I løbet af de næste 15 år vil antallet af ældre over 64 år i Danmark stige med 328.000 personer.

Samtidig vil personer i den erhvervsaktive alder mellem 17 og 64 år kun stige med knap 11.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen betyder, at de personer, der tjener penge til, at ældre kan få pleje og omsorg, langt fra følger med stigningen i antallet af ældre.

Det gør det vanskeligt for det danske velfærdssamfund at finansiere ældreplejen, vurderer samfundsøkonom og professor ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen:

- De ældre vil jo alle sammen med en vis sandsynlighed få et plejebehov og et behandlingsbehov. Ikke fra de er 65 år, men i takt med alderen. I virkeligheden er udfordringerne kolossale, siger han.

"Pårørende skal yde mere"

Hvis der fremover skal bruges ligeså mange offentlige kroner pr. ældre over 64 år som i dag, kræver det, at der allerede fra næste år bliver afsat omkring en milliard ekstra kroner om året.

Det viser et regnestykke fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hvis politikerne undlader at øremærke flere penge til ældreplejen, er der ifølge Kjeld Møller Pedersen kun en løsning på, hvordan omsorgen og plejen af de ældre kan fortsætte på et acceptabelt niveau.

- Pårørende må i langt højere grad deltage og yde hjælp. Det kan være praktiske ting som at følge til lægen. Det kan også være rengøring og andre praktiske gøre mål. Og måske under tiden også personlig pleje, siger professoren.

Fire ud af fem hjælper forældre

Det er ikke, fordi pårørende slet ikke hjælper til i dag. 83 procent af voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere over 64 år hjælper.

Næsten hver fjerde af dem, der hjælper, gør det dagligt eller mindst tre til fire gange om ugen. 45 procent hjælper en til to gange om ugen, mens 32 procent hjælper mindre end én gang om ugen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for Ældre Sagen.

"Skat er ingen forsikring"

Men den samlede hjælp er alligevel ikke tilstrækkelig på sigt, hvis der ikke sættes ekstra økonomiske midler af fra politisk side, vurderer Kjeld Møller Pedersen.

Han mener desuden ikke, at det er nogen undskyldning, hvis man som pårørende bor langt fra den ældre og derfor kan have svært ved at give en hjælpende hånd i det daglige.

- De må jo så betale i stedet - eksempelvis for ekstra rengøring og andre ting, siger han.

Både de ældre og deres pårørende har betalt skat. Er det ikke meningen, at velfærdsstaten skal stå for plejen og hjælpen til de ældre?

- Det er rigtigt, vi har et skattefinansieret velfærdssamfund. Det vil sige, at de penge vi betaler i skat i år, er de penge, samfundet bruger i år. Hvis folk tror, at skatten er en fremtidssikret forsikring, har de troet galt.

Du kan se mere om pårørendes hjælp til ældre og udfordringerne for fremtidens ældrepleje i 21 Søndag i aften. Det er på DR1 kl. 21.00.