Svend Asmussen er 99: Det er vigtigt at spise lidt honning hver dag

Jazzlegenden Svend Asmussen har netop rundet de 99 og et halvt år. I den anledning talte han med Eksistens på P1 om dét at blive gammel.

Svend Asmussen med sin violin i 1992. (© DR Nyheder)

Jazzviolinist Svend Asmussen har lige rundet de 99 et halvt år, og selv om han ikke længere spiller violin, er han på mange måder 'still going strong'.

Eksistens på P1 greb i den anledning chancen for at stille ham det spørgsmål, vi alle gerne vil stille: Hvordan bærer man sig ad med at blive så gammel og stadig have et godt liv?

- Jeg har nu aldrig spekuleret over, at jeg var gammel. Ikke før der var nogle, der nævnte, at jeg var blevet 99 år. Det havde jeg aldrig tænkt på. Jeg følte mig nøjagtigt, som da jeg var 40 eller 50 eller noget i den retning.

- Jeg har egentlig aldrig spekuleret over min alder. Men det kommer jeg nok til, siger han til Eksistens over en Skype-forbindelse.

Passer på ikke at falde

I stedet for at dvæle ved sin alder, begynder Svend Asmussen hver dag i et helt konkret leje. Nemlig ved at tænke på, hvordan han kommer op i bad uden at falde på vejen.

- For hvis man falder, når man er så gammel, så kan man brække et eller andet. Og det er jo ikke så godt. For så bliver der meget mere for Ellen at tage sig af. Du har nok i forvejen med at passe sådan en gammel mand som mig, siger Svend Asmussen.

Det sidste er henvendt til hustruen gennem de seneste snart 14 år, Ellen Bick Asmussen.

Taknemmelighed er nøglen

Ellen er ikke i tvivl om, at taknemmelighed er en af de helt store kilder til at blive gammel.

- Det første, jeg tænker på hver morgen, er: Gud, vi trækker vejret begge to. Og jeg viser taknemmelighed over det, fortæller Ellen Bick Asmussen.

Hun mener, at Svend kan være taknemmelig over hele fire ting: Over næsten at være blevet 100 år, at have haft en stor karriere, at være stort set fri for skavanker. Og så at have været så heldig at finde én, der er forelsket i én for anden gang i livet.

Da Svend Asmussen mistede sin første kone i 2000, blev han ramt af dyb depression. Men en dag stod Ellen, der er født i New York, foran døren, og hun beskriver det selv som 'instant love'. Hun var på det tidspunkt 59, Svend var 86.

Opskriften på 99 år

Hver morgen, i de 14 år, de to har kendt hinanden, har Svend Asmussen lavet morgenmad til dem begge: Et velkogt æg (fem minutter - ikke mere, ikke mindre), et stykke rugbrød med smør, ost og Kalles Kaviar, en kop kaffe og et rundstykke med smør og honning.

Og det med honningen er særligt vigtigt, mener Svend Asmussen.

- I alle mine 99 år har jeg spist en lille smule honning hver dag. Jeg har en teori om, at det i det lange løb er meget vigtigt at spise lidt honning hver dag, pointerer han.

Blodprop satte stopper for violinspil

Ellen er ikke helt enig i, at det er honningen, der har æren. Hun mener, at Svend også har været heldig at have gode gener.

Helt fri for sygdomme har Svend Asmussen dog ikke været.

Cigaretter har givet ham rygerlunger, og for fem år siden blev han ramt af en blodprop, der har betydet, at han ikke længere kan spille på sin elskede violin.

Højre arm vil nemlig ikke længere lystre, og så er der ikke meget ved at spille violin.

- Fordi når man spiller violin, så er det højre arm, der er kunstneren og venstre arm, der er håndværkeren, fortæer han.

Derudover har blodproppen også i mild grad ramt hans talegaver, siger han.

- Jeg har også, som man måske kan høre, lidt besvær med at artikulere. Blandt andet er det navnlig svært at udtale s’er. Så det er jo praktisk at hedde Svend Asmussen, siger han med smil i stemmen.

Humor og oplevelser hver dag

Humøret og humoren har Svend Asmussen altså ikke mistet. Til Eksistens på P1 fremsiger han sit yndlingscitat af Lise Nørgaard:

- Det farligste af alt er at opgive håbet om, at vi endnu har noget til gode i denne tilværelse.

Hver dag byder da også på nye oplevelser, for Ellen er god til at finde på noget, siger Svend Asmussen.

”The Asmussens”, som de kalder sig selv, fortæller, at de begge er meget nysgerrige og altid har noget, de skal. Til koncert, i biografen og se Amy eller noget andet spændende. For eksempel elsker de at køre ture i naturen.

- At vågne hver dag og have planer. Man skal huske at værdsætte nuet. Vi lever meget i nuet. Selvom vi snakker meget om fortiden, afslutter Ellen Bick Asmussen.

I anledning af den forestående runde fødselsdag har Ellen Bick Asmussen udgivet bogen ”Inspiration/Exspiration” med digte og biografisk materiale.

FacebookTwitter