Sundhedsstyrelsen: Antabus virker ikke

Selv om antabus udgør 93 procent af solgt medicin til alkoholafhængige, virker præparatet ikke, skriver Sundhedsstyrelsen i ny alkoholvejledning.

Alkoholafhængige skal behandles anderledes, end de bliver i dag, mener Sundhedsstyrelsen.

Alkoholafhængige skal behandles anderledes, end de bliver i dag.Det mener Sundhedsstyrelsen, der i et nyt sæt retningslinjer anbefaler at gå uden om det danske alkoholbehandlingspræparat, Antabus, som udgør 93 procent af den medicin, der udskrives til alkoholafhængige i Danmark.En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen har gennemgået forskningen på området. Den viser, at der ikke er belæg for at hævde, at antabus øger sandsynligheden for at blive afholdende eller nedsætte alkoholindtaget.- Vi har kigget på den litteratur og forskning, der er på området, og så har vi bagefter været inde og vurdere: hvor god er litteraturen, og hvordan hjælper litteraturen, fortæller Gro Askgaard, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalets leverafdeling, som har været med til at lave undersøgelsen.- Det kan godt være, antabus hjælper hos nogle, men ud fra det foreliggende kan vi konkludere, at der ikke er nogen grund til at anbefale det til den brede gruppe af alkoholafhængige.Træghed i institutionerneSelv om man bliver rigtig syg af at drikke under antabusbehandling, viser resultatet af undersøgelsen, at alkoholafhængige under en antabusbehandling ikke drikker mindre.Det kan være fordi, man skrotter medicinen eller simpelthen trodser den og drikker videre. Så bliver man syg. Reaktionerne kan være voldsomme og potentielt livsfarlige. men kan også vise sig som svimmelhed, blodtryksfald og rødme af huden.

Almindelige bivirkninger er diarré, træthed, kvalme og depressive eller maniske symptomer.Ulrik Becker, professor ved Institut for Folkesundhed og overlæge på Hvidovre Hospital, fortæller, at antabus' manglende virkninger har været almen viden i flere år, men at det er en tung kulturarv, der er svær at forandre ude i de lokale behandlingscentre.- Der er sendt vejledning til praktiserende læger og også undervist en hel del i det i alkoholbehandlingscentrene. Men der er en vis træghed i sådan nogle institutioner, og det tager mange år at ændre sådan en kultur, siger Ulrik Becker til DR Nyheder.Psykologisk trussel hænger ikke vedAntabus virker gennem en psykologisk trussel om at få det dårligt, hvis man drikker. Præparatet blev opfundet i 1948 af to danske læger, og siden har antabus været normen at behandle alkoholafhængighed med i Danmark. I andre lande er det ikke nær så udbredt. Men når antabusbehandlingen er afsluttet, er det normen, at den alkoholafhængige returnerer til flasken.

- Vi har langt mere moderne præparater, som virker ved at gå ind på signalstoffer i hjernen, som man ved er ændret ved alkoholafhængige, og det har en positiv effekt, som reducerer trangen til alkohol, de bør komme før antabus, siger Ulrik Becker.Behandling hjælperSelv om omkring 140.000 alkoholafhængige er behandlingskrævende i Danmark, er kun 25.000 personer i behandling.Studier har vist, at mange fravælger alkoholbehandling på grund af manglende tiltro til effekten. Det vil Sundhedsstyrelsens nye vejledning gøre op med. For behandling virker:- Vi må derfor som sundhedsprofessionelle sprede det gode budskab til patienterne: der findes evidensbaseret alkoholbehandling med effekt, står der i en artikel i Rationel Famakoterapis nyhedsbrev om de nye vejledninger.

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Omkring 140.000 personer lider af alkoholafhængighed i Danmark.Sygdommen er forbundet med stor overdødelighed. En alkoholafhængig har således i gennemsnit 25 års forkortet levetid. Dertil følger en del både psykiske og fysiske følgesygdomme.Se med i TV Avisen klokken 21:30 på DR1, hvor forskerne bag de nye anbefalinger fortæller om, at flere behandles for alkoholafhængighed, og hvorfor det er tid til at droppe antabus.

Facebook
Twitter