Susanne vil gerne passe bedre på sin demente mand: Men loven siger nej

Pårørende og kommuner efterlyser nye regler - minister åbner op for at modernisere loven.

Susanne Falkenberg Andersen står helt tæt med sin mand. Han holder om skulderen på sin kone, og hun har fat om hans liv. Forsigtigt bevæger de sig sidelæns.

Steen Andersen lider af vaskulær demens, og nu skal han hen og sidde i den hvide stol med udsigt til haven.

- Skal vi lige kigge lidt herud, siger Susanne Falkenberg Andersen.

Hun åbner terrassedøren ud til den friske luft.

Op mod 87.000 personer i Danmark menes at have en demenssygdom. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

Overvågning

Ifølge Servicelovens kapitel 24, paragraf 125, samt Bekendtgørelsen om magtanvendelse, paragraf 3, må man ikke kontinuerligt overvåge en person, hvis vedkommende ikke kan give habilt samtykke eller har givet en fremtidsfuldmagt.

Pårørende til demente træffer i dagligdagen mange beslutninger på deres kæres vegne. Men de må ikke beslutte at installere et kamera uden den syges samtykke.

Ifølge loven skal den demente give tilladelse til at lade sig overvåge, inden sygdommen overtager evnen til at træffe beslutninger. Men ofte er demente så dårlige, at det ikke er muligt, når behovet opstår.

Socialminister: Vi kan gøre det bedre

Ifølge socialminister Mai Mercado (K) skal der være balance mellem dementes selvbestemmelse og omsorgen for dem. Her er der plads til forbedring, mener hun.

- Jeg tror, vi står over for at skulle modernisere loven. Der er en række velfærdsteknologier, som loven ikke tager højde for, så der har vi lavet et eftersyn af magtanvendelsesreglerne, siger Mai Mercado og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå ønsket om at eksperimentere, men vi bliver også nødt til at sætte nogle hegn op. At vi gerne vil drage omsorg og imødekomme brug af nye teknologier, er ikke et carte blanche til at videoovervåge fuldstændig, som man har lyst til.

Muligheden for at 'kigge ind'

Susanne Falkenberg Andersen, der bor sammen med sin mand i Hasselager nær Århus, har deltaget i et forsøg med sensorer i hjemmet. Hun modtager en sms hver gang, der ikke er bevægelse i rummet i et kvarter eller en halv time. På den måde slipper hun for mange bekymringer.

Sensoren her registrerer, om Steen Andersen bevæger sig i rummet. Der sidder også en sensor på terrassedøren, der holder øje med, om han går ud.

Kameraovervågning ville lette hverdagen endnu mere for Susanne Falkenberg Andersen. Det handler med hendes egne ord ikke om, at hun ønsker at bruge hele sin arbejdsdag på at holde øje med, hvad Steen går og laver. Men om at kunne være med på sidelinjen på afstand.

- Når jeg får en varsling om, at nu kunne der være risiko for, at Steen var faldet, at jeg så kunne kigge ind til ham i stedet for at skulle køre hjem, siger hun.

- Jeg ved, det findes. Det er rigtigt fjollet, at man ikke bare kan få det.

Ikke overvågning 24-7

I fem kommuner, Aarhus, Silkeborg, Syddjurs, Viborg og Hedensted, ønsker man at gøre det muligt for pårørende at træffe beslutningen om overvågning på vegne af den demente.

I Aarhus, hvor man gerne vil være forsøgskommune, er der flere borgere, som ønsker at bruge overvågning. Men den nuværende lovgivning forhindrer det.

På Lokalcenter Trøjborg kender de allerede effekten, for her har en dement borger været i stand til selv at sige ja til overvågning.

Ved hjælp af et såkaldt nattero-kamera kan man tjekke op på en dement uden at forstyrre. Se i videoen herover, hvordan det fungerer.

Nattero-kameraerne filmer kun det øverste af kroppen og ansigtet. Intet andet i værelset, hvor den demente sover, bliver filmet.

På den måde kan personalet på plejehjemmet stå ude på gangen og bruge en app på mobiltelefonen for at se, om borgeren ligger i sin seng - og behøver ikke at gå ind i værelset.

Aarhus Kommune håber at få dispensation fra de nuværende regler om samtykke. Kameraerne har de allerede liggende klar.

- Vi træffer i forvejen alle mulige valg hver eneste dag for den, vi elsker her. Både når man tror, de skal på toilettet eller, hvornår de kan være sultne, eller man hjælper dem til at få deres medicin.

Susanne Falkenberg Andersen, gift med dement

Ifølge Susanne Falkenberg Andersen er det paradoksalt, at man ikke må træffe valget om overvågning på vegne af en dement.

- Vi træffer i forvejen alle mulige valg hver eneste dag, for den vi elsker. Både når man tror, de skal på toilettet, eller hvornår de kan være sultne, eller man hjælper dem til at få deres medicin. Alle mulige hverdagsting som er med til at sørge for, at de har et godt liv, siger hun.

Susanne Falkenberg Andersen er ikke i tvivl om, hvilken forskel kameraer i hjemmet kunne gøre i hendes hverdag.

- Det vil betyde sænkede skuldre og knap så høj puls og blodtryk, når man er på arbejde.

Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år. Kilde: Statens Videnscenter for Demens.