En tidlig oktobermorgen i 2004 blev den otteårige Mohammed Ammouri og 56-årige Anna-Lena Svensson slået ihjel på åben gade i den svenske by Linköping.

Politiet stod umiddelbart med gode kort på hånden for hurtigt at kunne finde gerningsmanden, da han havde efterladt en masse spor på gerningsstedet.

Foruden drabsvåbnet, der var smurt ind i hans eget blod, og en masse fingeraftryk, fandt de også en hue med hår i – ligesom flere øjenvidner kunne give et detaljeret signalement af manden.

Men det skulle vise sig at blive sværere, end de først havde antaget, og uger blev til måneder, og måneder blev til år, uden at dobbeltdrabet i Linköping blev opklaret. Faktisk skulle der går hele 16 år, før dét, der udviklede sig til en af de største efterforskningssager i svensk kriminalhistorie, omsider blev løst.

Politiet var dog nødt til at tage en metode i brug, som ikke før var brugt i europæisk sammenhæng, og som stadig er på kant med loven. Slægtsforskning.

I klippet nedenfor kan du se, hvordan metoden virker.

Drabsmanden boede i Linköping

Det var sådan, Peter Sjölund blev en del af sagen i 2019.

Han er slægtsforsker og havde i flere år op til opklaringen af drabet hjulpet folk med at finde ud af deres ophav ved hjælp af DNA og oversigtsdokumenter som gamle kirkebøger og stamtræer, der strækker sig helt tilbage til 1600-tallet.

Ad omveje fik han nys om, at det svenske politi ville forsøge sig med samme metode til at finde frem til gerningsmanden bag dobbeltdrabet, og han ringede derfor til dem for at tilbyde sin hjælp.

- Da jeg kontaktede dem, så vidste jeg ikke, om de rette forudsætninger var til stede. Der skal være gode DNA-spor og en gerningsmand, som man rent faktisk kan slægtsforske. Hvis han eksempelvis stammede fra Østrig, kunne det ikke lade sig gøre. Men jeg vidste, at hvis gerningsmanden havde rødder i Sverige eller Skandinavien, så ville jeg finde ham, fortæller Peter Sjölund.

Og faktisk skulle der ikke gå mere end lidt over en måneds arbejde, før "alle brikkerne i puslespillet passede sammen", som Peter Sjölund beskriver det.

For ved at sammenligne gerningsmandens DNA med DNA-profiler fra amerikanske slægtsdatabaser, som folk normalt bruger til at finde deres ophav og familiemedlemmer, og sammenholde det med gamle svenske kirkebøger, fandt han nemlig ud af, at drabsmanden stadig var i live og endda boede i Linköping.

- Det lyder jo helt utroligt, at politiet har brugt 16 år på sagen, og så kommer jeg ind og løser den på fem uger. Men det kunne jeg også kun, fordi de havde lavet så stort et forarbejde med at sammensætte den helt rigtige DNA-profil i forhold til mit arbejde, fortæller Peter Sjölund.

Derfor kunne politiet hente den 37-årige Daniel Nyqvist ind til afhøring. Og efter en DNA-prøve fra ham stod det klart, at de langt om længe havde fundet drabsmanden.

- Det har altid fyldt mig med spænding, når jeg for eksempel tidligere har forsket mig frem til en ukendt far. Men det er klart, at når man er med i opklaringen af et dobbeltdrab, at der er utroligt store følelser på spil, som er svære at beskrive, siger Peter Sjölund.

Under afhøringen med politiet indrømmede Daniel Nyqvist, at han stod bag dobbeltdrabet. Han fortalte, at han led af psykiske problemer, og stemmer havde fortalt ham om morgenen, at han skulle tage livet af to. At det så lige blev Mohammed Ammouri og Anna-Lena Svensson, var et tilfælde.

Kan være på vej til Danmark

Selvom det viste sig at bære frugt at inddrage slægtsforskning i efterforskningen af dobbeltdrabet, er metoden rent faktisk ikke lovlig i Sverige. Men myndighederne er lige nu i gang med at undersøge, om lovgivningen skal ændres.

Og det kan revolutionere den svenske drabsefterforskning, mener Peter Sjölund.

- Hvis vi DNA-slægtforskere får chancen for at hjælpe til, kan vi løse flere af de her sager ganske hurtigt, forklarer han.

I Danmark er regeringen lige nu også i gang med at finde ud af, om slægtsforskning skal bruges i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet.

En af politiets drabsefterforskere har nemlig på eget initiativ lavet et borgerforslag om emnet, og det forslag har nu fået så mange underskrifter, at det skal behandles af Folketinget.

Og i den forbindelse har justitsminister Mattias Tesfaye (S) bedt Rigspolitiet om at kigge nærmere på mulighederne for at bruge metoden, fremgår det af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

- Det er meget vigtigt, at politiet har de rigtige redskaber til at opklare forbrydelser som drab og voldtægt. Her kan slægtsforskning styrke politiets efterforskning. Men det rejser nogle væsentlige juridiske spørgsmål. Det skal selvfølgelig afklares, siger Mattias Tesfaye.