Sygeplejersker og læger kan ikke testes for corona: 'Det vil betyde mere sygefravær'

Flere regioner har forsyningsproblemer og kan derfor ikke længere teste sundhedspersonale for corona.

Region Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Midtjylland stopper med at coronateste sundhedspersonale. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

- Det er vi rigtig ærgerlige over. For det er vigtigt for os at vide, om vi er syge.

Sådan lyder det fra Lisbeth Hammer, der er intensivsygeplejerske og fælles tillidsrepræsentant på Sygehus Lillebælt.

Reaktionen
kommer efter, at Region Syddanmark, Region Midtjylland og
Region
Hovedstaden har meldt ud, at de ikke kan teste sygeplejersker, læger og andet
sundhedspersonale
for coronavirus.

Onsdag præsenterede

Sundhedsstyrelsen
ellers nye
retningslinjer
for, hvornår man tester medarbejdere i sundheds- og ældresektoren.

I retningslinjerne står der, at medarbejdere i kritiske funktioner i

sundhedsvæsenet
kan blive testet, selv om de kun udviser milde symptomer, hvis det er hensigtsmæssigt, at medarbejderen bliver meldt rask hurtigere.

Men flere

regioner
mangler forskellige nødvendige materialer til kunne teste personale med symptomer. Derfor bliver test af alvorligt syge patienter prioriteret højere end personale.

Den manglende mulighed for at blive testet vil kunne mærkes på sygehuset, mener Lisbeth Hammer.

- Det har en betryggende

effekt
, at vi kan blive testet, når vi har været i tæt kontakt med en eventuelt smittet.

- Rent fagligt er det meget værdifuldt for os på sygehuset at vide, om vi er smittede, eller om patienterne er det. Det gør, at vi som fagprofessionelle kan tage vores forbehold i den konkrete situation, siger Lisbeth Hammer.

Flere sygemeldinger

Det er endnu

uvist
, hvornår det
midlertidige
stop af test af personalet ophører. Og indtil da vil det få konsekvenser på landets sygehuse, fordi de bliver bedt om at lægge sig syge med selv milde forkølelsessymptomer.

- Det betyder noget for, hvor mange vi har sygemeldt. Det vil selvfølgelig give en belastning på vores sygehuse med øget

sygefravær
, siger Kurt Espersen, koncerndirektør i
Region
Syddanmark.

Meningen med de nye

retningslinjer
fra
Sundhedsstyrelsen
var, at for eksempel sygeplejersker og læger kunne gå på arbejde med symptomer på infektion i øvre luftveje, hvis bare de var testet negative for coronavirus.

Nu er sygehusene nødt til at følge de generelle anbefalinger om, at personale med få symptomer skal blive hjemme, indtil de har været symptomfri i 48 timer.

- Lige nu vil vi hellere sende for mange hjem end for få. Selvom vi lige nu får flere og flere coronapatienter, kan vi stadig

håndtere
det. Så personale har vi tilstrækkeligt af i øjeblikket, siger Kurt Espersen.

Ingen regioner kan lige nu love test af personale

De andre af landets

regioner
ophører ikke fuldstændig med at teste personale i
sundhedsvæsnet
for corona, men ingen af
regionerne
kan lige nu love, at testene vil ske.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske

Regioner
.

- Det kan være nødvendigt for en

region
at prioritere at teste de danskere, som er mest alvorligt syge, og ikke medarbejdere i
sundhedsvæsenet
, ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte, der har let til moderate symptomer, står der blandt andet.

Region
Nordjylland oplyser, at de fortsat tester personale, men at der bliver økonomiseret med testene for at få dem til at række.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, har i dag fortalt om de prioriteringer i sundhedsvæsenet, der vil ske i den kommende tid. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Og formand for Danske

Regioner
, Stephanie Lose (V), forstår godt, hvis medarbejdere er bekymrede:

- Jeg har fuld forståelse for, at man som medarbejder kan føle sig usikker. Men i den nuværende situation skal vi bruge vores ressourcer så klogt som muligt, siger hun.

Stephanie Lose mener ikke, at der nu kommer til at gå smittede ansatte rundt på for eksempel de danske hospitaler:

- Hvis man har tilpas mange symptomer og er syg, så skal man være hjemme i sin seng og ikke gå på arbejde.

- Dem, der kunne komme i betragtning til at blive testet, er dem med lette symptomer, og hvor man varetager en kritisk funktion, og hvor det lægefagligt giver mening at teste dem, forklarer Stephanie Lose.

Flere er allerede blevet afvist før dagens melding

Manglende test af personale er allerede noget, flere har talt højt om - før dagens melding fra

regionerne
kom.

I går fortalte både

FOA
og Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker og andre ansatte i ældreplejen oplever problemer med at få adgang til test for coronavirus.

En feberramt sygeplejerske, der ønsker at være

anonym
, oplyste også fredag til
DR
, at hun er blevet
afvist
på hospitalet, der skal teste hende.

- Torsdag ringer jeg til min egen læge, der siger, at jeg godt kan blive testet, og at det vil være fornuftigt, fordi jeg arbejder i en kritisk funktion, fortæller hun og uddyber:

- Men jeg bliver

afvist
på hospitalet, der skal teste. Hvis jeg blev testet negativ, ville jeg kunne komme tilbage på arbejde hurtigt.

I skrivende stund er 1.326 lige nu konstateret smittet med corona i Danmark. Der er dog et stort mørketal, hvorfor antallet af smittede danskere er væsentligt højere.

Facebook
Twitter