Svend Brinkmann: Værdier skal ikke være nyttige

Vi skal sætte pris på kærligheden for kærlighedens egen skyld. Ikke fordi det giver os noget igen, siger professor Svend Brinkmann.

Svend Brinkmann mener ikke, at kærlighed og viden behøver at omsættes til andet, før det har værdi. For kærlighed og viden har værdi i sig selv. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Når damebladene laver guides til, hvorfor vi skal blive bedre til at tilgive, så handler det altid om, at vi vil få et udbytte af det.

Det sænker stressniveauet at tilgive, man bliver sund af det, man bliver mere lykkelig, man kommer videre.

Men dermed bevæger bladene sig ud af en tangent, der desværre er alt for udbredt for tiden, mener professor i psykologi Svend Brinkmann. Nemlig instrumentaliseringen af vores værdier.

- Man overser fuldstændig den fundamentale værdi i selve tilgivelsen. Man skal jo tilgive for at tilgive - fordi det har en værdi i sig selv, siger han i den første af seks udsendelser på P1 i forbindelse med, at han har modtaget Rosenkjærprisen.

Værdier er ikke trædesten til udbytte

Svend Brinkmann mener, at vi skal holde op med at bruge livets vigtigste værdier som et værktøj til at få et udbytte.

For eksempel skal man elske, fordi kærlighed er en værdi. Man skal ikke elske for at få alt muligt ud af det, for så er det ikke længere kærlighed, så er det en forretning.

Viden er også en værdi i sig selv, det er godt for mennesket at vide noget, fordi vi er nysgerrige væsner.

- Jo mere man siger, at viden kun er legitim, hvis den kan blive et middel til, at vi kan optimere nationens bruttonationalprodukt, jo mere instrumentaliserer man den og ødelægger den potentielt. De store holdepunkter i tilværelsen mister værdi, hvis vi gør dem til en slags trædesten for at opnå noget bestemt, siger han.

Hvad er meningen med livet?

Svend Brinkmann er optaget af de værdier, som han kalder for ståsteder, og som han for nylig har udgivet en bog om.

Det er ’værdier’ – eller fænomener - som kærlighed, tilgivelse, frihed, døden og selvet, som han mener, vi er nødt til at forholde os til for at finde det meningsfulde liv.

Han opfordrer til, at vi i stedet for at pille i overfladen og går op i om vi er for eller imod speltboller og hormonyoga, tager den store diskussion om, hvordan vi bliver gode mennesker i ordets bogstavelige betydning.

- Vi bliver nødt til at diskutere, hvad der er det meningsfulde liv. Alle andre diskussioner er på en måde underordnet den; hvordan bliver man et godt menneske? Hvad vil det overhovedet sige? De der helt grundlæggende diskussioner synes jeg vi har haft alt, alt for lidt, siger Svend Brinkmann.

Et kig gennem kunsten

Det vil psykologen og videnskabsmanden nu råde bod på ved at undersøge en række af sine ’ståsteder’ gennem samtaler kunstnere.

- Kunstnere kan noget, som vi som psykologer burde lære mere af. Kunst er jo en undersøgelse af menneskelige grundfænomener, og hvor videnskaben har til opgave at lave abstraktioner, så viser kunsten det konkrete, og det er altså tit i det konkrete, at det almene befinder sig, siger Svend Brinkmann.

De næste fem tirsdage sender P1 Svend Brinkmanns Rosenkjær-samtaler med fire kunstnere og en teolog: forfatter Suzanne Brøgger, filminstruktør og forfatter Jørgen Leth, filminstruktør Nils Malmros og forfatter Josefine Klougart og også tidligere biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm.

Facebook
Twitter