Susanne vendte grædende hjem fra apoteket: Patienter dropper medicin på grund af prisen

Læger oplever, at patienter dropper receptpligtig medicin på grund af økonomi

Fotograf: Bardur Thomsen

20 receptpligtige piller. Det skal Susanne Ryding tage hver dag for at holde sine kroniske smerter nede.

Som 14-årig faldt hun syv meter ned fra et træ og brækkede store dele af kroppen. Det har givet hende kroniske smerter og gjort hende afhængig af medicin. Alligevel, er det ikke altid, at hun køber medicinen, når hun står på apoteket med recepten i hånden.

- Det er ikke altid, at jeg kan skaffe pengene.

Hun er førtidspensionist, og det presser budgettet. Men når hun ikke køber sin medicin, har det store konsekvenser.

- Når jeg ikke får min medicin, kommer der ekstra smerter. Det kan være så slemt, at jeg ikke kan komme ud af sengen, siger Susanne Ryding.

Kan have store konsekvenser

I en DR-rundspørge - med svar fra 350 praktiserende læger - fortæller 315 læger, at de i løbet af det seneste år har oplevet, at patienter ligesom Susanne Ryding ikke har købt den receptpligtige medicin, som de havde udskrevet til dem, fordi de ikke havde råd.

En af dem er Johannes Larsen, der er praktiserende læge i Maribo på Lolland.

- Jeg oplever næsten dagligt, at der er nogen, der enten ikke henter deres medicin eller udskyder at hente den på grund af prisen.

De forklaringer, han får, er blandt andet, at der var for langt til lønningsdag, at medicinen var blevet for dyr, eller at der var andre ting, de var nødt til at købe. Men det valg kan have konsekvenser for Johannes Larsens patienter.

- Hvis man har droppet medicinen bare en uge eller en måned, kan det betyde, at behandlingen ikke har nogen effekt i et helt år frem, siger Johannes Larsen.

Det er et problem for både de kronisk syge, der får store smerter, når de dropper medicinen, og for de mere akutsyge, hvor medicinen er afgørende for at holde situationen under kontrol.

- Det her er et stort problem. Hvis du får lægeordineret medicin, er det fordi, det er nødvendigt, siger Jes Søgaard, der er professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Susanne Ryding har et stort medicinforbrug, der hjælper hende med at holde smerterne nede. (Foto: Bardur Thomsen)

Udsving i pris

278 ud af 336 læger svarer i DR Nyheders rundspørge, at svingende medicinpriser i nogen grad eller høj grad er årsagen til, at patienter ikke køber deres receptpligtige medicin.

- Vi ser sommetider, at priserne kan blive tre-, fire, - eller femdoblet, fordi der er sket en ændring på markedet, siger Jes Søgaard.

Tit falder prisen på det enkelte præparat igen, og i sidste uge udkom Apotekerforeningen med en analyse, der viste, at gennemsnitsprisen på medicin falder.

Men det er en udfordring for patienterne, at det er svært at regne med, hvad prisen er, når de kommer på apoteket. Det erkender Peter Jørgensen, der er direktør i IGL, der repræsenterer en række kopimedicin-producenter.

- Det danske marked fungerer godt, og priserne er generelt lave. Men det er klart, at store prissvingninger kan virke uhensigtsmæssige i forhold til forbrugerne, siger han.

Susanne Rydings budget er planlagt ned til mindste detalje. Hun ved, hvad der går til husleje, til lys, til varme og til mad. Og så har hun hver måned sat et fadt beløb af til medicin. Men tit vælter budgettet alligevel, fordi hendes medicin pludselig kan være mere end fordoblet i pris.

- Hvis prisstigningerne har været for store, har jeg været nødt til ikke at købe min medicin, fordi jeg ikke har haft råd.

Læge Johannes Larsen oplever, at hans patienter undrer sig, når deres medicin pludselig har en anden pris.

De taber tilliden til medicinen og dens pris, når der er så store prisudsving.

- Vi er jo ikke vant til, at en vare, der plejer at koste 50 kroner, pludselig koster 800 kroner. Det virker mystisk, og patienterne tænker, at der må være noget fusk, når de oplever det, siger Johannes Larsen.

Johannes Larsen, der er praktiserende læge i Maribo på Lolland, oplever udfordringen næsten dagligt. (Foto: Bardur Thomsen)

Rammer skævt

Ifølge professor Jes Søgaard rammer det især økonomien hos folk, der er på kontanthjælp eller har et lavtlønnet job.

Ulykkespatientforeningen, der støtter de danskere, der har været ude for en alvorlig ulykke, har spurgt deres medlemmer, om de indenfor de sidste to år har oplevet, at de ikke havde råd til lægeordineret medicin og derfor har undladt eller udskudt medicinen.

Det gjorde sig gældende for 24,8 procent af de 499 medlemmer, der svarede i deres rundspørge.

- Vi må som samfund gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at borgerne har råd til at købe medicinen og ikke er nødt til at nedprioritere medicin frem for mad og tøj, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen.

Foreningen mener, at man skal kigge på, om priserne skal fastsættes efter patientens indkomst, eller om der skal ændres på tilskuddets størrelse alt efter indkomst.

Men som tingenes tilstand er nu, er Susanne Ryding stadig usikker, når hun skal på apoteket, for hun ved aldrig, om hendes medicinbudget holder.

Og hvis prisen ikke er, som hun regner med, kan hun gå en hård måned i møde.

- Det er ydmygende at stå der på apoteket og ikke have råd. Det gør, at jeg bliver ked af det, og jeg er før gået grædende ud fra apoteket.

DR Nyheder ville gerne have spurgt sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), hvad han mener om, at patienter dropper medicin på grund af pris. Trods gentagne henvendelser den seneste uge har det ikke været muligt at få et interview, men han skriver nu til DR, at man arbejder på at undersøge forskellige modeller og mekanismer for et prisloft, der kan mindske generne for borgerne ved prishop.

Præcisering: Artiklen er blevet opdateret med oplysningen om, at det offentlige dækker ens udgifter til tilskudsberettiget medicin, når beløbet begynder at overstige 4190 kroner om året. Man kan altså maksimalt betale kr. 4190 ud af egen lomme. Men derudover kan patienter have ydeligere udgifter til medicin, der ikke er tilskudberettiget.

Samtidigt har vi fjernet en oplysning om det beløb, som Susanne Ryding hver måned samlet set afsætter til både tilskudsberettiget og ikke-tilskudsberettiget medicin, da det kunne forvirre.

Facebook
Twitter