Sygeplejerske mistænkt for drab får fængsling forlænget

Politiet mistænker en sygeplejerske for at have dræbt tre patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

Tre patienter blev ifølge politiet dræbt på Nykøbing Falster Sygehus mellem 28. februar og 1. marts. (Foto: Torben Klint (arkivfoto) © Scanpix)

Den 30-årige kvinde, som er sigtet i sagen om mistænkelige dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus, har fået forlænget sin varetægtsfængsling i fire uger frem til 21. april.Sådan lyder afgørelsen fra Retten i Nykøbing Falster tirsdag eftermiddag.Kvindens forsvarer, advokat Jørgen Lange, har valgt at kære afgørelsen til landsretten.Sigtet for tre drabPolitiet har sigtet kvinden for at have dræbt tre patienter, to mænd og en kvinde. Desuden sigtes hun for at have forsøgt at dræbe yderligere en kvindelig patient.

Drabene skal være sket i løbet af lørdag aften den 28. februar og frem til søndag morgen den 1. marts.Samme dag anmeldte sygehuset sagen til politiet.

Kvinden har været varetægtsfængslet siden 2. marts./DR Nyheder/Ritzau/

Facebook
Twitter