Svalen er kommet

Fuglekiggere har set årets første svaler, som er kommet til Danmark lidt senere end normalt.

Foråret har de seneste dage bragt de første svaler til landet, lidt forsinkede i forhold til de seneste år, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. (Foto: Roger Tidman © Scanpix)

Foråret har omsider bragt de første svaler til landet, lidt forsinkede i forhold til de seneste år, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.

I de seneste dage har fuglekiggere spottet både landsvale, digesvale og bysvale.

Svalerne plejer ellers at dukke op sidst i marts sydfra, hvor de overvintrer.

Lige nu er der størst chance for at spotte svaler over vandhuller, søer og moser, hvor der er mest læ for de insekter, som svalerne jager.

Lune vinde fra sydlig retning vil i de kommende dage bringe tusindvis af flere svaler til Danmark, forudser ornitologerne.

Facebook
Twitter