I adskillige år har prins Henrik forsøgt at få ørenlyd og forståelse fra den danske befolkning, når det kom til hans titel og rolle i det danske Kongehus.
Men med tiden har han måtte indse, at hans budskab ikke er blevet modtaget, som han havde ønsket.
Og det er en af de ting, der ligger bag beslutningen om, at han ikke vil begraves ved siden af dronning Margrethe i en sarkofag til 29 millioner kroner i Roskilde Domkirke.
Det fortæller DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue, der har haft adskillige samtaler med prinsen i forbindelse med, at hun skrev portrætbogen "Enegænger".
- Det her er en besked til alle de kommende generationer. Det budskab, han ikke har oplevet er blevet forstået, står nu fast for eftertiden for alle de kommende generationer, der slår op i historiebøgerne eller besøger Roskilde Domkirke. Nemlig fortællingen om, at han ikke følte sig respektfuldt behandlet, siger hun.
Ifølge Stéphanie Surrugue vil det skrive sig ind i historien som en evig protest fra prinsens side.
- Han er en mand, der er ekstremt historisk bevidst og ser det hele i et stort tidsperspektiv. Det er hans måde at få den fortælling, som ikke er blevet taget til efterretning, fortalt i fremtiden, hvor han ikke er der længere, siger hun.
Prins Henrik har ikke selv sat ord på, hvorfor han har truffet beslutningen. Lene Balleby, der er kommunikations- og pressechef for Kongehuset, har kun i en kort udtalelse på prinsens vegne sagt følgende til Ekstra Bladet:
- Enhver mand, der ikke er ligestillet med sin ægtefælle, er ikke værdig til at blive begravet i samme grav.
Stædig og stolt på godt og ondt
At prins Henrik tager denne beslutning og bringer Kongehuset ud i en historisk svær situation, siger en del om, hvor vigtigt det har været for ham.
- Han sætter tingene over styr. Det er på ingen måde en ønskesituation for nogen i et monarki at skulle melde ud, at dronningens ægtefælle ikke vil begraves ved hendes side. Det er vanvittig svært. Monarkiets funktion i et moderne Danmark skal være en samlende funktion, uanset hvad man måtte mene om monarkiet. Det er det modsatte, der sker lige nu, siger Stéphanie Surrugue og uddyber:
- Det her er virkelig voldsomt for Kongehuset og Danmark. Historien trækker overskrifter i hele verden. Lige fra Pakistan til USA for slet ikke at tale om de franske aviser, siger hun.
Stéphanie Surrugue beskriver prins Henrik som en stolt og stædig mand, der altid har insisteret på at være sig selv på godt ondt.
- Udfordringen, ved at han har insisteret så meget, er, at det lige præcis i et kongehus ikke er nemt at være sig selv, fordi man er offentlig eje. Han har aldrig brugt utrolige mængder krudt på at please den offentlige opinion. Prins Henrik siger og gør, hvad der passer ham. Han har ikke rettet ind, hvilket måske ville have gjort samlivet med nationen Danmark nemmere.
Hierarkisk baggrund
Til historien om prins Henrik og hans holdninger til sin rolle i Kongehuset hører også fortællingen om hans opvækst i Frankrig.
For at forsøge at forstå beslutningen skal man vide, hvad han er formet af. Man skal grave dybere end blot fordommen om, at han er fransk eller gammeldags, som Stéphanie Surrugue beskriver det.
For prins Henriks baggrund ligner langt fra enhver andens.
- Han er opvokset i en ekstrem hierarkisk bevidst fransk familie med konservative og katolske værdier. Som ældste søn skulle han føre familien videre og overtage familiedynastiet. Det vil sige i daværende Fransk Indokina, hvor hans velhavende far havde arvet nogle industrivirksomheder, og vinmarkerne i Sydfrankrig, forklarer hun.
Og det er ikke kun familiehierarkiet, der har sat sine spor i prins Henriks videre liv. Ifølge Stéphanie Surrugue kan man beskrive hans opvækst og opdragelse ud fra to andre hierarkiske niveauer.
Dels familiens rolle i Frankrig, der som koloniherre lå højt i landets hierarki. Men også Frankrigs rolle på verdenskortet.
- Det er det, han mentalt og værdimæssigt er vokset op med. Når man ser på prins Henriks spor og baggrund, så begynder man at forstå, hvad der ligger bag hans holdninger. Det kan godt virke fjernt, hvis man er vokset op i et parcelhuskvarter i en forstad i Danmark. Der er en selvbevidsthed, der er helt anderledes, siger hun og tilføjer:
- Hierarkiet kommer ligeledes til udtryk i hans religiøse tilhørsforhold. Han bekender sig ikke til den kristne tro, men buddhisme – en kinesisk moralfilosofi, der netop er centreret omkring hierarkier.
Svær begyndelse for alle
Nogle af prins Henriks kritikere har sat spørgsmålstegn ved, om han ikke vidste, hvad han gik ind til, da han blev gift med dronning Margrethe. Og hvorfor han ikke kan nyde det liv, han har fået tildelt.
Men en anden ting man skal forstå, ifølge Stéphanie Surrugue, er, at prins Henrik havde en meget svær begyndelse i Danmark.
- Han vidste ikke, hvad han gik ind til. Og dronning Margrethe vidste det heller ikke, fordi Danmark aldrig havde haft en prins Henrik før. Grundloven var blevet lavet om, så Danmark kunne få en kvindelig monark. Hidtil havde man haft konger, som var store og mægtige, og dronninger, der støttede deres mænd, fødte arvinger og gik med blomsterbuketter ved officielle åbninger, siger hun og uddyber:
- Nu stod man pludselig med en mand, der støtter sin dronning. Og hvad skulle man gøre med ham? Det var en svær begyndelse for alle parter. Det danske hof blev sat på prøve, fordi der ikke var defineret arbejdsopgaver til ham.
Ifølge Stéphanie Surrugue er det også en af grundene til, at man nu ser, at Kongehuset har været meget opmærksomme, da Kronprinsesse Mary, prinsesse Marie og nu grevinde Alexandra blev gift med de danske prinser.
- Hoffet har lært af det siden. De blev meget hurtigt kørt ind i en kongelig skole, hvor man hurtigt lærte dansk og fik ansvarsområder. Det hele var mere kaotisk med prins Henrik, fordi man ikke vidste, hvad man skulle stille op, siger hun.