Syg af coronanedlukningen? Nyt tiltag skal kaste lys over nedlukningens konsekvenser for danskernes sundhed

Danske Regioner vil finde ud, hvilke patienter der har lidt mest under coronakrisen.

Bjarne Schou fra Odense fik en kræftdiagnose senere, end han formentlig ville have fået i en tid uden coronanedlukning. Nu vil Danske Regioner have et overblik over nedlukningens samlede konsekvenser. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Efter et års nedlukning af Danmark og tusindvis af udskudte operationer og behandlinger i sundhedsvæsenet, vil Danske Regioner nu have klarhed over konsekvenserne:

Hvad har nedlukningen præcist betydet for danskernes sundhed og hvordan skal der rettes op?

Derfor etablerer Danske Regioner nu et nationalt panel med sundhedseksperter, fagfolk og patientforeninger for finde ud af, hvor coronakrisen har ramt særligt hårdt, og hvordan det skal løses, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.

- Lige nu har vi ikke et overblik over konsekvenserne for danskernes sundhed. Derfor har vi brug for at få et billede af de udfordringer, vi står overfor, så vi får hånd om de fysiske og psykiske følger, der måtte være efter et år med corona, siger Stephanie Lose.

Udskudte operationer og manglende diagnoser

I kølvandet på etårsdagen for nedlukningen af Danmark, kan regionerne se tilbage på tusindvis af udskudte operationer og behandlinger under både første bølge i foråret 2020 og anden bølge i december til januar.

Desuden har flere undersøgelser vist, at corona-krisen har haft betydelige konsekvenser for flere patientgrupper.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at cirka 2800 færre patienter blev diagnosticeret med kræft fra marts til december 2020 sammenlignet med samme periode de foregående år. Det svarer til et fald på 33 pct.

Også hjertelægerne har til P1 forklaret om uoprettelige skader på hjertepatienter, som har fået deres behandling eller undersøgelse udskudt under coronakrisen.

En del af forklaringen er, at patienterne især i den første nedlukning i foråret 2020 blev væk fra de praktiserende læger, har Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin tidligere sagt.

- I den periode, vi her taler om, var folk skræmte, og vi fik langt færre henvendelser, end godt var. Så vi var bekymrede allerede tidligt i epidemien for, at folk ikke henvendte sig, sagde Anders Beich til dr.dk i december.

Tal fra Danske Regioner har vist, at 75.000 behandlinger blev udskudt i perioden fra marts-juli i 2020, og alene i marts og april blev 52.000 operationer udskudt eller hvad der svarer til, at næsten halvdelen af alle behandlinger blev lukket ned.

Bekymrende tendenser

Vinterens bølge med corona var længere og højere end den første bølge i foråret 2020 med cirka fire gange så mange patienter indlagt, men alligevel har regionerne kun udskudt cirka halvdelen af de operationer, der blev udskudt i foråret, viser tal fra flere af regionerne.

Eksempelvis blev ca. 16.000 operationer udskudt i Region Hovedstaden under første bølge mod ca. 7.000 operationer i anden bølge. Og i Region Sjælland udskød regionen 2.700 operationer fra uge 50 sidste år til og med uge 6, som svarer til cirka halvdelen af de operationer, der blev udskudt i foråret, viser et notat fra regionen.

Og selv om sundhedsvæsenet ifølge Danske Regioner er tæt på normal drift, så er der bekymrende tendenser, der kan overstige de ventelister, som nedlukningen har skabt, siger Stephanie Lose.

- Danskerne har i mindre grad opsøgt egen læge end de plejer at gøre, og konsekvenserne for den mentale sundhed er ukendt. Vi begynder eksempelvis at få et stigende antal henvendelser til børne-unge-psykiatrien. Det er bekymrende tendenser, siger hun.

Hun kalder det en kompleks problemstilling, og derfor vil Danske Regioner ikke lægge sig fast på præcise løsninger, men vil hurtigst muligt indkalde eksperterne for at få lagt en plan, der inden kort tid skal finde de grupper af patienter eller borgere, der har lidt mest under nedlukningen.

- Det handler ikke kun om patienter, men om borgere, der på sigt kan blive patienter, hvis ikke vi samler op nu. Det skal gå ret hurtigt, og noget vi vil i gang med i kølvandet på et-årsdagen. I perioden frem mod sommeren danner vi os et overblik, så vi kan gå i gang med det, siger hun.

Timingen er god

Hos Danske Patienter vurderer man, at der i 2020 er foretaget 150.000 udredningsforløb færre end normalt, så langt færre er diagnosticeret med kræft, hjerteproblemer eller andre sygdomme.

Derfor ser Morten Freil, direktør i Danske Patienter, det som god timing, at arbejdet med at skabe et overblik nu sættes i gang.

- Der er ingen tvivl om, at den store fokus på corona i et år har haft konsekvenser for andre patientgrupper med forsinkede diagnoser og langsigtede konsekvenser for den mentale sundhed for patienter og pårørende. Men vi har ikke overblikket, og derfor er det godt, at det arbejdet sættes i gang, så vi kan handle på et oplyst grundlag og ikke på enkelthistorier, siger Morten Freil.

Han peger på især unge og kronikere, der har været indelukket under hele coronakrisen og udover sygdommen også skulle håndtere ensomheden.

- Det kan vaccinerne hjælpe med, men vi kender ikke de langsigtede konsekvenser. Jeg håber arbejdet munder ud, at vi får kigget bredt på alle sygdomsgrupper og finder ud af, hvor vi skal sætte ind, siger han.

Facebook
Twitter