Sundhedsministeriet til Sundhedsstyrelsen i 2012: Pandemiberedskab må ikke koste staten ekstra penge

Lagre af værnemidler blev droppet på grund af økonomi, siger tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen.

Læge fra Hvidovre Hospital iført værnemidler mod coronavirus. I særligt marts måned var beholdningen af værnemidler kritisk i Danmark. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Økonomi spillede en afgørende rolle for lagre af værnemidler, da Sundhedsstyrelsen i 2012 arbejdede på en ny beredskabsplan, der skulle gøre det danske sundhedsvæsen klar til en pandemi.

Det siger Else Smith, der var direktør for Sundhedsstyrelsen i de år, hvor pandemiplanen blev til.

Undervejs i arbejdet var der tanker om at etablere lagre af værnemidler. Men i den endelige pandemiplan, der udkom i 2013 og fortsat gælder, står der intet om, at der skulle oprettes lagre med et konkret antal værnemidler, eller hvor længe værnemidlerne skulle strække.

Forklaringen er ifølge Else Smith, at pandemiplanen ikke måtte koste staten ekstra penge.

- Det var jo økonomien til sidst, der kom til at afgøre, at man ikke skulle, siger hun.

Else Smith var direktør for Sundhedsstyrelsen fra 2011 til 2015. ARKIVFOTO. (Foto: Anders Debel hansen © Scanpix)

Under coronapandemien har beholdningen af værnemidler været kritisk på sygehuse og plejehjem. Derfor ærgrer det Else Smith, at der ikke kom mere konkrete planer om lagre af værnemidler med i den endelige pandemiplan i 2013.

- Ja, det er klart. Fordi det har spillet en kæmpe rolle. Jeg synes, vi har hørt om det med værnemidler, næsten lige siden coronakrisen tog fat. Det handler om personale på hospitaler, som vi selvfølgelig skal beskytte, men det handler også rigtig meget om ældresektoren eller andre sårbare grupper i samfundet, siger hun.

Mail fra Sundhedsministeriet

Det var Sundhedsministeriet, der i 2012 gav Sundhedsstyrelsen besked på, at pandemiplanen ikke måtte koste staten ekstra penge.

Det siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik på Syddansk Universitet.

Han har læst en mail fra Sundhedsministeriet til Sundhedsstyrelsen, som DR har fået aktindsigt i. Mailen blev sendt i marts 2012 og var et svar til et udkast til den nye nationale pandemiplan.

Sundhedsstyrelsen havde været tovholder på udkastet og havde nu sendt det i høring hos forskellige parter.

I mailen til Sundhedsstyrelsen i 2012 skriver Sundhedsministeriet, at ministeriet kun har få bemærkninger. En af bemærkningerne handler om økonomi.

Sundhedsministeriet forudsætter, at pandemiplanen skal rettes til, hvis kommuner og regioner ”finder, at de skal kompenseres økonomisk som følge af ændringerne i planen.”

Det betyder med andre ord ifølge Kjeld Møller Pedersen, at den nye pandemiplan ikke måtte koste staten ekstra penge.

- Det viser jo, at økonomihensyn i sådan nogle sammenhænge får lov at slå igennem, siger han.

Den vurdering er Else Smith enig i:

- Der står, at ministeriet forventer, at Sundhedsstyrelsen har clearet med kommuner og regioner, at der her ikke er en ekstraudgift for staten,

Betydning for afsnit om værnemidler

I udkastet til pandemiplanen fra 2012, som DR har fået aktindsigt i, bliver der henvist til et notat med ”overvejelser om at etablere supplerende lagre af personlige værnemidler f.eks. masker, handsker og kitler.” Det var det udkast, som blev sendt i høring hos blandt andre Sundhedsministeriet.

- Der var en diskussion om, hvorvidt vi skulle understrege noget omkring værnemidler, hvorvidt vi skulle lageropbygge, husker Else Smith fra sin tid i Sundhedsstyrelsen.

Men den endelige pandemiplan indeholder ikke afsnit om supplerende lagre af personlige værnemidler eller konkrete anvisninger om, hvor mange handsker, masker og andre værnemidler, der skulle være i lagrene for at være klar til en pandemi. Eller hvor lang tid værnemidlerne skal strække.

- En sundhedsstyrelse kan ikke pålægge kommuner eller regioner en ekstra udgift. Man kan komme med nogle anbefalinger. Men der skal selvfølgelig være politisk opbakning, fordi der kan være noget økonomi i det, siger Else Smith.

Kjeld Møller Pedersen kritiserer forløbet omkring pandemiplanen.

- Den diplomatiske version er, at det er ikke hensigtsmæssigt. Den mere rå version er, at økonomihensyn jo i en række sammenhænge får lov at skubbe relativt fornuftige faglige hensyn til side. Og det er usundt, siger han.

Ingen konkrete krav til kommuner

I indledningen på den endelige pandemiplan står, at hovedformålet med planen er, at den skal bidrage til at minimere omkostninger af en pandemi i Danmark – både for mennesker og for samfundet.

