Svineproducenter vil forrest i køen til vaccine

Først var det Morten Messerschmidt - nu er det de danske svineproducenter, der vil forrest i køen til uddeling af vaccine mod svineinfluenzaen H1N1.

Danske svineproducenter undersøger nu, om de kan komme forrest i køen til uddeling af vaccine mod svineinfluenzaen H1N1.

Danske svineproducenter undersøger nu, om de kan komme forrest i køen til uddeling af vaccine mod svineinfluenzaen H1N1.

Svineproducenternes forening har derfor henvendt sig til Sundhedsstyrelsen for at høre, om de kan komme i betragtning til vaccinen, skriver Landbrugsavisen.

Søren Helmer fra Uggerløse har 1.200 søer i stalden og har ikke råd til, at hverken han eller hans medarbejdere bliver syge.

- Hvis ikke vi må passe grise, så er det klart, at vi skal vaccineres, siger Søren Helmersen, der er bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter.

Hvis der udbryder en epidemi af H1N1-influenza, er der kun købt vaccine til cirka en tredjedel af befolkningen. Først i køen står personer, der risikerer at blive alvorligt syge af virusset og dernæst personer fra plejepersonalet. Sidst i køen står personer, der varetager særlige positioner og holder samfundet kørende. Og den gruppe skal et særligt udvalg under Sundhedsstyrelsen udpege.