Svindlere på 'afpresningsfabrikker' lokker danske mænd til at smide tøjet på nettet

Politiet oplever en kraftig stigning i anmeldelser om seksuel afpresning af mænd, der afkræves penge.

Mænd bliver snydt til at smide tøjet på webcam, fordi de tror, at de chatter med virkelige kvinder. Billedet her er fra en video, politiet står bag. Den viser med brug af skuespillere, hvordan gerningsmænd snyder mænd og afpresser dem. (Foto: Rigspolitiet © Rigspolitiet)

Politiet oplever i højere grad, at danske mænd bliver snydt på nettet og lokket til at smide tøjet og onanere, fordi de tror, at de gennem et webcam flirter med en ung, smuk kvinde.

Men i den anden ende sidder ikke en ung kvinde, men udenlandske svindleredeciderede 'afpresningsfabrikker'. De afpresser deres ofre for penge med det intime materiale.

Det oplyser Rigspolitiets Nationale Center for Cyberkriminalitet (NC3) til DR.

I løbet af årets første seks måneder har NC3 modtaget omkring 60 anmeldelser på politi.dk om seksuel pengeafpresning, der handler om, at hovedsageligt unge drenge eller mænd er blevet afpresset for penge efter at have taget tøjet af og gjort seksuelle ting ved sig selv.

Hele sidste år var tallet over tilsvarende anmeldelser omkring 20.

- Der er en kraftig stigning, så vi vil gerne ud og advare mod det her fænomen, siger politikommissær Flemming Kjærside.

33 år er gennemsnitsalderen for de personer, der optræder som ofre i de 60 anmeldelser fra 2020. Den yngste er en dreng på 14 år.

Politiet oplyser, at den seksuelle afpresning for penge er aktuel. Så sent som i går modtog NC3 en anmeldelse.

Skruen uden ende

Afpresningen i de aktuelle sager begynder som regel ved, at en mand træffer, hvad han tror er en kvinde, på en datingside.

De kommunikerer videre på et socialt medie som Facebook, og "kvinden" udgiver sig for at være interesseret. Så interesseret, at hun optræder nøgen og erotisk på et webcam.

Manden kvitterer med at tænde for sit webcam og tage tøjet af og i de fleste tilfælde onanere.

Kort herefter giver gerningsmanden sig til kende og oplyser om, at det er ham og ikke en kvinde, det mandlige offer skriver med. Og gerningsmanden fortæller også, at han nu har en optagelse af det mandlige offer.

Gerningsmanden truer herefter med at sende optagelsen til offerets familie og venner, hvis ikke det mandlige offer betaler. Og for at presse offeret yderligere sender gerningsmanden en liste over en lang række af offerets Facebook-venner.

- Det sætter jo offeret i en panisk situation, som gør, at nogle rent faktisk betaler. Det kan blive til skruen uden ende, fordi så har man jo vist, at man er villig til at betale, og så kan gerningsmanden skrue en lille tand op for det, siger Flemming Kjærside fra NC3.

Avancerede metoder

Gerningsmændene benytter sig ifølge politiet af meget kreative metoder for at snyde ofrene. Når gerningsmanden har fået kontakt til ofrene, benytter de sig af software, animationer og videoer, så det på webcam ligner, at det er en ung kvinde, de mandlige ofre skriver med.

Faktisk er det så avanceret, at når ofret beder "kvinden" om at vinke på webcam, trykker gerningsmanden på en knap, så der bliver vinket i den anden ende.

- Med lidt computersnilde og lidt teknik, så kan man altså sætte sådan nogle ting her sammen, så det kommer til at virke umådeligt troværdigt, lyder det fra Flemming Kjærside.

Dette er et uddrag af kommunikationen fra en afpresningssag. I dette konkrete tilfælde endte offeret med ikke at betale. Så vidt politiet ved, blev materialet ikke offentliggjort.

Flemming Kjærside fortæller, at gerningsmændene blandt andet sidder i Marokko, Nigeria og Elfenbenskysten. Og ofte er det så organiseret, at gerningsmændene arbejder på, hvad Flemming Kjærside kalder "afpresningsfabrikker".

- Det vil sige, at de sidder nogle steder, hvor vi jo ikke har en kinamands chance for at finde dem. De sidder og gemmer sig bag en enkelt ip-adresse. Der sidder måske ti på rad og række og laver denne her slags numre, og vi finder aldrig frem til dem.

Det er ifølge Flemming Kjærside mellem fem og ti procent af de danske ofre, der ender med at betale gerningsmændene.

- Der er nogle, der falder i og siger, hvis jeg ikke gør det her, så er hele mit liv ødelagt, og som så også betaler. Men de bliver bare ved med at blive afkrævet penge, siger politikommissæren.

Stort mørketal

Selvom NC3 har modtaget lidt over 60 anmeldelser på politi.dk siden nytår, er det politiets opfattelse, at der gemmer sig et stort mørketal, og at omfanget af afpresningen reelt er større.

Den opfattelse deler Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik. Han fortæller, at de ofrene ofte er nervøse for at gå til politiet.

- De føler, de har gjort noget galt, hvilket de selvfølgelig ikke har. I stedet prøver de at betale sig fra problemet eller argumenterer med afpresserne om, at det er synd, men det lykkes desværre bare ikke, siger han.

Ifølge Christian Mogensen er der ofte forskel på gerningsmændenes motiver, alt efter om ofrene er af han- eller hunkøn.

- Med de unge kvinder ønsker afpresserne flere eller vildere billeder eller mere grafisk videomateriale, men med de unge mænd går det lynhurtigt over til en økonomisk afpresning.

Ens for begge køn er, at ofrene for afpresningen kan blive psykisk mærket af det, fordi mange af dem er skamfulde og ikke tør tale om det, siger Christian Mogensen.

- For nogle af mændene bliver det et problem, der ikke bliver talt om. Det ligger og ulmer, ind til det eksploderer, og der har vi set eksempler på, at unge mænd i udlandet prøver at tage livet af sig selv.

Facebook
Twitter