Opdateret med kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Jeg følte, at tæppet blev revet fuldstændig væk under mig.

Sådan var 28-årige Mathilda Lindes reaktion, da hun i starten af juni fik besked om, at hun ikke kan få dagpenge under sin barsel.

For 1. maj trådte en række nye regler i kraft på dagpengeområdet. Og en af de nye regler er, at nyuddannede skal kunne dokumentere, at de kan tale og skrive dansk på 6. klasses-niveau.

Det betyder, at svenske Mathilda Linde ikke kan få dagpenge, selvom hun har boet i København siden 2019, taler dansk og er dansk gift. Hun har nemlig ikke gået i en dansk folkeskole og har derfor ikke papir på sine sprogkundskaber.

Mathilda Linde står nu helt uden indkomst under sin barsel med datteren Estrid, der blev født for to måneder siden.

- Jeg begyndte at græde, for jeg kan ikke gå på arbejde, fordi jeg skal være på barsel med min datter. Min mand må betale alt for os - også mine regninger. Jeg kan ikke bidrage til vores familieøkonomi, og det er hårdt, når man har to børn, siger hun og fortsætter:

- Det var helt ny information for mig, at jeg skulle leve op til et dansk sprogkrav. Siden da har al min tankevirksomhed drejet sig om, hvordan jeg økonomisk skal klare mig under min barsel.

Under sin første barsel med sin søn modtog Mathilda Linde dagpenge fra Sverige, fordi hun arbejdede i Malmø.

’Jeg taler jo dansk’

Mathilda Linde har svært ved at forstå, hvorfor hun som svensker skal dokumentere, at hun kan tale dansk.

- Loven rammer nogle forkerte mennesker. Det rammer svenskere og nordmænd, og vores sprog er så lig hinanden. Jeg vil gerne arbejde i Danmark, når jeg er færdig med min barsel, og jeg kan sagtens klare mig med det danske, jeg kan.

Hvis man ikke har gået i en dansk folkeskole, kan man leve op til sprogkravet ved at tage en prøve i Dansk 2 på en sprogskole. Derfor har Mathilda Linde undersøgt, om hun kan tage prøven.

- Jeg kontaktede en sprogskole, der fortalte, at de normalt ikke tilbyder svenskere og nordmænd at tage prøven på det niveau, fordi det er for nemt for os. I stedet kan jeg tage en prøve på et højere niveau, men den bliver først udbudt sidst på året, siger Mathilda Linde.

Mathilda Linde har klaget til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering over, at hun har fået afslag på dagpenge. Styrelsen fastholder, at Mathilda Linde ikke har ret til at få dagpenge på grund af de nye regler, men skriver i afgørelsen:

- Vi er opmærksomme på, at du mener, at det er diskriminerende og krænkende, og at du taler og skriver flydende dansk.

Endnu et søm i kisten

Hos organisationen Greater Copenhagen, der arbejder for at styrke samarbejdet på tværs af Øresund, mener direktør Tue David Bak også, at det nye sprogkrav rammer skævt.

- Jeg tænker, at intentionen med lovgivningen har været en anden. Det er nødvendigt for både Danmark og Sverige, at vi har en stærk integration over Øresund, og her har vi et eksempel på en, der har prøvet at integrere sig og gerne vil bo med sin mand i Danmark, og hun skal selvfølgelig have samme rettigheder som en dansker, siger direktøren.

Greater Copenhagen vil derfor rejse problemstillingen over for relevante myndigheder i Danmark.

- Det er ikke en stor ting i sig selv, men det er endnu et søm i kisten, der kan gøre det mere besværligt for folk at flytte og arbejde på den anden side af sundet, og vi vil jo gerne det modsatte, siger Tue David Bak.

Politikere vil lave reglerne om

På Christiansborg mener beskæftigelsesordfører for De Konservative Helle Bonnesen heller ikke, at nordiske borgere bør være omfattet af sprogkravet.

- Jeg synes, det er godt, vi har et sprogkrav. For det er væsentligt, at man kan begå sig på dansk, men vi har et helt særligt forhold til vores naboer i både Sverige og Norge, og vi deler en fælles sprogstamme. Så i det her tilfælde synes jeg, det virker urimeligt, siger hun.

- Jeg vil gå videre med sagen. Jeg synes ikke, det giver mening. Der skal vi finde en løsning, der tilgodeser borgere fra Sverige og Norge, fortsætter beskæftigelsesordføreren.

Også hos Enhedslisten er beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez kritisk over for de nye regler på dagpengeområdet.

Hun mener, der slet ikke behøver at være et sprogkrav for de nyuddannede. For kravet udhuler det sikkerhedsnet, som dagpengene er, lyder det fra ordføreren

- Og så medvirker det til den kæmpe regeljungle, som rigtig mange har svært ved at kunne finde rundt i. Så jeg synes, det er rigtig problematisk, siger Victoria Velásquez.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) støtter op om de nuværende regler.

- Jeg synes, det er fornuftigt at sige, at hvis man ikke kan dansk, så er man heller ikke berettiget til dimittentdagpenge, siger hun.

- Men Mathilda kan jo dansk, og derfor er der også noget i den her sag, vi lige skal have set på.

Først og fremmest skal der ses på de danskkurser, der udbydes, siger ministeren.

- Jeg har bedt mine embedsfolk se på, om vi udbyder de her danskkurser ofte nok, og om der er noget der, vi skal have kigget på i lyset af de nye regler.