Sundhedspersonale har fejlet i mindst 24 sager om meningitis

Eksperter vurderer, at der er behov for mere viden om meningitis-symptomer på hospitaler og i lægevagter.

Nogle læger og sygeplejersker har brug for at lære, at nakkestivhed ikke altid skal optræde, før en patient har meningitis. Det mener to eksperter i infektionssygdomme. (Foto: Phovoir © ColourBox)

Et barn med meningitis får ikke omgående antibiotika. Et spædbarn bliver ikke indlagt, selvom det har symptomer på meningitis. Og en dreng bliver ikke undersøgt for meningitis, på trods af at han har feber og røde pletter.

Det er eksempler på de mindst 24 gange, hvor myndigheden for patientklager har udtalt kritik af læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere i sager om meningitis.

Det viser en optælling, som DR har foretaget blandt afgjorte patientklagesager fra år 2000 og frem til i dag.

- I betragtning af hvor få tilfælde vi egentlig ser af meningit, så er det jo et overraskende højt tal, siger Carsten Schade, der er speciallæge og lektor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

Ikke grundige nok

Kritikken er givet i klagesager, hvor læger og andet sundhedspersonale har stillet diagnose eller behandlet en patient, der havde meningitis. Eller i sager hvor patienter havde symptomer på meningitis.

I 14 af de 24 sager stiller sundhedspersonalet en forkert diagnose eller reagerer ikke på meningitis-symptomerne.

- I nogle af sagerne har de jo ikke været grundige nok til at undersøge patienterne eller udvist tilstrækkelig omhu i forbindelse med, at de er blevet kontaktet, siger Carsten Schade.

Pletter i huden

Både Carsten Schade og Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin ved Københavns Universitet, har gennemgået de 24 sager.

Begge eksperter hæfter sig ved, at adskillige af sagerne har det til fælles, at sundhedspersonalet ikke tænker på smitsom meningitis, når patienter har mørke pletter i huden.

- En af de ting, der går igen, er jo, at man ikke reagerer på en beskrivelse af udslæt, der ikke forsvinder ved tryk, siger Carsten Schade.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Pletter i huden kan betyde, at de bakterier, der kan give meningitis, er gået i blodet og har forårsaget en livstruende blodforgiftning.

- Der er et gennemgående træk, at man fejltolker pletter og siger, at det er nok et virusudslæt, noget tilsvarende eller noget allergi, siger Lars Bjerrum.

5-årig pige dør

En af de 24 sager handler om en 5-årig pige, der bliver indlagt med høj feber og udvikler små pletter i huden (petekkier). Hun ender med at dø af blodforgiftning, og lægen får kritik for ikke at mistænke meningitis.

I sagen fastslår Patientklagenævnet, ”at petekkier hos en tidligere rask person med feber bør mistænkes for blodforgiftning med meningokokbakterier, uanset alder, og at behandling med penicillin straks skal iværksættes.”

Det budskab er der fortsat behov for at få ud, mener Lars Bjerrum.

- Der er brug for en øget oplysning omkring det her symptom i befolkningen, men også indenfor sundhedsvæsnets egne rammer.

Brug for at stramme op

I flere af de 24 sager bliver smitsom meningitis afvist som diagnose, fordi patienten ikke er stiv i nakken. Afvisningen sker, selvom patienterne har pletter i huden, bemærker professor Lars Bjerrum.

- Jeg kan se på nogle af de her sager, at patienterne har haft klassiske symptomer på en meningokoksepsis (blodforgiftning red.). Men det er blevet tolket som noget, der ikke var så alvorligt. Og der tror jeg nok, at vi har brug for at stramme op, siger han.

At patienter skal være stive i nakken for at have smitsom meningitis, er en myte, fastslår eksperterne.

- Det er fejlvurdering. Patienten kan være fuldstændig vågen og klar og ikke nakke-rygstiv, men alligevel være dødssyg, så der er jo en manglende viden, siger Carsten Schade.

Brug af antibiotika

I 3 af de 24 sager får sundhedspersonalet kritik for ikke at give bakteriedræbende antibiotika hurtigt nok ved mistanke eller vished om smitsom meningitis.

