En ældre mand står på den stormomsuste kaj og lader sig interviewe til tv. Han råber gennem orkanen, at han elsker at mærke havets kræfter.

Et andet sted bliver en ung mand dræbt af en væltende husgavl, fordi han har trodset advarslerne og er gået ud for at mærke stormen rase.

To mænd trodser politiets advarsler, i det ene tilfælde går det tilsyneladende godt, i det andet får det fatale konsekvenser.

De fleste passer på sig selv

Men hvorfor er der altid nogen, der gør det modsatte af, hvad der må betegnes som god fornuft i en krisesituation?

- Det er der faktisk heller ikke så mange, der gør, siger Nina Blom Andersen, lektor i beredskabskommunikation ved RUC.

- Dem, der er, fylder bare meget i medierne og selvfølgelig dem, der er i myndighedernes fokus. Men de er i fåtal. De fleste arbejder på at passe sig selv, siger hun.

"Hammerkompliceret"

Nina Blom Andersen har gennem mange år fulgt og forsket i myndighedernes kommunikation i beredskabssituationer.

Trods kritik fra Banedanmark, der ikke mener, at de var ordentligt advaret om den kommende orkan, mener hun, at både DMI's og politiets kommunikationen omkring gårsdagens storm og orkan var i orden.

- Det er hammerkompliceret at varsle et helt land, for det er saftsuseme mange mennesker du skal hav til at gå i takt, siger hun.

Ingen kan forudse hvor grelt det bliver

Hun forklarer, at det vigtigste ved beredskabskommunikation er, at myndighederne - fx DMI, politi og Beredskabsstyrelsen - følger begivenhederne tæt og fortæller, hvad de tror, der vil ske - og så er parat til at skalere varslerne op, hvis det bliver nødvendigt.

- Der er ikke nogen, der kan forudse, hvordan ulykkerne rammer ved ekstremt vejr. Så man kan ikke klandre nogen for at varsle forkert. De varsler så godt, de kan, og det blev mere grelt, end de havde forventet, siger hun.

Folk er i gang med deres hverdag

Og lige meget, hvor godt myndigheder og medier advarer, vil der altid være nogen, der trodser advarslerne.

Det handler om, at det for den enkelte giver mening at gøre, som han eller hun gør, forklarer Nina Blom Andersen.

- Jeg hørte en, der sagde "De advarer folk mod at køre unødigt ud, men jeg er jo på vej hjem". Man tænker så, at man vil køre hjem, for der er man i sikkerhed, siger hun og forklarer videre:

- Folk er i gang med deres hverdagsliv, de skal hjem fra arbejde, de skal ud og spise hos venner eller de skal træne miniputter. Eller også vil de lige ud og hamre et søm i skurets tag for at forhindre, at det flyver over gennem naboens vindue, forklarer hun.

Stop hinanden i at gøre noget dumt

Så hvornår noget er fornuft og hvornår noget er halsløs gerning, det er svært at afgøre, siger Nina Blom Andersen.

Den eneste måde, man kan forsøge at minimere risikobetonet adfærd, er ved at appellere til den enkelte om at lade fornuften smitte.

- Stop hinanden, foreslå din kollega, der vil køre ud i stormen at blive på arbejdet, lav en ekstra kop te. Det eneste, der virker, er at opfordre de fornuftige til at overtale de mindre fornuftige til at lytte til advarslerne, siger hun.

Landet over er omkring 110 personer kommet til skade og to personer er dræbt på grund af orkanen.