Rettelse d. 07/09 2021: Det er korrekt både at benytte overenskomststridig og ulovlig, når vi definerer sygeplejerskernes arbejdsnedlæggelser. Arbejdsmarkedets parter benytter i deres egen hovedaftale terminologien lovlighed i deres aftale om arbejdsstandsning.Derudover afgør Arbejdsretten også sager ud fra kriterierne om lovlighed/ulovlighed.

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at den planlagte nedlæggelse af arbejdet er ulovlig. Det er ikke korrekt og det er nu rettet til overenskomststridigt.

De nåede at strejke i ti uger, før regeringen greb ind og gjorde en ende på kampen for højere løn og andre arbejdsforhold.

Men nu vil flere sygeplejersker tage sagen i egen hånd og kæmpe videre på trods af den afsluttede strejke.

I morgen klokken 7.45 til 8.45 vil sygeplejersker fra forskellige afdelinger på Rigshospitalet nedlægge arbejdet.

Det samme vil de gøre tirsdag og onsdag.

- Nu har vi brug for at sætte en fod i jorden for at blive hørt, siger sygeplejerske Luca Pristed.

Han håber, at flere end 100 sygeplejersker vil møde op mandag og nedlægge arbejdet i morgentimen.

Sygeplejerskerne på Rigshospitalet er ikke de første, der vil nedlægge arbejdet, efter strejken blev stoppet. I sidste uge var der arbejdsnedlæggelser rundt omkring i landet. Mandag og tirsdag nedlagde sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital arbejdet i en time.

I fredags skete det samme på hospitalerne i Roskilde og Horsens.

Kan koste dyrt

Selvom det er sket flere steder i sidste uge, så risikerer sygeplejerskerne at skulle betale en bøde for at nedlægge arbejdet.

- Sygeplejerskerne risikerer først at få en bod, og bliver de ved, så kan de få en højere bod. Fortsætter de, så kan de risikere at blive fyret, siger Bent Greve, professor i arbejdsmarked på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

Man kan nemlig ikke bare nedlægge arbejdet i Danmark. Det skyldes, at der på det danske arbejdsmarked er det, der hedder fredspligt, forklarer han.

- Enkelt sagt så kommer der ikke noget ud af det her. Der har været en reel arbejdskonflikt, den er færdig. Folketinget har grebet ind. I den situation må man forvente, at alle overholder den aftale, der er indgået.

Fredspligt betyder med andre ord, at begge parter - både arbejdsgiver og arbejdstager - forpligter sig til ikke at varsle eller udøve en konflikt på grund af forhold, der er reguleret i overenskomsten.

Han fortæller, at både Dansk Sygeplejeråd og tillidsrepræsentanter har pligt til at bidrage til, at de ansatte genoptager arbejdet.

Og selvom Kristina Robins, kredsformand i DSR Hovedstaden, forstår sygeplejerskernes frustration, så tager hun afstand fra arbejdsnedlæggelsen:

- Jeg er nødt til at tage skarp afstand fra, at sygeplejerskerne laver overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Det samme gør Danske Regioner, sygeplejerskernes arbejdsgiver.

I en mail til DR skriver de:

'Vi har haft et fællesmøde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd, for at sikre, at organisationerne aktivt medvirker til at hindre nye arbejdsnedlæggelser. De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er til stor gene for patienterne. Hvis de fortsætter, vil vi på et nyt fællesmøde drøfte, om vi ønsker at tage sagen til arbejdsretten med henblik på at få de pågældende idømt en bod.'

Håber det virker

Trods meldingen fra Danske Regioner, så mener Luca Pristed stadig, at arbejdet skal nedlægges.

- Vi holder fast i det. Vi har stadig tænkt os at gøre det, siger han og fortsætter:

- Vi regner selvfølgelig med at få bøden, men jeg kan ikke se for mig, at Rigshospitalet fyrer dem, der møder op.

På den Facebookgruppe, hvor sygeplejerskerne på Rigshospitalet koordinerer arbejdsnedlæggelsen, har der heller ikke været tilkendegivelser om, at arbejdsnedlæggelsen ikke skal finde sted mandag til onsdag, fortæller han.

Han håber, at det her kan få betydning for sygeplejerskernes ansættelsesforhold. For han mener ikke, at de fik noget ud af den lovlige strejke.

- Vi kan simpelthen ikke spille efter de regler, der er, mere. Vi prøvede at bruge den danske model til at strejke og kæmpe for bedre vilkår og bedre løn. Det har ikke virket.

Men det kommer den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse med al sandsynlighed ikke til at ændre på, siger Bent Greve:

- Der er ingen historisk erfaring for, at det giver sympati at lave en overenskomststridig nedlæggelse af arbejdet. Den kommer ikke til at ændre på den beslutning, der er taget. De skal gå på arbejde efter det lovindgreb, der er lavet.