Sundhedsstyrelsen svarer igen i fedme-opgør: 'Det er det bedste, vi kan pege på lige nu'

Vi lægger ikke op til et slankeprogram, siger enhedschef Niels Sandø.

Praktiserende læger har en vigtig rolle i at forebygge fedme, men nu har deres faglige selskab trukket sig fra arbejdet med at lave nye retningslinjer til kommnunerne. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Der er gået alvorligt ged i den i Sundhedsstyrelsens arbejde med at udforme nye retningslinjer, så folkesygdommen fedme kan håndteres bedre ude i kommunerne.

Frontpersonalet i de praktiserende lægers faglige selskab (DSAM) har i protest forladt en arbejdsgruppe og beskylder Sundhedsstyrelsen for at fokusere alt for entydigt på vægttab, blandt andet via slankeprogrammer.

I Sundhedsstyrelsen afviser enhedschef Niels Sandø, at de endnu ikke offentliggjorte retningslinjer kun handler om at få svært overvægtige mennesker ned i vægt.

- Det er ikke et slankeprogram, vi lægger op til. Der er behov for livsstilsinterventioner, og det er noget andet og mere. Der står ingen steder, at vi skal gå fra tyk til tynd. Der står tab dig, men der står også trivsel og livskvalitet, siger han.

Efterlyser nuancer

I det seneste udkast til anbefalingerne lyder det, at indsatsen mod fedme skal sigte mod, at den enkelte "kan opnå sundere vaner, vægttab, vægtvedligeholdelse eller vægttabsvedligeholdelse".

Ifølge DSAM bør Sundhedsstyrelsen ændre fokus fra et mål om en slank krop til en glad, stærk og funktionel krop - ved hjælp til aktiviteter, træning, sund kost og netværk - men uden vægttab som det altoverskyggende mål.

De henviser til studier, der nok viser, at overvægtige kan tabe sig, men de kan ikke holde vægten nede på længere sigt.

Sundhedsstyrelsen mener dog, at det er noget mere nuanceret end som så.

- Jeg vil ikke sige, at hvis vi folder de her anbefalinger ud, så kan man løse alle problemer med svær overvægt. Men for en del vil det virke. Og for en del vil det have knap så stor effekt, siger Niels Sandø.

Han henviser til, at arbejdsgruppen som grundlag har haft en omfattende gennemgang af den nyeste litteratur og studier om svær overvægt.

- Det her er det bedste, vi kan pege på lige nu, siger Niels Sandø.

Opsporing og tilbud

Retningslinjerne får også kritik for at opfordre til at opspore tykke og sende dem videre til kommunale tilbud. Det er med til at stigmatisere folk og øge risikoen for lavt selvværd, lyder det fra DSAM.

- Resultatet er, at de står tilbage med lavere selvværd og følelsen af at have fejlet - ikke bare over for dem selv - men også over for samfundets og familiens forventninger. Det øger risikoen for en lang række sygdomme som angst og depression, og det øger selvmordsrisikoen og forekomsten af spiseforstyrrelser, siger DSAM's repræsentant i arbejdsgruppen Rasmus Køster-Rasmussen.

I Sundhedsstyrelsen anerkender de, at mange mennesker med svær overvægt bokser med lavt selvværd.

- Jeg tror, at hovedproblemet er, at vi har et for individualiseret syn på overvægt. Altså at 'overvægten er du selv skyld i, og derfor er det noget, du selv skal gøre noget ved'. Så vi må have blikket op og ikke udskamme den svært overvægtige, siger Niels Sandø.

Det er endnu uvist, hvornår anbefalingerne til kommunerne bliver offentliggjort.

Facebook
Twitter