Svensk forsker om eksplosioner: 'De kommer typisk efter lang tids pres på banderne'

Malmø er rig på erfaringer med eksplosioner rettet mod offentlige myndigheder.

Her ses indgangspartiet foran Skattestyrelsen på Østerbro i København, der 6. august blev forsøgt sprængt i stykker. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Sverige - og særligt Malmø - har i de seneste år været hjemsøgt af utallige eksplosioner rettet mod offentlige bygninger.

Alene i 2019 har der indtil nu været omkring 20 af slagsen.

Nu er turen så tilsyneladende kommet til Danmark, hvor Skattestyrelsen og en nærpolitistation i København inden for kort er tid er blevet ramt af voldsomme eksplosioner: I alt ni eksplosioner har ramt hovedstadsområdet siden årsskiftet.

Tirsdag aften blev en 22-årig mand anholdt i Malmø, mistænkt for bombesprængningen mod Skattestyrelsen, men han nægter at blive udleveret til Danmark.

I Sverige har skatteforvaltningen også været målet for eksplosionerne, og her er de ofte kommet, efter at myndighederne i lang tid har presset banderne med målrettede operationer.

- Så er der kommet en reaktion fra miljøet, hvor de forsøger at sende et signal om, at de er utilfredse med myndighedernes indsats, der påvirker deres aktiviteter, siger Amir Rostami, der er kriminolog ved Stockholm Universitet og tidligere har været ansat i svensk politi i en enhed for bandekriminalitet.

Han er ikke bekendt med detaljer i sagerne om eksplosionerne i København den seneste tid og udtaler sig i generelle vendinger.

Over sundet

I Sverige er angrebene på offentlige bygninger altså blevet opfattet som en slags hævn for, at politiet og andre offentlige myndigheder går benhårdt efter at stække de kriminelle.

Endnu er ingen omkommet i forbindelse med angrebene i Sverige, og det er da også indtrykket her, lige som med de seneste episoder i København, at eksplosionerne ikke har som mål at dræbe mennesker, men at sende et signal til myndighederne.

Motivet bag de eksplosioner i København er fortsat ukendt, lige som det heller ikke står klart, hvad der ligger bag, at en svensk mand er sigtet for at bringe en bombe til sprængning ved Skattestyrelsen.

Det er endnu uvist, om eksplosionerne kan kobles til bandemiljøet.

Bandeaktiviteter på tværs af Øresundsregionen er dog ikke noget nyt fænomen, lyder det fra Amir Rostami.

- Historisk har der været tætte bånd mellem bandegrupperinger i Danmark og Skåne-regionen i Sverige. Hvor det tidligere har været danske grupperinger, der også har opereret i Sverige, går det nu også den modsatte retning, siger han.

Ét eksempel er den kriminelle bande Loyal to Familia med base i København, der i 2017 slog sig ned i Malmø og Helsingborg.

Et andet eksempel er den danske bande Black Cobras, der etablerede sig i Sverige i 2005 og havde over 200 medlemmer i Skåne. Banden lukkede dog ned i Sverige syv år senere, blandt andet fordi ledende medlemmer havde fået lange fængselsstraffe.

Desuden tyder meget på, at et dobbeltdrab i Herlev ved København for nylig udspringer af en bandekonflikt i Sverige. Fire svenskere sidder lige nu varetægtsfængslet.

Magtforhold ikke så tydeligt længere

Ifølge Nils Norling, der er pressetalsmand i Malmø Politi, er der ingen tvivl om, at de grænseoverskridende bandeaktiviteter er kommet for at blive.

- De kriminelle tager ikke hensyn til nationale grænser. Er der muligheder for at tjene penge i et andet land, bliver det også attraktivt at flytte sine aktiviteter derhen, siger han til SVT.

Tidligere var det nemmere for politiet at komme til at kende magtforholdet mellem de forskellige grupperinger, og det var relativt simpelt at finde ud af, hvem der kontrollerede hvad på det kriminelle marked.

Men ifølge Amir Rostami organiserer banderne sig i dag på helt nye måder, og det besværliggør politiets arbejde.

- I Malmø forsætter kampen om at tage magten mellem forskellige mindre grupperinger. Før var magtforholdet meget tydeligere, men nu opstår nye alliancer på kort tid, og der findes ingen tydelige magtpoler, siger han.

- Og det er med vold, herunder eksplosioner, at de forsøger at bygge deres nye imperier, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger, at der er en 'stensikker' forbindelse mellem Sverige og eksplosionen ved Skattestyrelsen. Regeringen vil nu afsøge mulighederne for at indføre bedre grænsekontrol mod Sverige.

Se en video, hvor DR's retskorrespondent viser sprængningshullet ved Skattestyrelsen frem:

Facebook
Twitter