Sundhedsstyrelsen efterlyser bedre udredning: Sygehuse risikerer at overse knogleskørhed

Der er stor forskel på, hvad sygehuse gør for at undersøge patienter for knogleskørhed.

På Holbæk Sygehus scanner lægerne alle patienter over 50, der brækker en arm, hofte eller ryg for at se, om bruddet skyldes knogleskørhed. Og sådan en form for udredning bør udbredes til hele landet, mener Sundhedsstyrelsen. (© Dr)

Da 74-årige Marianne Weikop for et halvt år siden falder bagover, tager fra med hånden og brækker armen, tænker hun ikke over, at bruddet kan være tegn på sygdom.

- Jeg har ingen mistanke overhovedet. Man mærker jo ikke noget til sygdommen, siger hun.

Sygdommen knogleskørhed giver typisk ikke symptomer, før man brækker noget, og cirka en halv million danskere vurderes at have sygdommen uden at vide det.

Fordi Marianne Weikop bor ved Kalundborg på Vestsjælland hører hun til Holbæk Sygehus og tager efter sit fald på skadestuen der. Det er et af de få sygehuse i landet, hvor lægerne automatisk tilbyder patienter over 50 år med den type brud at blive scannet for knogleskørhed.

- For mig var det jo held i uheld, for hvis jeg ikke havde lavet det nummer, så havde jeg ikke forstyrret sundhedsvæsnet, og så havde jeg ikke fået diagnosen, siger Marianne Weikop.

Men der er stor forskel på, om sygehusene efter knoglebrud automatisk tilbyder patienter i den aldersgruppe en undersøgelse for knogleskørhed.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af en ny rapport om sygdommen - "En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose".

- Vi har nogle enkelte sygehuse, som systematisk udreder patienter med knoglebrud for knogleskørhed. Men en del sygehuse gør stadig ikke, siger Marlene Øhrberg Krag, der er centerchef i Sundhedsstyrelsen.

- Det kan jo betyde, at der er nogen, som ikke får undersøgt nærmere, om de har knogleskørhed og dermed ikke finder ud af, at de har det, uddyber hun og nævner, at Holbæk Sygehus er et af de steder i landet, der netop udreder patienterne systematisk.

Større risiko for brud, dårlig livskvalitet og dødsfald

Hvis knogleskørhed ikke bliver behandlet, er risikoen for at brække noget igen markant højere. Blandt andet derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i rapporten, at alle sygehuse systematisk tilbyder patienter over 50 år med brud at blive undersøgt for knogleskørhed.

- For det første har patienten smerter ved brud, og det kan også påvirke deres funktionsevne og livskvalitet. I yderste konsekvens og specielt hos ældre, ved vi faktisk også, at det giver flere dødsfald, siger Marlene Øhrberg Krag.

Antallet af danskere med knogleskørhed er steget markant gennem de seneste år. Siden 2009 er antallet næsten fordoblet - fra omkring 90.000 til 172.400, viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket i forbindelse med den nye rapport. Og så er der altså cirka en halv million danskere, der har sygdommen uden at vide det, vurderer myndighederne.

Halvdelen af patienterne har knogleskørhed

To måneder efter Marianne Weikop er på skadestuen med sin brækkede arm, bliver hun kontaktet af Holbæk Sygehus. Hun bliver tilbudt en knogleskanning, fordi hun er over 50 og har haft en brud, der kan skyldes knogleskørhed. Der er tale om brud på arme, hofte og ryg.

- Jeg var imponeret over, at skadestuen, hvor der jo kommer mange, fik koordineret det, og at sygehuset så kontakter mig igen, siger hun.

På Holbæk Sygehus viser scanningsresultaterne også, at det er rigtigt at gøre, lyder det fra overlæge Bo Abrahamsen. For cirka halvdelen af de patienter, som tager imod tilbuddet om en scanning, har knogleskørhed.

- Det er højt i forhold til, hvad vi finder til andre undersøgelser i sundhedsvæsnet. Og det fortæller os jo, at det er nyttigt at undersøge de her patienter, og at det er en skam, hvis de ikke bliver undersøgt, siger han og forklarer, at det er en sygdom, der er nem at behandle med medicin.

Den mest brugte medicin koster 46 øre om dagen.

- Det er nemt, effektivt og billigt at behandle. Og behandlingen kan forebygge nye og måske mere alvorlige brud, siger Bo Abrahamsen.

Det er den her scanner - en DXA-scanner - som Holbæk Sygehus bruger til at undersøge patienter for knogleskørhed. (© dr)

Derfor er det heller ikke kun til gavn for patienternes sundhed at undersøge alle med brud, der kan skyldes knogleskørhed, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

- Samfundsmæssigt er der også nogle store besparelser i forhold til behandling og genoptræning. Så udover at vi vinder noget for den enkelte, er der faktisk også en gevinst samfundsmæssigt, siger Marlene Øhrberg Krag.

Minister vil gribe ind

På Christiansborg er sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) helt enig i, at alle sygehuse bør tilbyde et udredningsforløb, som Holbæk Sygehus tilbyder.

- Den geografiske ulighed i sundhed er grundlæggende uacceptabel i et lille land som Danmark, siger hun og fortsætter:

- Derfor forstår jeg ikke, at regionerne ikke for længst har udbredt det her til hele landet.

Vil du gøre noget som sundhedsminister for at det sker i hele landet?

- Kortlægningen giver anledning til, at jeg sammen med de politiske partier vil drøfte det her. Vi har afsat nogle penge til at styrke hele indsatsen på knogleskørhedsområdet, men selvsagt også tage en dialog med Danske Regioner om, hvorfor man ikke for længst har sørget for, at det her tilbud er tilgængeligt i hele landet.

Hos Danske Regioner er formand for Sundhedsudvalget Karin Friis Bach (RV) enig med ministeren i, at der ikke skal være forskel i de tilbud, patienterne får tilbudt

- Det er ikke tilfredsstillende set fra et patientperspektiv. Så derfor er det noget af det, vi vil tage op og arbejde på - nærlæse rapporten og se, hvad der fungerer, og hvad der er sat i gang rundt omkring i landet og så udbrede det, siger hun.

- Jeg håber medicinen virker

Det glæder Marianne Weikop, hvis alle patienter i hendes situation i fremtiden bliver tilbudt en undersøgelse for knogleskørhed.

- Det er en fantastisk ide, siger hun.

For hendes eget vedkommende håber hun, at den medicin, hun nu får, hjælper, så hun ikke brækker noget igen.

- Jeg ved, at hoftebrud for eksempel kan være meget invaliderende. Så er ens livskvalitet bare væk.

- Og så håber jeg, at jeg kan blive ved med at være så frisk, som jeg hele tiden har været. Altså så er der selvfølgelig det med alderen, men det er så noget andet, siger hun og griner.

Facebook
Twitter