Sundhedsstyrelsen varsler indsats for patienter med kødædende bakterier

Ordførere vil have minister på banen, efter læger i flere tilfælde har overset symptomer på dødelig lidelse.

- Vi kan forlange, at vores system reagerer, som det skal, på meget alvorlige alarmsymptomer, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Alarmklokkerne skal ringe, når en læge møder en ung kvinde, der kaster blod op efter et snitsår på hånden, eller en ellers rask mand, der skriger af ubærlig smerte efter en knæoperation.

Det understreger direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, efter DR i en dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier.

Det er en sjælden lidelse, hvor hurtig diagnose og behandling er afgørende for patientens prognose.

- Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at det danske sundhedsvæsen er helt på toppen. Og derfor vil vi kigge på det her sammen med vores kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne for at se, om der er noget, vi nationalt kan gøre bedre, siger Søren Brostrøm.

Henrik og Søren døde - Mathilde fik amputeret armen

I Danmark bliver op mod 150 personer ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Landspatientregistret hvert år inficeret med kødædende bakterier.

Op mod hver fjerde, der bliver inficeret med kødædende bakterier, mister livet.

I 2014 døde 44-årige Henrik Winther fra København, efter flere læger overså, at han var blevet inficeret med kødædende bakterier efter en knæoperation.

I et opkald til akuttelefon 1813, som DR har fået aktindsigt i, blev han opfordret til at drikke en kop the eller varm kakao og kontakte hospitalet dagen efter.

"Det, jeg kan udelukke, det er alle de farlige ting," sagde lægen hos akuttelefon 1813 i samtalen, som du kan høre klip fra herunder:

0:00

Efter Henrik Winthers død strammede Region Hovedstaden op på procedurerne, så patienter for eksempel skal tilses fysisk, hvis de henvender sig til akuttelefon 1813 med voldsomme og uforklarlige smerter.

Men erfaringerne blev ikke delt med de øvrige regioner.

I 2019 blev den 17-årige studerende Mathilde Vingum Lindholm fra Jels inficeret med kødædende bakterier, efter hun havde skåret sin hånd.

I løbet af to døgn overså flere sundhedspersoner symptomer på infektionen. Da Mathilde Vingum Lindholm kom på hospitalet for anden gang, var hun i livsfare og fik amputeret underarmen.

Herunder kan du høre et klip fra et af opkaldene til lægevagten, hvor Mathilde Vingum Lindholms mor fortæller, at hendes datter kaster blod op:

0:00

I 2020 blev den 44-årige chefredaktør Søren Rosenlund Christensen fra Aalborg påkørt på sin cykel og efterfølgende syet i knæet. Flere læger overså i tiden efter symptomer på infektion med kødædende bakterier.

Da infektionen blev opdaget, måtte lægerne fjerne store mængder væv, men Søren Rosenlund Christensen overlevede ikke.

De alvorlige forløb med kødædende bakterier har fået eksperter til at efterlyse nationale retningslinjer og vejledninger, så sundhedspersonalet bliver bedre til at opdage lidelsen og har en plan for, hvordan de skal reagere på den.

Søren Brostrøm mener ikke, at nationale retningslinjer – som ofte udarbejdes af Sundhedsstyrelsen – er det mest brugbare værktøj i forhold til kødædende bakterier.

Han mener derimod, at det vil være relevant at se på vejledninger, instrukser og de principper, som ligger bag oplæringen i regionernes lægevagt.

- Vi kan ikke forlange, at alle læger over telefonen kan stille den præcise diagnose på en sjælden sygdom, men vi kan forlange, at vores system reagerer, som det skal, på meget alvorlige alarmsymptomer, siger Søren Brostrøm.

Partier vil have sundhedsministeren på banen

Trods meldingen fra Sundhedsstyrelsen vil sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på banen.

- Jeg er ikke 100 procent betrygget, siger hun og tilføjer, at hun mangler et svar på, hvordan sundhedsmyndighederne konkret vil forbedre forløbene for patienter med kødædende bakterier – og hvor hurtigt forbedringerne kan føres ud i livet.

- Det håber jeg, at ministeren kan redegøre for, siger Liselott Blixt.

Sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen har på baggrund af DR's dokumentar stillet spørgsmål til sundhedsministeren for at få svar på, hvordan der bliver skabt øget opmærksomhed på kødædende bakterier blandt sundhedspersonalet.

- Jeg har en forventning om, at man meget hurtigt kommer med et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at se og høre disse symptomer i tide, så patienterne kan få den rigtige behandling. Og det skal ikke vente i flere år, det er noget, der skal sættes i gang nu, siger hun.

Venstre vil også rejse sagen over for sundhedsministeren.

- Jeg vil derudover rette henvendelse til Danske Regioner i forhold til, om de fem regioner på tværs kan få skabt en ensartethed i den måde, man udreder og behandler lidelsen på, siger sundhedsordfører Martin Geertsen, der er Venstres politiske leder i Region Hovedstaden.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser i et skriftligt svar til DR:

- Jeg kan oplyse, at der nu udarbejdes en national instruks på området. Den nye nationale instruks udarbejdes af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og regionerne. Den nationale instruks skal sikre, at alle, der modtager opkald, ved præcist, hvilke procedurer de skal handle efter.

Opdateret med skriftligt svar fra sundhedsministeren klokken 15:30.

Facebook
Twitter