I skal ikke dumpe slam fra Lynetteholm i Køge Bugt.
Så klart lød budskabet i et brev fra den svenske miljøminister, Per Bolund, til miljøminister Lea Wermelin (S) i maj 2021.
Brevet resulterede i, at Lea Wermelin sammen med daværende transportminister, Benny Engelbrecht (S), holdt et møde med den svenske minister den 3. juni - dagen inden Folketinget vedtog planen om Lynetteholm. Det viser en aktindsigt, som DR har modtaget fra det svenske miljøministerium.
Men på trods af at den svenske miljøminister, Per Bolund, gentog sit budskab til mødet med sine danske ministerkollegaer, blev Lynetteholmen vedtaget af et flertal i Folketinget dagen efter mødet.
Det forarger Per Bolund, som DR har talt med.
- Det blev vi både overraskede over og ganske provokerede over.
- Det er meget sjældent, at Sverige tager initiativ til den her type møder på ministerniveau. Så jeg var tydelig både i mit brev til den danske minister og også på mødet om, at vi har store bekymringer med det her projekt, siger Per Bolund.
Folketinget blev ikke oplyst om svenske bekymringer
DR har spurgt Transportministeriet, der har ansvaret i sagen om Lynetteholm, om ministeriet har oplyst Folketinget om den svenske ministers bekymringer, forud for at loven om Lynetteholm blev sendt til afstemning den 4. juni 2021.
I en mail svarer ministeriets presseservice, at den oplysning ikke blev givet videre til Folketinget. Og det er problematisk, vurderer Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet
- Der er efter EU’s regler om miljøvurdering et udvidet oplysningskrav i sådan en sag. Brevet fra den svenske minister kan derfor betyde, at lovens vedtagelse burde udsættes for at overholde EU-reglerne. Så efter min opfattelse er der en meget klar forpligtelse til, at brevets indhold skal oplyses til alle Folketingets medlemmer, så de er klar over det, siger han.
I strid med miljøregler
Den manglende oplysning af Folketinget er dog ikke det eneste problem, som brevet fra den svenske minister rejser i sagen om Lynetteholm.
I brevet fra den 6. maj 2021 beder Per Bolund Folketinget om at vente med at vedtage planen om Lynetteholm, før projektets miljøpåvirkning af de svenske havområder er undersøgt.
Men den svenske minister fik altså ikke sit ønske opfyldt, og det er ifølge Peter Pagh, som DR har fremlagt sagen for, i strid med EU’s regler om miljøvurdering, der også kan betyde, at den svenske offentlighed skal høres.
- Vi har ikke fulgt reglerne, sådan som det ser ud efter de papirer, jeg har set. Fordi så skulle vi have ventet. Det er sådan set det helt centrale, siger Peter Pagh, som blandt andet henviser til VVM-direktivet og den internationale miljøkonvention Espoo.
Transportminister vil se på alternativer til dumpning
Siden brevet fra maj 2021 er det svenske miljøparti, som Per Bolund er formand for, trådt ud af den svenske regering, og taburetten som miljøminister er overtaget af Annika Strandhäll fra Socialdemokraterne.
Den nye svenske miljøminister ønsker dog ligesom sin forgænger, at Danmark stopper slam-dumpningen i Køge Bugt. Det understregede Annika Strandhäll i et nyt brev til transportminister Trine Bramsen fra den 18. marts.
Brevet endte i hænderne på flere danske medier, herunder DR, som kunne fortælle, at den svenske regering fortsat vil have, at Danmark stopper med at dumpe slam.
DR har forgæves gennem flere dage dagligt henvendt sig til Transportministeriet for at få et interview med Trine Bramsen. Men i dag sagde Transportministeren til Ritzaus Bureau, at hun nu vil se på andre mulige løsninger end slam-dumpning i Køge Bugt.
Efter udmeldingen fik DR et kort interview på to minutter med Trine Bramsen på Christiansborg, hvor hun uddyber sin udmelding om at undersøge alternative løsninger.
- Det synes jeg er det rigtige at gøre. Det synes jeg er det ordentlige at gøre, siger transportminister Trine Bramsen.
- Ifølge en professor i miljøret har Danmark brudt Espoo-konventionen ift Sverige. Hvad er din reaktion på det?
- Jeg er kommet til som minister, og derfor kan jeg forholde mig til de initiativer, der bliver taget nu. Jeg kan selvfølgelig ikke kommentere på, hvad der er sket i maj eller juni måned sidste år, siger Trine Bramsen.