I samme afsnit står, at:

”Sundhedsstyrelsen har udarbejdet den (pandemiplanen red.) som et fagligt grundlag samt et værktøj til brug ved planlægning til regioner og kommuner.”

Men ifølge Kjeld Møller Pedersen er pandemiplanen et mangelfuldt værktøj, når det gælder instruksen til kommuner og regioner. Og det gælder ifølge sundhedsøkonomen også den vejledning til regioner og kommuner, der udkom sammen med pandemiplanen.

I vejledningen står:

”På hver institution bør der være et akutdepot med beskyttelsesudstyr (masker, handsker, kittel og mundbind) samt vejledning i brugen af dette. Endvidere bør kommunen have et centralt depot til opbevaring af beskyttelsesudstyr, som kan distribueres efter behov.”

Kjeld Møller Pedersen hæfter sig ved problemet i, at der ikke står nogen konkrete krav til, hvor mange værnemidler kommunerne og regionerne skal have på lagre og til hvor længe.

- Man skal stille specifikke krav, og det gør de ikke, fordi det ikke måtte koste penge, siger sundhedsøkonomen.

I videoen her kan du se leder af hjemmeplejen i Brøndby Kommune, Heidi Pihl, der er blevet nødt til at købe alternative værnemidler som fyrværkeribriller under coronapandemien på grund af mangel på værnemidler.

Specifikke krav til mængden af værnemidler var der heller ikke i en ny vejledning om ”planlægning af sundhedsberedskab”, som Sundhedsstyrelsen sendte ud til regioner og kommuner i 2017.

Og kravene er heller ikke blevet stillet siden. DR har bedt Sundhedsstyrelsen om aktindsigt i planer, beregningsmodeller, scenarier eller vejledninger, som Sundhedsstyrelsen har sendt til regioner og/eller kommuner til brug for at planlægge størrelse og indhold af lagre af værnemidler for tilfælde af en pandemi eller epidemi.

Sundhedsstyrelsen har svaret DR skriftligt, at "der ikke er udsendt noget supplerende/ særligt vedr. beregninger” og henviser til pandemiplanen for 2013 og vejledningen fra 2017."

Mangelfulde beredskabsplaner i kommuner

Det har ifølge Kjeld Møller Pedersen smittet af på kommunernes sundhedsberedskabsplaner, at hverken den gældende pandemiplan fra 2013 eller vejledningen fra 2017 kommer med konkrete krav til, hvor mange værnemidler kommunerne skal have på lager til en pandemi.

DR har fået aktindsigt i og gennemgået 55 af landets kommuners sundhedsberedskabsplaner. Planer, som kommunerne skal skrive hvert fjerde år for at være klar til en pandemi eller en anden sundhedskrise.

Og som DR kunne fortælle i søndags, beskriver ingen af kommunerne med undtagelse af to, hvor mange værnemidler kommunen skal have på lager, og hvor lang tid værnemidlerne skal kunne strække.

Kommunernes mangelfulde sundhedsberedskabsplaner får kritik fra både Kjeld Møller Pedersen og Else Smith. Men samtidig peger Kjeld Møller Pedersen på, at ansvaret for de mangelfulde kommunale sundhedsberedskabsplaner ikke er kommunernes ansvar alene:

- Det er jo et fælles ansvar, fordi hvis Sundhedsstyrelsen i sin egen plan ikke medtager det og heller ikke i vejledningen om beredskabsplaner medtager det, så er det jo ikke bare at sige, at det er kommuner og regioner, der har ansvaret, siger han og uddyber:

- Det er kommuner og regioner, der har det operationelle ansvar, men dybest set er det overordnede ansvar rent faktisk Sundhedsstyrelsens.

- Alt beredskab koster jo

Både Else Smith og Kjeld Møller Pedersen mener, at der er behov for, at der fremadrettet bliver opbygget et bedre beredskab af værnemidler, og at politikerne denne gang skal acceptere, at det kommer til at koste penge:

- Alt beredskab koster jo. Vi er jo nødt til at være parate. Der er jo også nogle dage, hvor brandmændene sidder og laver ingenting, og det er vi rigtig glade for, at de er, hvis der pludselig er brug for dem, siger Else Smith.

Intet svar fra Heunicke

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere kritikken af den gældende pandemiplan fra 2013, men skriver til DR, at det er “et regionalt og kommunalt ansvar at have tænkt værnemidler ind i beredskabet” og henviser til Sundhedsministeriet.

DR ville gerne have interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om konsekvensen af, at Sundhedsministeriet i 2012 forudsatte, at pandemiplanen ikke måtte koste staten ekstra penge.

DR ville også gerne have hørt ministeren til, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at der er tilstrækkeligt med værnemidler i Danmark, hvis en ny pandemi eller en ny bølge af coronavirus kommer. Men Magnus Heunicke har ikke haft tid til at stille op til interview i dag.

I videoen herunder kan du se, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) forholder sig til at sikre værnemidler til Danmark fremover. Klippet er fra spørgetimen i Folketinget 21. april 2020.

Facebook
Twitter