- Hvis man har mistanke om, at en patient har meningitis eller en meningokoksygdom, er det vigtigt, at man starter antibiotikabehandling op, siger speciallæge Carsten Schade.

16-årige Mathias Baadsgaard-Lund døde i 2016 af smitsom meningitis. Hans sag er en af de 24. Herlev Hospital har blandt andet fået kritik for ikke at give den 16-årige antibiotika hurtigt nok. (Foto: PRIVAT)

Carsten Schade forklarer, at læger skal være tilbageholdende med at give antibiotika. Det skyldes, at bakterier på sigt kan blive modstandsdygtige over for antibiotika, hvis det bliver brugt for meget.

Men det hensyn kommer i anden række, hvis der er mistanke om smitsom meningitis, fastslår både Carsten Schade og Lars Bjerrum.

- Antibiotika kan jo redde liv, og står man og er i tvivl og tænker: kan det her være meningit eller er det ikke meningit, så er det da bedre at starte antibiotisk behandling op og så få det afklaret senere end at lade være, siger Carsten Schade.

Hvad skal der ske

Både i 2007, 2011 og 2014 har myndigheden for patientklager påpeget, at der i sundhedsvæsnet er problemer med at behandle og diagnosticere meningitis. Alligevel bliver der fortsat begået fejl.

Lars Bjerrum understreger, at der altid vil blive begået fejl, men at der skal gøres mere for forebygge dem.

Han peger på bedre deling af viden og bedre organisering af sundhedspersonalet. Og så mener han, at lægeuddannelsen, hvor han selv underviser, skal sikre sig, at de medicinstuderende bliver klædt bedre på.

- Er vi gode nok til at undervise studenterne i det her? Jeg vil i hvert fald selv være mere reflekterende omkring det. Det skal vi alle sammen være.

Carsten Schade mener, at alle i sundhedsvæsnet har et ansvar for, at der fremover sker færre fejl i forbindelse med meningitis. - Alle akutmodtagelser har jo et ansvar for, at deres personale reagerer rigtigt, og det kan jo gå hele vejen op. Afdelingsledelsen, sygehusledelsen og regionerne. Så der er jo ansvar på alle niveauer, siger han.

- Vi skal lære af fejl

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener, at det danske sundhedsvæsen allerede har et godt system, der samler op på de fejl, der foregår i behandlingen af patienter.

- Vi har opbygget nogle særlige systemer på hvert eneste hospital og har særlige personer, der er dedikerede til det her. Der ligger manualer, der ligger fremgangsmåder, der ligger retningslinjer. Hvis der er nogen der har nogle rigtig gode ideer til at sige, det kunne gøres mere enkelt, det kunne gøres mere direkte, så vil jeg gerne høre om det, siger han.

Når du siger, at I tager læring af det, der sker, hvordan kan du så forklare, at de samme fejl sker igen og igen?

- Fordi vi har altså flere millioner akutte tilfælde, akutte besøg hvert eneste år. Og derfor at sige, at det her aldrig sker igen, det ville ikke være seriøst.

Sådan gjorde vi

Optællingen bygger på gennemgang af følgende kilder:

  • Klagesager med kritik fra Patientombuddet/Patientklagenævnet fundet ved at søge på meningitis, meningokok og meningit i søgefeltet på hjemmesiden for Styrelsen for Patientsikkerhed.

  • Klagesager med kritik i Patientklagenævnet rapport “Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager i forbindelse med meningitis 2000 - 2007”, hvor klager over diagnostik og behandling af meningitis hos børn og voksne bliver gennemgået.

  • Klagesager med kritik omtalt i Patientombuddets læringsrapport fra 2011:

  • Klagesag med kritik omtalt i Patientombuddets årsberetning 2013:

  • Tre klagesager med kritik, DR har fået ved aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

  • Klagesag med kritik udleveret til DR af forældrene til Mathias Baadsgaard-Lund, der døde af meningitis i 2017.

Facebook
Twitter