne godt have argumenteret for et formodet samtykke, hvis der kom rigtig mange ekstra organer. Men det er der ikke ret meget, der tyder på. I stedet er vi bekymret for, at det kan give en negativ effekt på vores organdonationsprogram.
Etisk Råd frygter i stedet, at et aktivt fravalg vil få flere til at miste tilliden til systemet og i sidste ende framelde sig som organdonor.
Danskernes holdning til organdonation:
- •
Cirka 1,3 million danskere over 15 år – hvilket svarer til 27 procent af danskerne - har registreret sig i donorregistret. Af dem har 75 procent givet fuld tilladelse.
Kilde: Sundhedsstyrelsen