Svampe-bingo i skoven: Udebørn bliver bedre læsere

3.-6.klasses elever, der har haft undervisning uden for klasselokalet knap fem timer om ugen, forbedrer sig mere i læsetest end parallelklassen

Albert Borup-Pedersen krydser af i sin notesbog, når han har fundet en ny svamp i skovbunden.

- Den skal hedde Johnny.

Albert Borup-Pedersen på 9 år har fundet en larve med skriggule hår over hele kroppen. Og den kunne passende hedde Johnny, synes han.

- Ved I, hvad der sker med sådan en? Spørger hans lærer Lene Bach.

- Den bliver til en sommerfugl, svarer flere af børnene i munden på hinanden.

3.A fra Arden Skole er i skoven for at lede efter svampe. Hver torsdag er de væk fra klasselokalet. I næste uge skal de besøge en kirke, og de har også bygget stenalderhuse. Fælles for ude-dagene er, at de altid bliver koblet med et emne, som eleverne arbejder med inde i klassen.

Arden Skole begyndte for alvor med udeskole for tre år siden, da skolen blev en del af et stort forskningsprojekt, der hedder TEACHOUT. Resultaterne bliver fremlagt den 4. oktober og kan blandt andet vise, at udeskole er en fordel for elevernes læseevner. Det fortæller Camilla Roed Otte, der står bag ph.d.-projektet om læsning.

- Vi har haft en gruppe udeskoleelever og en kontrolgruppe, og vi kan se, at elever, der har haft udeskole, bliver bedre læsere end dem, der ikke har, siger hun.

Udebørn forbedrer sig mere i læsetest

De 529 elever fra hele landet, der har deltaget i forsøget med læsning, har taget en læsetest i starten af skoleåret og igen ni måneder efter.

Resultaterne viser, at udeskole-eleverne har forbedret sig mere end de elever, der har haft mere traditionel undervisning. Også selvom det ikke er Camilla Roed Ottes indtryk, at børnene har brugt udetiden på at læse.

- Den simple forklaring kunne jo være, at de har læst mere end indegruppen. Men når vi taler med nogle af de lærere, der har været med i projektet, så siger de, at det ikke har været tilfældet. Fordi læsning egentlig ikke er så oplagt at bruge i uderummet.

Lene Bach, der er lærer for 3.A på Arden Skole, har også haft en klar fornemmelse af, at tiden uden for klasselokalet er godt givet ud.

- Vi har et fuldt pensum, vi skal nå. Så hvis jeg følte, at de lærte mindre af at være ude, så tror jeg ikke, at jeg havde gjort det, siger hun

- Måske havde vi nået at læse nogle flere sider i bogen, hvis ikke vi havde brugt tid på at komme herud. Men til gengæld lærer de noget på en anden måde herude. Jeg tror, de husker tingene lidt bedre og forstår nogle ting lidt bedre.

Man lærer anderledes udenfor

I Arden er eleverne gået i gang med svampe-bingo. De har fået en bankoplade med billeder af 12 forskellige svampe; når de finder én af dem, må de krydse den af.

Mellem træerne hører man de 9-årige stemmer snakke om lameller, fluesvampe og silkehatte.

- Jeg håber, vi kan finde den dyre svamp, siger en af dem.

- Den hedder kantarel, svarer en anden.

Men selvom der ikke umiddelbart er held med at finde den gul-orange svamp, der også bliver kaldt skovens guld, så hygger 9-årige Rebecca Andersen sig alligevel.

- Det er sjovt at være afsted, så man ikke bare sidder indenfor hver eneste dag. Og det er jo lidt noget andet at finde svampene selv i stedet for kun at læse om dem, siger hun.

Forskerne bag TEACHOUT-projektet har også undersøgt, om eleverne bliver mere motiverede af at gå i udeskole. Og det gør de, viser resultaterne. Det kan være én af forklaringerne på, at de også klarer sig bedre i læsetesten, siger Camilla Roed Otte. En anden kan være, at børnene simpelthen lærer nye ord, når de kommer væk fra de vante rammer.

- Så skal man lære at sætte ord på alt det, man møder udenfor. På den måde bliver ens ordforråd automatisk forbedret, og det kan man også blive en bedre læser af, siger hun.

Folkeskolen kan lære af resultaterne

De nye forskningsresultater er vigtig viden, når vi tænker over, hvordan vi indretter vores skole, mener Andreas Rasch-Christensen, der er ekspert i folkeskolen og forskningschef ved VIA University College.

- At arbejde med udeskole er jo ikke noget nyt, det har man gjort i mange år. Men nu har vi en grundig undersøgelse af, hvad det rent faktisk kan betyde for elevernes udvikling og motivation. Og det er ret unikke resultater, siger han.

I 2014 viste en undersøgelse, at 18 procent af skolerne brugte udeskole. Men langt flere skoler kan sagtens bruge deres omgivelser som en del af undervisningen, siger Camilla Roed Otte. For eksempel til at lave varieret undervisning, sådan som folkeskolereformen lægger op til.

- Der er jo nogle, der tror, at udeskole er et forlænget frikvarter. Men udeskole kan altså sagtens være fagligt funderet og bidrage til, at man når de læringsmål, man skal.

For Lene Bach og hendes pædagogkollega venter der en ny udeskoledag i næste uge. Men i morgen skal eleverne hjem og læse mere om svampe. Og så skylder Lene Bach en omgang flødeboller, for selvom ingen fik pladen fuld i svampe-bingo, så er der stadig præmier til hele klassen for en vandret række.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:59d39f50a11f9f31b413ecd6

Om undersøgelsen

  • 529 elever fra 33 klasser har deltaget i skoleåret 2014-2015

  • Elever fra 3.-6.klasse har taget en læsetest i starten og slutningen af skoleåret

  • Gruppen med udeelever var på 376 elever, som havde knap 5 timers udeskole om ugen

  • Gruppen med indeelever var på 153 elever, som var ude cirka 1 time om ugen

  • Udeskolen foregik som oftest på skolens udearealer, i skov og park eller ved kulturelle institutioner som f.eks. en kirke Kilde: Camilla Roed Otte, Københavns Universitet

Facebook
Twitter