Sygehusdirektør slår fast: Pensionerede arbejdskolleger ramt af pølseforgiftning

Med de symptomer og reaktionen på modgiften kan det ikke være andet, fortæller lægefaglig direktør.

(Foto: Henrik Houman)

Mindst to af de pensionerede arbejdskolleger, der sent lørdag aften og natten til søndag, blev indlagt på Sygehus Sønderjylland, er blevet ramt af den ekstremt sjældne madforgiftning botulisme.

Det bekræfter lægefaglig direktør ved Sygehus Sønderjylland, Bjarne Dahler-Eriksen.

- Med de symptomer patienterne har haft og kombineret med, hvordan den ene patient har reageret på modgiften, så kan det ikke være andet, siger han.

BOTULISME

Fødevareoverført botulisme er en tilstand, som skyldes indtag af giftstoffer (toksiner) gennem mad. Når man taler om botulisme, er det som regel denne form, man mener, deraf navnet pølseforgiftning.

Enhver form for botulisme er meget sjælden. I Danmark er der typisk mellem 0 og 2 tilfælde om året.

Tilstanden starter ofte med kvalme og opkastninger, synsforstyrrelser som dobbeltsyn og vanskelighed ved at stille skarpt. Senere kommer mundtørhed og problemer med at synke og tale. Udspilet mave og forstoppelse er andre mulige symptomer.

Ved mistanke om botulisme skal man indlægges på sygehus. Her vil der blive taget blodprøver for at se, om det er botulisme, som er skyld i symptomerne.

Behandlingen består i at give en modgift. Det vil også kunne være nødvendigt at give væske og næring direkte i blodet, hvis den syge har vanskeligt ved at synke. Ved alvorlige forgiftninger og åndedrætsstop vil man lægge patienten i respirator. Forgiftningen vil gradvist aftage således, at den forgiftede efter en tid selv kan trække vejret.

11 personer i 80-årsalderen blev i weekenden indlagt på i alt fire forskellige hospitaler, da man mistænkte, at de var blevet ramt af den ekstremt sjældne og alvorlige forgiftning, der også er kendt som pølseforgiftning.

De er alle tidligere kolleger og nu pensionerede og havde været til et privat arrangement i Sønderborg.

To indlagt på intensiv

Syv af patienterne er indlagt på Sygehus Sønderjylland, hvoraf to var ramt af vejrtrækningsproblemer, hvilket betød, at de blev indlagt på intensiv i weekenden.

Den ene af patienterne har fået modgift og er så meget i bedring, at man har valgt at flytte personen over til den medicinske afdeling. Den anden patient skal have modgift inden for den nærmeste fremtid.

De resterende fem personer har ikke oplevet symptomer på pølseforgiftning. Derfor har man valgt ikke at give dem modgift, fortæller Bjarne Dahler-Eriksen.

- Når man får modgiften risikerer man at få en allergisk reaktion og anafylaktisk chok. Derfor vil vi kun give modgift, hvis vi ser symptomer, siger han og fortæller, at han håber, at de fem personer forhåbentligt kan udskrives i dag.

Ved middagstid er de fem personer nu blevet udskrevet, siger den lægefaglige direktør.

Det handler om at give modgift så tidligt som muligt. Så længe det her giftstof er frit cirkulerende i blodbanen, så virker modgiften.

Bjarne Dahler-Eriksen

Han fortæller videre, at man endnu ikke kender smittekilden. Det er Fødevarestyrelsen, der i gang med at efterforske sagen og her har de endnu ikke klarlagt præcis, hvad der førte til forgiftningen.

Indtil videre tyder det dog på, at de er blevet syge af noget mad, de selv har tilberedt

- Vi har ikke nogle informationer endnu, der tyder på, at det er en fødevare, man kan købe i butikkerne. Så skulle vi have set et andet sygdomsmønster, siger beredskabschef hos Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove.

Hentede modgift i udlandet

Ud over de syv personer på Sygehus Sønderjylland er to personer indlagt i Odense (OUH), en person på Rigshospitalet og en person i Flensborg.

Det skyldtes blandt andet, at botulisme er så sjældent forekommende, at de forskellige hospitaler ikke ligger inde med så meget modgift.

Ligeledes måtte man rekvirere modgift fra udlandet, fortæller lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen.

Modgiften til denne patient er kommet fra Oslo, og lægepersonalet har skaffet modgift både i Norge og i Tyskland.

- Vi har måtte flytte flere af patienterne til andre sygehuse, for at kunne give dem modgift så hurtigt som muligt. I Flensborg kom modgiften fra Kiel, og mens modgiften kom fra Kiel, så kom patienten fra Sønderborg, siger Bjarne Dahler-Eriksen, der fortæller, at modgift er altafgørende for patienterne.

- Det handler om at give modgift så tidligt som muligt. Så længe det her giftstof er frit cirkulerende i blodbanen, så virker modgiften. Men ligeså snart giftstoffet binder sig til musklerne, så virker modgiften ikke længere, siger han.

Både på Rigshospitalet og på OUH ønsker man ikke at oplyse om patienternes tilstand af hensyn til tavshedspligten.