Sundhedsstyrelsen: Sygehuse bør indkalde alle med underlivsnet

Sundhedsstyrelsen anbefaler landets sygehuse til at indkalde kvinder, der har fået underlivsoperationer med indsættelse af syntetiske net.

Sundhedsstyrelsen anbefaler landets sygehuse til at indkalde kvinder, der har fået underlivsoperationer med indsættelse af syntetiske net. (© DR)

Sundhedsstyrelsen anbefaler landets sygehuse til at indkalde kvinder, der har fået underlivsoperationer med indsættelse af syntetiske net med navnet mesh.

Kvinderne bør tilbydes en samtale, undersøgelse og vurdering, oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Allerede i går valgte Aarhus Universitetshospital at indkalde de kvinder, der har fået indopereret de syntetiske net på hospitalet.

Læger skal indberette

Samtidig indskærper Sundhedsstyrelsen, at de behandlingsansvarlige læger har indberetningspligt, når der tilstøder alvorlige hændelser, der vedrører brugen af net, da net er medicinsk udstyr.

De syntetiske net har oplevet ekstra bevågenhed, efter at det er kommet frem, at de kan give komplikationer som blandt andet smerte og blødning.

Hvis du er blevet indkaldt eller venter på en indkaldelse, vil vi gerne høre fra dig. Skriv en mail til 1212@dr.dk

Facebook
Twitter