Sundhedsstyrelsen tilbageholder igen vigtige oplysninger for Folketinget i psykiatersagen

Ny fortrolig rapport om hjerneskadet psykiater mangler ifølge eksperter væsentlige oplysninger, selvom den skulle være fuldstændig.

Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, har tidligere kommenteret sagen om den hjerneskadede psykiater, men Sundhedsstyrelsen oplyser i dag til DR Nyheder, at styrelsen ikke vil kommentere på oplysninger, der er givet til Folketinget i en fortrolig redegørelse. (Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Væsentlige oplysninger er udeladt i Sundhedsstyrelsens fortrolige redegørelse til Folketinget i sagen om den hjerneskadede psykiater fra Vestjylland.

Det vurderer to juridiske eksperter, som DR Nyheder har fået til at se dokumenter i sagen igennem.

- Fællestrækket gennem alle punkterne er, at hvis man havde lagt den fulde sandhed frem over for Folketinget, ville Sundhedsstyrelsen have stillet sig selv i et meget dårligt lys. Det gør, at det kan være svært at tro, at der er tale om uheld, siger professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.

Samme indtryk har lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, der også har set på sagen. Han mener, at Sundhedsstyrelsen med den ufuldstændige redegørelse har vildledt Folketinget.

- Der er jo sket en vildledning forstået på den måde, at det er vildledende oplysninger, der er gået til Folketinget, siger han.

Afviste ligsyn DR Nyheder har gennem aktindsigter fået oplysninger fra blandt andet politirapporter og andre dokumenter fra politiet, patientjournaler, obduktionsrapporter og fra Patientombuddet og Patienterstatningen.

Samtidig er vi kommet i besiddelse af den fortrolige redegørelse og ved at sammenligne den med de andre dokumenter i sagen kan DR Nyheder dokumentere, at der i redegørelsen blandt andet mangler oplysninger om, at Sundhedsstyrelsen ikke havde interesse i at undersøge et dødsfald blandt en af psykiaterens patienter nærmere.

Redegørelsen fortæller heller ikke, at Sundhedsstyrelsen afviste over for politiet, at psykiateren skulle have "gjort sig skyldig i gentagen forsømmelse eller skødesløshed i sin patientbehandling".

Og det bliver ikke nævnt, at Sundhedsstyrelsen vidste, at psykiateren i løbet af et halvt år i 2011 ordinerede medicin 73 gange til børn og unge under 18 år.

Anden ufuldstændige redegørelse Det er anden gang, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en ufuldstændig redegørelse i sagen om den hjerneskadede psykiater.

I juni 2013 sendte Sundhedsstyrelsen den første redegørelse til Folketinget og Sundhedsministeriet.

Men i februar i år kunne DR Nyheder fortælle, at redegørelsen manglede oplysninger om alvorlige indberetninger fra læger, patienter, kommuner og pårørende om psykiateren, mens han fortsat praktiserede.

Indberetningerne handler blandt andet om, at psykiateren fejldiagnosticerer, giver medicin uden recepter og opsøger borgere hjemme på mærkværdige tidspunkter.

Minister bestilte fuldstændig redegørelse Afsløringen fik sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at bestille en ny og fuldstændig redegørelse, som Folketinget fik, inden der var samråd i sagen 24. februar.

På samrådet gjorde Nick Hækkerup det klart, at han opfattede den nye redegørelse som fuldstændig.

- Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om at lave en fuldstændig redegørelse. Det, Sundhedsstyrelsen har sendt, kalder de selv en fuldstændig redegørelse. Jeg må til den baggrund lægge til grund, at der er tale om den fuldstændige redegørelse, sagde han.

Ikke plads til fejl Sundhedsstyrelsen kan forklare manglerne i den første redegørelse ved at sige, at styrelsen ikke var klar over, hvor detaljeret redegørelsen skulle være, forklarer Sten Bønsing.

Den forklaring kan styrelsen til gengæld ikke bruges om manglerne i den nyeste redegørelse, understreger lektoren:

- Det er klart, at når man laver en ny opfølgende redegørelse, fordi den første ikke var god nok, er det selvfølgelig endnu mere vigtigt, at den nye redegørelse er helt korrekt, og at der ikke kan sættes en finger på den.

Ansvaret Overordnet set er det sundhedsministerens ansvar at sørge for, at Folketinget får rigtige oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, men her kan sagen ifølge Sten Bøsning være en anden:

- Det er klart, at hvis ministeren er i god tro og har fået forkerte oplysninger fra styrelsen, kan ministeren selvfølgelig ikke drages til ansvar. Men så har ministeren pligt til at tage hånd om, at styrelsen fremover giver rigtige oplysninger.

Ifølge Jens Elo Rytter har Nick Hækkerup desuden pligt til at undersøge, hvem der står bag udeladelserne i redegørelsen, hvis ministeren konkluderer, at oplysningerne er udeladt bevidst.

- Og så skal de personer jo i givet fald stilles til ansvar og i givet fald, hvis der er grundlag for det, afskediges, siger han.

Hvis ministeren derimod ikke foretager sig noget, kan det ramme ham selv, forklarer Jens Elo Rytter:

- Ministeren skal reagere meget skarpt over for det og simpelthen få ryddet op. Hvis han ikke tager alle de nødvendige skridt i den retning, vil det efter min opfattelse være noget, som man også juridisk vil kunne bebrejde ministeren.

Grund til løftet øjenbryn

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder, men siger i en skriftlig kommentar, at han "har bedt Sundhedsstyrelsen om en fuldstændig redegørelse, fordi han ønsker, at alt skal frem i sagen".

- Hvis væsentlige oplysninger er udeladt af redegørelsen, så er det ikke kun Folketinget, men også ham som minister, der har grund til at løfte øjenbrynene. Og det vil der blive fulgt op på, lyder det i kommentaren.

Sundhedsstyrelsen oplyser til DR Nyheder, at Sundhedsstyrelsen ikke kan kommentere på oplysninger, der er givet til Folketinget i form af en fortrolig redegørelse.

Du kan læse mere om sagen på vores temaside, og hvis du mener at have oplysninger i sagen, hører vi gerne fra dig på psykiatri@dr.dk.

Opdateret 11. marts kl. 20.55 med skriftlig kommentar fra ministeren.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk