I slutningen af 2020 begyndte danskerne løbende at blive indkaldt til vaccination alt efter, hvor udsatte de var - noget der blev bestemt af sundhedsmyndighedernes vaccinationsprogram.

Siden da har vaccinationerne spillet en markant rolle i kampen mod coronavirus, og sundhedsmyndighederne har flere gange kaldt vaccinerne et supervåben.

Men nu lægger Sundhedsstyrelsen op til at lægge kanyler og coronavacciner på hylden - for nu.

- Vi tænker fremadrettet, at vaccination er noget, man tager og gør i sæson - ligesom et influenzavaccinationsprogram, siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen vil i løbet af de kommende uger vurdere, hvornår de endegyldigt kan fjerne det store beredskab, der har været forbundet med vaccinationsprogrammet.

Og timingen er fornuftig, vurderer Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Det er især den øgede immunitet i befolkningen, som vi har fået via den store smitte med omikron, der gør udslaget.

- Desuden bevæger vi os igen ind i en periode med forår og sommer. Derfor er det også på tide, at vi begynder at lukke vaccinationsstederne ned. De er også tæt på tomme efterhånden, siger hun.

Børnevaccinationer fortsætter

Hvornår vaccinationsprogrammet mere præcist skal udfases, vil Sundhedsstyrelsen finde ud af i de kommende uger.

Indtil da fortsætter vaccinationsprogrammet ufortrødent. Det samme gælder anbefalingen om at vaccinere de 5-11-årige, som Sundhedsstyrelsen lavede i november sidste år.

Og opfordringen er, at børnene fortsat skal vaccineres, indtil datoerne for en reel udfasning er på plads, fortæller Bolette Søborg.

For selvom børnevaccinationerne ikke har haft den forventede effekt i forhold til smitte, har de stadig haft en stor betydning.

- Effekten er mindre, end vi havde forudset, fordi vi fik en ny virusvariant undervejs, men vores nye vurdering viser, at vi trods alt har fået øget den smitteforebyggende befolkningsimmunitet mod omikron med cirka to procentpoint på et vigtigt tidspunkt i epidemien, siger hun.

Enhedschefen understreger samtidig, at børnene selv haft gavn af at blive vaccineret.

- Det gavner dem, fordi de bliver beskyttet imod et syndrom, der hedder MIS-C, som kan give alvorlige forløb, siger hun.

Børnelæge forstår anbefaling

Børnelæger og politikere har tidligere bedt Sundhedsstyrelsen om at revurdere anbefalingen, fordi omikronvarianten gjorde et hastigt indtog i december og ændrede smittesituationen markant.

Klaus Birkelund Johansen, som er formand for sammenslutningen af danske børnelæger, kan godt se meningen med den nye faglige begrundelse.

- Jeg synes, at det er dejligt, at Sundhedsstyrelsen er inde og revurdere de data, der foreligger, så den anbefaling, de kommer med, er på baggrund af den virkelighed, som de fleste forældre ser, siger han og fortsætter:

- Vi ved, at omikron i højere grad smitter folk, der allerede er vaccinerede. Vi ved til gengæld ikke, om vaccinen går ind og forhindrer komplikationer med MIS-C hos børn. Det svar får vi formentlig om nogle uger. Indtil da virker det fornuftigt at fortsætte med anbefalingen.

Klaus Birkelund Johansen påpeger samtidig, at rigtig mange børn i aldersgruppen fem til elleve år har været smittet for nyligt, og derfor ikke kan vaccineres før fire uger efter, de var syge.

Intet boosterstik til unge under 18 år

Undervejs i det store vaccinationsprogram besluttede Sundhedsstyrelsen også at anbefale, at alle over 16 år blev vaccineret mod covid-19.

Derfor blev en stor andel af de 16-19-årige vaccineret i maj og juni måned, og det betyder, at deres 2. stik nu mere end 180 dage gammelt.

Men selvom de amerikanske lægemiddelmyndigheder har godkendt revaccination af unge i alderen 16-17 år, har EU endnu ikke blåstemplet en anbefaling til medlemslandene om at give et 3. stik til børn under 18 år med et normalt immunforsvar.

Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er sundhedsfaglige begrundelser for at tilbyde et 3. stik til personer under 18 år på nuværende tidspunkt.

- Næsten 90 procent af gruppen har takket ja til vaccinerne, hvor halvdelen også har været smittet, så de har en meget høj immunitet, fortæller Bolette Søborg.

Ikke behov for 4. stik til flere grupper nu

Desuden fastholder Sundhedsstyrelsen sin anbefaling fra januar om, at der ikke er et behov for at tilbyde et 4. stik til ældre personer, for eksempel plejehjemsbeboere.

Det sker på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at boosterstikket stadig giver en høj beskyttelse mod corona.

Derfor er der foreløbigt ingen, der i den nærmeste fremtid opfordres til at tage vaccinen for fjerde gang, medmindre de er i særligt udsatte på grund af eksempelvis kronisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen holder dog løbende øje med, hvordan immuniteten og smittetallene i befolkningen udvikler sig, fortæller Bolette Søborg.

- Der er en forventning om, at der skal åbnes op for et program igen til efteråret, og til den tid vil Sundhedsstyrelsen kigge på, hvem der skal have tilbud om vaccination til den tid.