Svampe, bær og urter: Vigtige råd før du fylder kurven

Dødelige forgiftninger er heldigvis sjældne, men man skal altid være forsigtig.

Fluesvampen er Danmarks giftigste svamp. Spiser man 30-50 gram af svampen, kan det være dødeligt. (Foto: Bo amstrup © Scanpix)

Ønsket om at være tæt på naturen og samtidig udfordre smagsløgnene med ny nordisk gastronomi sender masser af danskere ud i det grønne med kurve og spande under armen.

Men selvom det kan lyde banalt, så er det vigtigt at være klar over, at der findes giftige planter, som til forveksling ligner deres spiselige slægtninge, fortæller overlæge Tine Erichsen, der er speciallæge i arbejdsmedicin ved Bispebjerg Hospital.

Hun er samtidig læge på Giftlinjen, der hver år modtager over 20.000 opkald fra danskere om al forgiftning - lige fra rusmidler til kemikalier, insektbid, medicin, planter og svampe. Omkring hvert 10. opkald handler om den sidste kategori.

- Vi får ofte opkald, når ny-nordiske kokke som Claus Meyer og René Redzepi har været på tv dagen før, siger hun og fortsætter:

- Det handler om, at folk måske har fået ondt i maven af at spise noget, som de for eksempel troede var en strandasparges. De fleste opkald er ikke så alvorlige. Men når det er alvorligt, er det til gengæld meget alvorligt, siger Tine Erichsen.

Dødelige svampe- og planteforgiftninger er sjældne

Tragedien med den congolesiske flygtningefamilie på 12 personer, der har mistet to børn, efter at 11 medlemmer blev forgiftet - muligvis af svampe - hører til de yderst sjældne.

- Heldigvis er det højst én gang om året eller måske hvert andet år, at vi har så alvorlige tilfælde. Men der er stadig al mulig god grund til oplyse folk, så de ikke får samlet det forkerte og ender med at blive forgiftet, siger Tine Erichsen.

Op mod 300 af opkaldene til Giftlinjen handler om svampe. Og det er også organismen, der har fællestræk med både dyr og planter, der er mest i sæson netop nu.

- Lige nu samler folk masser af svampe. I foråret er det ramsløg. Og ellers er det typisk bær og ramsløg, som folk forveksler med giftige planter. Fælles for dem er, at det næsten altid er maven, den er gal med først.

Men derefter kan symptomerne være alt fra høj feber, gule øjne, unormal hjerterytme og leverskader, alt efter hvad folk har indtaget.

Hvid og grøn fluesvamp er de farligste

I Danmark er det først og fremmest de grønne og hvide fluesvampe, som er yderst farlige. De indeholder et giftstof - amatoksin - som i værste fald kan medføre organsvigt og akut død.

Mistanke om forgiftning - ring til Giftlinjen

Hvert år modtager giftlinjen over 20.000 opkald fra borgere, der søger viden om forgiftninger eller måske allerede har symptomer på det. Giftlinjen hører under Bispebjerg Hospital og er bemandet med specialister på området. På Giftlinjens hjemmeside findes der giftinformation på 29 sprog.

Giftlinjen: 82121212

Det lumske ved fluesvampen er, at der sagtens kan gå et døgns tid, før symptomerne på forgiftning viser sig for alvor.

- Hvis et barn spiser en cigaret, har det symptomer inden for en halv time. Men med fluesvampen kan der godt gå op til et døgns tid, før symptomerne viser sig. Derefter kan der gå yderligere et døgn, hvor man er småsyg. Så indtræffer leverskaden. Og så er det kritisk, siger Tine Erichsen.

Leverskader medfører træthed, fordi affaldsstofferne ophober sig i kroppen, når leveren ikke kan arbejde normalt. Nogle gange kan man se, at det hvide i øjnene bliver gult af affaldsstofferne.

Hvis det fortsætter uden behandling, risikerer de øvrige organer at sætte ud - og så dør den forgiftede selvsagt.

Det er dog muligt at behandle svampeforgiftning med både penicillin og leverbeskyttende medicin i begyndelsen.

- Derefter kan man få en modgift, der kan fange giftstoffet. Det er oprindeligt et stof fra marietidslen, som nu fremstilles syntetisk. Det modvirker giften fra fluesvampen.

Ramsløg kan forveksles med liljekovaller

Det sker også af og til, at Giftlinjen får opkald fra folk, der er blevet syge at af spise blade, som de troede var ramsløg. Ramsløget lugter ellers kraftigt af hvidløg, men den kan til forveksling ligne en linjekonval. Og den er temmelig giftig.

- Man får typisk mavekneb, opkastning og diarre. Og er det rigtig skidt, kan hjerterytmen påvirket. De store hjertekamre kan begynde at slå uensartet. Og det fører til, at der ikke kommer den mængde blod rundt i kroppen, som der skal. Og så kan man besvime, siger Tine Erichsen.

Behandling er i første omgang aktivt kul, der skal ned i mavesækken og suge giftstoffet til sig, inden det går i blodbanen.

- Hvis det er en alvorlig forgiftning, kan man give en modgift, der populært kaldes Digifab. Det er antistoffer, som binder det aktive stof til sig.

Pas på galnebær - det ligner sorte kirsebær

Forgiftninger med bær er forholdsvis almindelige. Især hos børn, der uvidende putter den giftige slags i munden.

Heldigvis smager de som regel grimt. Og hvis de ender nede i mavesækken er det sjældent, at de giver alvorlige forgiftninger i små mængder.

Men der er god grund til at nævne galnebær, fortæller Tine Erichsen. Det er en af de få dødeligt giftige planter i Danmark. Giftstoffet er det samme, som findes i bulmeurt og pigæble.

Galnebærret kan dog ende med at blive spist, fordi det ligner et mørkt kirsebær og kan smage lidt sødt.

- Symptomerne er i første omgang feber, tørhed i munden og kraftig sved. Det kan også være hurtig hjerterytme. Spiser man en stor mængde, kan man risikere at blive konfus, hallucinere og reagere psykotisk, men det er i meget sjældne tilfælde.

Behandlingen er i første omgang aktivt kul i mavesækken, for at giften ikke bliver optaget i kroppen. Derefter kan lægen vælge at behandle giften med modgiften physostigmin.

- Den skal kun gives under intensiv behandling. Men hvis patienten hallucinerer, kan det også blive nødvendigt at give noget beroligende, forklarer Tine Erichsen.